• SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Alle anmeldelser - Drama

Calvary

Præsten James trues på livet. Mod alle odds forsøger han at passe sin præstegerning. En grum og mørk film med mange moralske og åndelige temaer.

DramaTop 10 2014
Produktionsår: 2014
Varighed: 100 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: John Michael McDonagh,
Medvirkende: Brendan GleesonKelly ReillyChris O'Dowd,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 19.06.2015



TILGIVELSE ER VOLDSOMT UNDERVURDERET

"Calvary" indledes med følgende citat af Augustin: "Fortvivl ikke, den ene af tyvene blev frelst. Antag ikke, at en af tyvene blev fordømt."

Fader James (Brendan Gleeson) er præst i en lille irsk by. Da han efter gudstjenesten sidder i skriftestolen, truer en mand fra sognet med at dræbe ham næste søndag. Drabet skal ske, for at Fader James kan være et uskyldigt sonoffer for, at manden gennem fem år er blevet afskyeligt seksuelt misbrugt af en nu afdød præst.

Du var der ikke
Dybt foruroliget over, hvordan han skal reagere, forsøger James at fortsætte sin præstegerning. Men det viser sig nærmest umuligt, da han står over for en lang række uoverstigelige menneskelige og spirituelle udfordringer fra både sin fraseparerede datter Fiona (Kelly Reilly) og fra sognebørnene. I alle disse nedslåede situationer - hvor han hele tiden må tjene andre, men ikke selv modtage – begynder hans liv at falde fra hinanden. Samtidig må han erkende, at han selv er et ufuldkomment menneske, og at han ikke var der, da hans datter havde allermest brug for ham.

Brendan Gleeson spiller karakteren Fader James med en sårbarhed og autentisitet, som både er fremragende og troværdig. Flere af sognets beboere udtrykker flere gange sarkasme over for præsten, kirken og kristendommen. Men samtidig udstråler James en sådan transparens og ydmyghed, at de formår at være ærlige i hans nærhed, og derfor tør bruge ham både som sjælesørger og medvandrer. Af samme årsag udbryder datteren: "Skal du finde dig i den slags lort hver dag?" Hvorpå faren svarer: "… der er meget af det, lad os sige det sådan."

Menneskelig afstumpet
Filmen er stor set hele vejen igennem mørk og pessimistisk. Lyssætningen er mørk. Humoren er sort, og sproget er råt. Menneskenes ufuldkommenhed og afstumpehed fremstilles usminket og uden formildende omstændigheder. Filmen opruller den ene menneskelige perversitet og tragedie efter den anden, mens man som publikum, sidder med en stigende fornemmelse af, at vi alle som én er syndere, der blot kan håbe på Guds tilgivelse og langmodighed.

Uden på nogen måde at kunne betegnes som en trosbaseret film, rejser den et hav af væsentlige eksistentielle og åndelige temaer. Ja, de står nærmest i kø, så man har svært ved at forholde sig til dem alle. Her er der virkelig tale om en film, der har noget at byde på, hvis ellers man kan udholde dens meget dystre univers. En af filmens væsentligste temaer følger i dette replikskifte:

James: Jeg synes ærlig talt, at der tales for meget om synder og ikke nok om dyder.
Datteren Fiona: Hvad er den største dyd?
James: Jeg synes, at tilgivelse er voldsomt undervurderet.
Fiona: Jeg tilgiver dig. Tilgiver du mig?
James: Altid.

NB: Filmens titel er nok ikke helt tilfældig - Calvary betyder Golgata.

En oplagt film til filmogtro-aften



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2014

Filmene på årets top 10 liste fra Crosswalk.com indeholder ofte en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende.

Listen er et forsøg på at fremhæve nogle af årets bedste film ud fra både en kunstnerisk og en kristen synsvinkel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at filmene er for alle. Læs derfor altid anmeldelsen, så du kan danne dit eget indtryk af, om filmen er for dig.

1. SELMA
2. CALVARY
3. THE GRAND BUDAPEST HOTEL
4. INTO THE WOODS
5. LEGOFILMEN - ET KLODSET EVENTYR
6. GARDIANS OF THE GALAXY
7. CHEF
8. HUNDREFODSREJSEN
9. INTERSTELLAR
10. THE THEORY OF EVERYTHING

Top 10 film 2014


Selma

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Top 10 2014

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 27.03.2015

I kampen for stemmeret planlægger menneskerettighedsforkæmpere med Martin Luther King i spidsen en fredelig march.[mere]


Calvary

Drama, Top 10 2014

Af: Johan Schmidt Larsen 19.06.2015

Præsten James trues på livet. Mod alle odds forsøger han at passe sin præstegerning. En grum og mørk film med mange moralske og åndelige temaer.[mere]


The Grand Budapest Hotel

Drama, Komedie, Top 10 2014

Af: Christoffer Winther West 01.04.2014

Wes Anderson har, som så mange gange før, skabt et fantastisk smukt og særpræget filmunivers. Men hvor dybsindigt er det egentligt?[mere]


Into the Woods

Adventure, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2014

Af: Sprint Aagaard Korsholm 30.03.2015

Askepot, Hans og bønnestagen, Rødhætte og Rapunzel blandes med et femte eventyr. Filmen indeholder mange seriøse etiske problemstillinger, men det er svært at sige, hvem der er målgruppen.[mere]


LEGO Filmen - Et klodset eventyr

Action, Animation, Komedie, Familiefilm, Top 10 2014, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 11.02.2014

Fantasien har erstattet reglerne for, hvordan man fortæller en god historie, og det lykkes faktisk alligevel. Filmen er både smuk, dyb og sjov og kan ses af både børn og voksne.[mere]


Guardians of the Galaxy

Action, Adventure, Science fiction, Top 10 2014

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 01.08.2014

En underholdende film, hvor et herligt miskmask af antihelte giver ny energi til superheltegenren. Der er så tydeligt forskel på godt og ondt, at heltene må gøre noget.[mere]


Chef

Komedie, Top 10 2014

Af: Johan Schmidt Larsen 04.04.2015

Carl Casper er Chefkok på en kendt restaurant. Da han bliver uenig med restaurantejeren, vælger han sammen med sin søn og en god ven at åbne en restaurant på hjul.[mere]


Hundredefodsrejsen

The Hundred-Foot Journey

Drama, Komedie, Top 10 2014, Filmstriben.dk

Af: Johan Schmidt Larsen 25.02.2015

Man er godt underholdt i denne romantiske filmkomedie af Lasse Hallström, hvor kultursammenstødet mellem indisk og klassisk fransk madkultur får fuld skrue.[mere]


Interstellar

Drama, Science fiction, Top 10 2014

Af: Thomas Sæderup 14.11.2014

Mennesket må finde nye græsgange for at overleve. I et storladent drama, hvor tidens relativitet spiller ind, giver Matthew McConaughey en hånd med for at redde jorden i Christopher Nolans store rum-epos.[mere]


The Theory of Everything/Teorien om alting

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Biografiske film, Top 10 2014

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 28.02.2015

Professor Stephen Hawking har trods sclerose kæmpet sig gennem tilværelsen - ikke mindst takket være hans hustru. Men de var ikke enige om troen på Gud.[mere]

Annoncer