Mødet med Ralph Winter

Af: Bob Gordon
Filmskaberen Ralph Winter - bl.a. kendt fra "De fantastiske fire" og "X-men" - mener, at kirken kan lære noget af Hollywood og omvendt.

Ralph Winter er mere end indbegrebet af succesfilm. Hvad har "X-Men", "De fantastiske fire", "Star Trek III-VI", "Abernes Planet" og Willow Creek til fælles?

Produceren Ralph Winter var gæstetaler på en af Willow Creeks lederkonferencer i USA. "Ralfh Winter er kendt som et troende menneske med et godt omdømme i Hollywood," siger programleder Nancy Beach fra Willow Creek.

"Dette omdømme kommer til udtryk på to tydelige (og ofte modsatrettede) områder: Kommerciel succes og hæderlighed i omgang med andre.

Winter ankommer til Willow Creek lige efter premieren på hans seneste mega-hit: "X-men: The last Stand" - den tredje del af X-Men-serien. Hans to tidligere X-Men-eventyr har tilsammen indtjent den enorme sum af 370 millioner dollars i billetindtægter. Under samtalen med ham får man dog ikke fornemmelse af, at slutresultatet er barometeret for succes i hans branche. "Det handler om, hvordan du behandler folk, hvordan du holder fællesskabet kørende," siger Winter. "Den måde, du behandler folk på, er i sidste ende det, du bedømmes på. Det Ny Testamente siger, at vi skal kendes på vores kærlighed."

Denne stræben efter hæderlighed i omgang med andre er enestående i den hensynsløse, pengefikserede underholdningsindustri.

"Allerede lørdag morgen (efter en premierefredag) har man en rimelig god fornemmelse af, hvordan det kommer til at gå," siger Winter. "Efter de første fire-fem dage, kan man forudsige den sandsynlige billetindtjening."

Med så meget på spil, kan det være en udfordrende profession for et troende menneske, medgiver Winter, men siger dog: "Jeg er sikker på, at det er svært at være kristen og arbejde indenfor bankverdenen. Det er svært i enhver form for konkurrencepræget arbejde," siger han. "I enhver form for forretning dømmes du på slutresultatet." Sådan kan han lide det.

En producers rolle
Ralph Winter tog historie som hovedfag på universitetet. Modsat så mange andre af succeshistorierne i Hollywood var han ikke ude efter at få foden indenfor i underholdningsindustrien. Hans store gennembrud kom, da han begyndte at lave træningsvideoer af høj kvalitet for en varehuskæde. En person fra Hollywood så hans arbejde og tilbød ham et job i efterproduktionen af populære 1970'er tv-shows. Hans første arbejde på en filmproduktion var i 1984 ved udgivelsen af "Star Trek III: The Search for Spock".

Udover et par udflugter ind i tv-branchen (bl.a. et Steven Spielberg show) har han de sidste to årtier arbejdet i filmindustrien som ledende producer, instruktør, forfatter og - som oftest - producent.

"Producer er den titel alle stræber efter inden for filmindustrien. Man er ansvarlig for filmen fra først til sidst. Man er filmens overordnede, den det hele starter med og den, der har det sidste ord," siger Winter. "Man finder eller administrerer ideen, man finder og leder forfatterne, skuespillerne og instruktør; man har ansvaret for redigeringen, markedsføringen, distributionen. I virkeligheden er man delvis forretningsmand og delvis kreativ medarbejder. Det er det, jeg godt kan lide ved arbejdet." Han kan lide begge sider. At spare penge på den forretningsmæssige side er ikke det vigtigste ved at lave en stor film; at overskride budgettet for kreativitetens skyld hjælper ikke på indtjeningen - det sikrer ikke engang et bedre produkt.

"Jeg prøver på ikke at komme under budgettet," siger Winter. "Jeg prøver på at få hver en øre op på lærredet."

Når filmen endelig kommer op på lærredet, opnår Winter og hans hold langt om længe Hollywoods mest oprigtige tilbagemelding i form af publikums respons.

