Michael O. Sajbel var allerede som teenager vild med film. Han fik derfor fat i et Super 8 kamera og sammen med nogle venner, begyndte han at lave skøre eksperimentelle film, der bl.a. var inspireret af franske filmpionerer som George Méliès og Pathebrødrene. Allerede på det tidspunkt drømte han om at komme på filmskole.
Han første skridt på vejen var dog University of Wisconsin. Her mindes han, at en af hans klassekammerater i en time råbte til læreren, hvorfor de ikke kunne få lov til at lave film med lyd? Læreren var stærkt irriteret på den rebelske student og sagde: "Hvis I vil lave film med lyd, så henvend jer til filmskolen UCLA og hold så ellers kæft!"
Ville teste Gud
"Jeg forlod klassen og gik over til studenterrådgivningen på den anden side af gaden, hvor jeg fik fat i en brochure fra UCLA. Jeg skrev ansøgningen samme dag. Og da jeg udfyldte den, var der et spørgsmål om, "hvorfor ønsker du at gå på vores filmskole?". Jeg tænkte, at jeg ville teste Gud, og skrev, at jeg ville lave film for at ære Jesus Kristus og sprede evangeliet ud over verden.
Jeg tænkte, at hvis jeg kom ind på UCLA med et sådant synspunkt, så skyldtes det udelukkende Gud og i hvert fald ikke mine egne meritter."
Da der begyndte at dukke papirer op fra UCLA, begyndte moderen at spørge, om han havde søgt om optagelse? Det undlod Michael Sajbel at svare på, fordi han var bange for at dele sit nederlag med nogen, hvis han ikke blev optaget. Kort før påske kom der imidlertid brev fra skolen, hvor der stod: "Tillykke, du er en af 19 studenter fra andre stater, som er blevet optaget ud af flere tusinde ansøgere." "For mig var det en bekræftelse af, at det var den retning jeg skulle gå …," siger Sajbel.
Efter uddannelsen begyndte Sajbel at skrive filmmanuskripter. Desuden gik han i 80'erne i partnerskab med en kameramand, han havde mødt på en af filmproduktionerne. De lavede med stor succes specialeffects til tv-shows, og tjente masser af penge. Senere fik han mulighed for at lave sin første spillefilm. Men da det hele så lyst og lykkeligt ud, begyndte tingene gå skævt. Samarbejdet med forretningspartneren faldt fra hinanden. Filmen, han var i gang med at instruere, løb tør for penge fjorten dage inde i produktionen og kort tid efter, døde hans far.
Begyndte på en ny karriere
"Man kan sige, at jeg var færdig med min første karriere og måtte geare ned og spekulere på, hvorvidt jeg skulle tage fat på min næste Hollywood-karriere. Jeg tror, at Gud igen fik min opmærksomhed efter alle de ulykker, som ramte mig. Jeg lovede mig selv, at min tro ikke skulle være så baseret på følelser, men at jeg igen ville begynde at læse i Bibelen og engagere mig i kirkens arbejde."
Hvordan hørte du om The Ultimate Gift?
"Jeg var lige blevet færdig med One Night with the King i Indien. Det var en film af episke proportioner og en kæmpeopgave. Vi var færdige med redigeringen. Men et par måneder tidligere, havde en producer fortalt mig, at nogen ville i gang med at lave en film efter Jim Stovalls bog The Ultimate Gift og, at jeg var blevet nævnt som en mulig instruktør. Jeg tænke, at det ville være rart at lave denne film - noget der var mindre og måske mere intimt - så jeg købte bogen."
Sajbel blev inviteret til samtale med producenterne, men fik under samtalen en meget klar fornemmelse af, at de allerede havde fundet deres favoritinstruktør. Selv om flere af mødets deltagere tydeligvis var på vej ud af døren, præsenterede Sajbel alligevel sine ideer og visioner med stor entusiasme. Det skadede heller ikke hans sag, at han allerede havde læst både bog og manuskript og lavet en masse notater om, hvordan han ville arbejde med filmen, og hvem han ville bruge til de forskellige roller. Han ønskede bl.a. James Garner uden dog at have nogen idé om, hvad han ville koste, og hvorvidt han ville være ledig.
