• THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

Alle anmeldelser - Drama

Gravity

En veteran i rumfart skal på sin sidste tur sammen med en førstegangsastronaut. De beundrer det uendelige verdensrum, men pludselig sker en katastrofe.

DramaThrillerTop 10 2013
Produktionsår: 2013
Varighed: 91 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Alfonso Cuarón,
Medvirkende: Sandra BullockGeorge Clooney,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 11.11.2013



To skuespillere, som for det meste er iført rumdragt. Det giver ikke megen mulighed for kropssprog og antydet kommunikation, som gode film ofte lever af. Alligevel rummer "Gravity" en historie, som ikke kunne fortælles uden at bruge filmmediet. Den lever i kraft af flotte billeder af det uendelige verdensrum og af fantastiske billeder af jorden set fra 600 kilometers højde. Hele filmen igennem er vi i vægtløs tilstand i rummet - enten frit svævende eller ombord i rumfartøjer og rumstationer, der er udsat for konstant fare. Alligevel er det lykkedes instruktøren Alfonso Curarón at lave en film, der holder os fast. Det lykkes også at tegne et billede af to mennesker, så vi kommer til at kende dem lidt. Især kommer vi tæt på Ryan Stone (Sandra Bullock), fordi vi oplever gennem hendes øjne og følelser.

Den dygtige medicinske ingeniør dr. Ryan Stone er på sin første rumrejse. Hendes mangel på erfaring er en del af filmens plot. Hun er sammen med rumveteranen Matt Kowalski (George Cloony), der er på sin sidste rumrejse, og er tæt på at slå rekorden for rumvandring. Uden at røbe for meget, kan vi afsløre, at katastrofen indtræffer, da russerne tilintetgør en af deres egne satellitter. Det skaber en kædereaktion, som bliver dødsensfarlig for filmens to medvirkende. Fra katastrofen og frem mod en eventuel redning kan man betragte filmen som en form for roadmovie, hvor scenen skifter mellem det dødsensfarlige, og hvor man kun reddes ved at have fat med det yderste af neglene, til situationer, hvor det ser ud til, at det alligevel kommer til at gå. Det handler om, at man indimellem må give slip og kaste sig ud i det usikre, fordi det er dér, den eneste redning findes. Mere kan vi ikke sige uden at røbe for meget. Vi kan ikke engang være konkrete i forhold til de paralleller til kristendom, vi så.

Flere amerikanske kristne anmeldere er begejstrede for "Gravity". Det er forståeligt, for der er gode sætninger og situationer, der på en naturlig måde kan hænges kristne pointer på - også pointer, der har med det helt centrale at gøre. Men det er ikke en forkyndende film. Man kan sikkert se den uden at få nogen som helst associationer til tro og kristendom. Det samme gælder Children of Men, som Alfonso Cuarón tidligere har instrueret.

Der siges ikke noget om Skaberen, men filmens indledning og flere scener undervejs viser storheden i verdensrummet og jordens skønhed set fra rummet på en måde, som det vist ikke er sket før i en spillefilm. Filmens beherskede, men effektive brug af 3D-effekten er med til at understrege de flotte billeder. Det er en film, som er gør sig på det store lærred. Måske vil vi give den fem stjerner, når vi ser den igen, men den meget langsomme handling får den til at lande på fire.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2013

Filmene på årets top 10 liste fra Crosswalk.com indeholder ofte en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende.

Listen er et forsøg på at fremhæve nogle af årets bedste film ud fra både en kunstnerisk og en kristen synsvinkel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at filmene er for alle. Læs derfor altid anmeldelsen, så du kan danne dit eget indtryk af, om filmen er for dig.

1. 12 YEARS A SLAVE
2. GRAVITY
3. FROST
4. SAVING MR. BANKS
5. PHILOMENA
6. THE SECRET LIFE OF WALTER MITTY
7. MUD
8. THE WAY WAY BACK
9. PRISONERS
10. HOBBITTEN: DRAGEN SMAUGS ØDEMARK

Top 10 film 2013


12 Years a Slave

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, Top 10 2013

Af: Peter U. K. Jensen 24.02.2014

Fantastisk flot og dramatisk Oscar-nomineret storfilm om slaveriets forfærdelige væsen i 1800-tallet. En absolut seværdig og medrivende film.[mere]


Gravity

Drama, Thriller, Top 10 2013

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2013

En veteran i rumfart skal på sin sidste tur sammen med en førstegangsastronaut. De beundrer det uendelige verdensrum, men pludselig sker en katastrofe.[mere]


Frost

Frozen

Animation, Komedie, Familiefilm, Top 10 2013, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Sprint Aagaard Korsholm 23.12.2013

En typisk Disney-familiefilm med masser af is og kærlighed og humor. Men "inspireret af H. C. Andersens Snedronningen" er en vildledende etikette.[mere]


Saving Mr. Banks

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2013

Af: Carsten Riis Jensen 14.03.2014

En skøn film, der indeholder meget mere end Disneys kamp om rettighederne til at filmatisere Mary Poppins. Der er stof til eftertanke og modsigelse.[mere]


Philomena

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk, Top 10 2013

Af: Peter E. Nissen 22.08.2014

En fremragende film om kvinden Philomena og en journalists jagt efter Philomenas bortadopterede søn. En tænksom film, som bør ses af alle kristne.[mere]


The Secret Life of Walter Mitty

Action, Adventure, Komedie, Top 10 2013

Af: Henrik Højlund 04.06.2014

Drømmeren og nørden Walter Mitty savner kvinden i sit liv. Pludselig befinder han sig midt i sine vildeste drømme, som fører ham både jorden rundt og til sit hjertes prinsesse.[mere]


Mud

Drama, Top 10 2013, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 27.03.2014

På en øde ø skjuler en outsider sig. Han har en drøm om at blive forenet med sit livs kærlighed, som han har ubetinget kærlighed til, ja, han har endda begået et mord for den. Et par teenagedrenge vil hjælpe ham.[mere]


The Way Way Back

Drama, Komedie, Filmstriben.dk, Top 10 2013

Af: Anette Hedager Nielsen 17.03.2015

Den 14-årige Duncan skal på ferie med sin mor og hendes nye kæreste. De to voksne har kun øje for hinanden, og Duncan er ikke den udadvendte type, men i badeland finder han en voksenven.[mere]


Prisoners

Drama, Krimi, Thriller, Top 10 2013

Af: Sprint Aagaard Korsholm 10.12.2013

En rystende film om selvtægt, som rejser spørgsmål om bl.a. tro og tvivl, bitterhed og had.[mere]


Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark

The Hobbit: The Desolation of Smaug

Action, Adventure, Top 10 2013, TEMA Hobbitten og Ringenes Herre

Af: Carsten Riis Jensen 12.12.2013

Hobbitten 2 er fejende flot. Det er skønt endnu engang at blive draget ind i Tolkiens vidunderlige univers.[mere]

Annoncer