"Når man har samlet et projekt og ser det sammen med publikum på en premiereaften, mærker man med det samme, om det er en historie, der bevæger folk, involverer dem følelsesmæssigt," siger Winter. "Det er det bedste ved at fortælle historier. Det er derfor, skuespillere optræder på teaterscener. Det handler om mødet."

Der er intet, Winter holder mere af, end at være sammen med sine medarbejdere og opleve fornemmelsen af at være en del af fortællingen på en ny film.

"På en premiereaften kører vi som regel rundt fra biograf til biograf og ser, hvordan publikum reagerer på filmen. Det var sådan, vi vidste, at "De fantastiske fire" ville blive et hit," siger Winter. "Vi tog til en forevisning kl. 17 i biografen Century City. Vi var lidt skuffede, fordi der var så mange tomme sæder, men vi tænkte, at "det er kl. 17" på en hverdagsaften". Pludselig så vi små hoveder dukke op her og der. Biografen var slet ikke tom; den var fuld af familier. Ved filmens slutning jublede folk. I Century City klapper folk ikke, men de nød virkelig den film. Vi besøgte et par biografer mere den aften, og overalt var reaktionen den samme. Det føles godt; det er med til at retfærdiggøre et par års hårdt arbejde."

Hollywood og kirken
Når Winter skal i gang med et nyt projekt, begynder han med historien. Kirken har samme mulighed hver uge.

"Det første, jeg søger, er en historie, der er medrivende," siger han. "Som filmskabere søger vi altid først og fremmest at rejse spørgsmål frem for at servere færdige svar."

Med andre ord, må man lade tilskuerne drage deres egne konklusioner. Det lyder som et koncept, vi kender fra en populær historiefortæller. "Se på de lignelser, Jesus fortalte. De ender ikke altid lykkeligt, men de får os til at tænke," siger Winter. "Det burde overbevise os om, hvad der virker. Jesu lignelser har ikke altid lykkelige slutninger; nogle gange er de fulde af blandede følelser og problemer, der får folk til at tænke. Jesus fortæller os ofte ikke direkte om kirken eller Gud. Han fortæller i stedet om hverdagsting; budskabet rammer os først senere. At stille spørgsmål frem for at servere nydelige færdigindpakkede svar er dét, der får folk til at tænke. Jeg prøver at modstå fristelsen til at servere disse nydelige færdigindpakkede slutninger, men det er en smule svært for filmstudierne. De er afhængige af den gode slutning for at få publikum til at fortælle andre om filmen."

Som én, der har gået i kirke hele sit liv, og som har arbejdet det meste af sin professionelle karriere som leder i Hollywood, ser Winter lighederne - og forskellene - i, hvordan kirken og filmindustrien fortæller sine historier.

"Jeg tror, kirken kan lære af Hollywood, og Hollywood kan lære af kirken," siger Winter. Han henter inspiration fra Dr. Robert Webber, en ekspert i lovsang og tilbedelse og professor ved Northern Baptist Seminary.

Helhed mellem struktur og indhold
"Robert Webber taler om vigtigheden af indhold, struktur og form i gudstjenesten. Hollywood bruger meget tid på struktur og form og tænker sjældent på indhold," siger Winter. "I kirken tænker vi ofte ikke på struktur og form. Vi tænker kun på indhold. Jo mere vi forstår, hvordan historier er bygget op, og hvordan vi møder tilhørerne, jo mere har vi fundet nøglen til succes. Som kirke må vi aldrig gå på kompromis med indholdet. Man skal være opmærksom på indholdet, men vi i kirken kan lære, hvordan struktur og form kan hjælpe indholdet på vej. Vi er nødt til at fortælle medrivende historier."

"Ralph Winter er den slags filmproducer, som er med i et projekt hele vejen lige fra den første tidlige produktionsfase, ansættelse af medarbejderteam, opsyn med manuskriptskrivning, filmoptagelse, redigering samt markedsføring og til distribution," siger Nancy Beach. "Enhver del af det arbejde kræver samarbejde. Fordi det kræves af kirkens folk, at de kan samarbejde med mange forskellige medarbejdere og kirkemedlemmer, kan vi lære meget af Ralph."

Oversættelse Bettina Drachmann Bech
Kilde: www.willowcreek.com januar 2007

---