"Det var lidt af et sats, for producenterne havde allerede gjort flere forsøg med et manuskript, som jeg ikke fandt særlig tilfredsstillende. Jeg præsenterede mine visioner med bogen. Mødet sluttede, og jeg havde givet dem mit bud og min vision. Jeg tog tilbage til min familie og tog på ferie. En uge senere blev jeg ringet op og fik at vide, at producenterne gerne ville høre mere om mine ideer med filmen."
Du har nævnt, at bogen The Ultimate gift ikke er en kristen bog. Og dog har mange anmeldere kritiseret filmen som værende en kristen?
Det er ikke en kristen bog som sådan. Jeg tror, at en masse af kritikken begyndte, fordi filmen En gave for livet ("The Ultimate Gift") blev distribueret gennem "Fox Faith", den trosbaserede afdeling af "Twentieth Century Fox". Det blev til tider nærmest komisk, fordi det for mange anmeldere automatisk betød, at det var en kristen film. Filmen indeholder ganske vist kristne værdier - ja endog jødiske og kristne værdier - elementer, som det kristne publikum sætter pris på. Set fra det synspunkt er det vel en slags kristen film, men andre, der ikke har kendskab til Kristus eller Bibelen, kan blive lige så meget underholdt og udfordret af filmen. Det er en film om glæde og personlig ansvarlighed og om, hvad vi gør med vort liv. Den handler om at dele dine gaver med andre.
Betragter du dig selv som en kristen instruktør?
Jeg betragter mig selv som en filminstruktør, der tilfældigvis er kristen. Alle har bevidst eller ubevidst et livssyn. Jeg har et kristent livssyn. Jeg håber, det kommer til udtryk på en sådan måde, at jeg kan instruere hvad som helst, der har nogle familievenlige værdier - hvad det så end måtte betyde. Men som instruktør er jeg overbevist om, at jeg kunne instruere en række forskellige actionfilm eller for dens sags skyld en gyserfilm.
Læs også Når film får et dødskys.
Ben Kingsley og den jødiske vinkelFilm og folkAf: Christian Thomsen 30.07.2024Der er en rød tråd gennem skuespiller Ben Kingsley[mere] |
Udvandrerne og gudstroFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 19.08.2022Forfatteren af romanserien ”Udvandrerne", Vilhelm [mere] |
Redeeming Love på danskFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 19.05.2022Francine Rivers' kendte roman "Redeeming Love" (på[mere] |
En af de størsteFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 09.03.2020Den store svenske skuespiller Max von Sydow er død[mere] |
DeVon Franklin - trosbaserede films topfigurFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 19.03.2019Med film som "Heaven is for Real", "Stjernen" og "[mere] |
Karriere og tro kan ikke adskillesFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 02.03.2018Portræt af Jim Caviezel, der spillede Jesus i "The[mere] |
En livslang kampFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 08.01.2018Mesteren af nordisk filmkunst, Ingemar Bergman, vi[mere] |
Da Mexico forfulgte kirkenFilm og folkAf: Anette Hedager Nielsen 27.10.2017Et glemt kapitel i den mexicanske historie kommer [mere] |
HERRENS VEJE – NY DANSK DRAMASERIEFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 18.07.2017Søndag den 24. september kl. 20.00 ruller en ny da[mere] |
Systematisk udrydning?Film og folkAf: Johan Schmidt Larsen 03.05.2017Hvorfor lave en film om det armenske folkemord. [mere] |
Skuespiller i lære som præstFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 16.01.2017Andrew Garfield spiller jesuitterpræst i filmen "S[mere] |
Menneskers lidelse og Guds tavshedFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 03.01.2017I Martin Scorseses film "Silence" spiller menneske[mere] |
Med troen i beholdFilm og folkAf: Anette Hedager Nielsen 25.09.2014Efter mere end 30 år som skuespiller har Denzel Wa[mere] |
Bøn, mystik og forfatteren FlanneryFilm og folkAf: Nick Olson 17.07.2014I dette dybdegående interview fortæller den kristn[mere] |
Filmfans ønsker trosbaserede film og Hollywood levererFilm og folkAf: Johan Schmidt Larsen 17.06.2014Flere bibelske og trosbaserede film har i 2014 hve[mere] |