Guardians of the Galaxy

En underholdende film, hvor et herligt miskmask af antihelte giver ny energi til superheltegenren. Der er så tydeligt forskel på godt og ondt, at heltene må gøre noget. Action, Adventure, Science fiction, Top 10 2014, 
Produktionsår: 2014
Varighed: 121 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: James Gunn,
Medvirkende: Chris Pratt, Zoe Saldana, Bradley Cooper, Dave Bautista,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup - 01.08.2014

OKAY - HVIS IKKE ANDRE REDDER VERDEN, GØR VI
"Guardians of the Galaxy" er det seneste skud på stammen af de mange Marvel-film, som indtager biograferne i disse år. Universet er det samme som i Avengers - men foregår adskillige lysår væk. Galaksens vogtere er en uhomogen gruppe på fem, hvoraf helten, Peter Quill, er eneste jordbo. Sammen med den grønne pige, den store stærke mand, det fåmælte levende træ og den rapkæftede vaskebjørn, er der dømt høj Marvel-action og fornøjeligt rum-eventyr, når hele galaksen skal reddes.

Ingen af de fem har egentlig planer om eller lyst til at være helte, og det er da også kun et fængselsudbrud, der bringer de fem forbrydere/helte sammen. Filmens skurk, Ronan Anklageren, har kun et mål: at udslette et helt folk, Xandar, som i flere hundrede år har ligget i krig med Ronans folk og har dræbt hans far, hans farfar osv. Den nemmeste måde at klare udryddelsen på er ved en såkaldt evighedssten, som dræber alt organisk materiale, den kommer i berøring med. Sådanne evighedssten, som besidder store kræfter, har indtil nu været omdrejningspunktet i et par andre Marvel-film (Thor: The Dark World og The Avengers), og denne film viser, at de kommer til at få en større rolle fremover. Og så kan de fem nok godt se, at det måske alligevel er lidt for meget, så de bør beskytte de uskyldige xandarnesere, frem for blot at sælge evighedsstenen til højstbydende og score kassen.

Trods en kendt fortælling er der noget særligt, der gør, at "Guardians of the Galaxy" er en fremragende superheltefilm. Først og fremmest er det karaktererne, der virker. De er interessante og sjove og får plads til at boltre sig. Humoren er i højsædet, og selv de alvorligste diskussioner skifter pludselig spor og går ud af en ironisk tangent, hvor heltenes egoer, snarere end deres gerninger, bliver udstillet.

Som i alle superheltefilm er det etikken, der er på spil. Nogle diskuterer selvtægt og andre tager fat i identitetsspørgsmålet og påvirkningen af heltenes nærmeste. I "Guardians of the Galaxy" er det - nok fordi de egentlig slet ikke er superhelte, men bare super - spørgsmålet om, hvorvidt man bør hjælpe eller ej. Det er ikke, fordi den heltemodige vaskebjørn er den store pligtetiker. Alligevel bliver det tydeligt for den, at skurkens onde plan faktisk er så ond, at man er nødt til at gøre noget. Det er en meget reel mulighed, at de fem bare sælger stenen og rejser til den anden ende af galaksen på badeferie - hvilket disse karakterer sikkert kunne finde på, men der er så tydeligt forskel på det gode og det onde, at det i sidste ende ikke er en mulighed.

Det er selvfølgelig sjældent, at valget bliver så tydeligt i en almindelig kedelig mudret jordverden, men alligevel siger filmen - midt i al dens vold, plathed og sjofelheder - noget sandt om, at der er situationer, hvor man er nødt til at gøre det rigtige. Marvels mindst højtidelige rum- og superheltefilm rammer derfor en dejlig ligefrem og herlig underholdende stil, som stadig har det samme på hjerte, som det hører sig til i genren.

---