• HAMMARSKJÖLD nu i biografen

  • THE ZONE OF INTEREST nu på dvd og blu-ray

  • DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

  • LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Drama

Up in the Air

George Clooney er fremragende som den splittede flyv-o-man, der pludselig finder ud af, at livet måske ikke leves i luften, men på jorden blandt andre mennesker.

DramaKomedieTop 10 2009
Produktionsår: 2009
Varighed: 109 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Jason Reitman,
Medvirkende: George ClooneyVera FarmigaAnna Kendrick,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Michael Agerbo Mørch - 03.03.2010



Ryan Bingham (Clooney) er ansat i et selskab, som hjælper direktører over hele USA med at fyre deres medarbejdere. De går simpelthen ind og overtager den trælse proces og sikrer, at fyrede medarbejdere får mod på at fortsætte tilværelsen. Bingham er så god til opgaven, at han tilkaldes fra fjern og nær, og derfor flyver han 270 dage om året. Og han er glad for det. Faktisk elsker han alt det, som andre hader, ved rejser og lufthavne, for det får ham til at føle sig hjemme. Hans personlige mål er at nå 10 mio. miles (ca. 16 mio. km) i luften og derved blive det kun syvende medlem i klubben. Som han siger ved rejser og lufthavne: "Flere har gået på månen."

Ved siden af sit job, holder Bingham foredrag om, "hvad folk har i tasken". Hvilken last bærer du rundt på? spørger han retorisk og giver folk mulighed for at rydde op i deres liv - hvilket inkluderer både hjem, familie og andre laster.

Bingham møder en ligesindet i Alex Goran (Farmiga), og pludselig er det ikke så let længere at skyde alt fra sig. Samtidig bliver han udfordret af sit selskab, da den unge assistent Natalie Keener (Kendrick) foreslår at fyre folk over Skype og dermed undgå de dyre flyrejser. Dermed er hele Binghams livsstil i fare, og han får derfor overtalt sin chef til at tage Keener med på en fyringsrejse, hvor det viser sig, at de begge har meget at lære.

Ovenstående viser, at det faktisk er alt andet end en simpel feel-good film, hvor plottet er let at regne ud, og hvor trådene samles for let til sidst. Faktisk er "Up in the Air" en af de mere komplicerede fortællinger, omend den er fortalt i et tilgængeligt og muntert sprog, og derfor ser man måske ikke kompleksiteten så tydeligt.

Filmen er meget flot skruet sammen, og det er længe siden, jeg har set en film, hvor friske dialoger (store dele af biografen grinede højlydt gentagne gange - mig selv inklusive, hvilket er en bedrift) går godt i spænd med romantik og eftertænksomhed.

Der er mange emner på spil i denne film, og temaerne hober sig stille op. Det være sig karrierevalg, familiesyn, livsstil, ensomhed, livets værdi (og det der kommer efter). Filmen får desværre ikke fulgt alle temaerne til dørs, hvilket nok er det, der halter mest. Til gengæld er filmen i dens problematisering af parforholdet genial. Filmen beskriver det komplicerede i at leve i et forhold, men samtidig at det er noget, vi ikke vil være foruden. Jo, på afstand ser ægteskaber måske ud til at få folk til at gå i stå; men Bingham ser, da han kommer tættere på tingene, at den intensitet og det spil, der er mellem ægtefæller, er noget unikt, som ikke kan erstattes. Det er noget, som er værd at kæmpe for.

Jeg tror, at der er gode chancer for, at denne film vinder en Oscar for manuskriptet, for filmen er ideel til at at sætte fokus på nogle af de emner, som optager almindelige mennesker, samtidig med at det pakkes ind i humor og flot skuespil af specielt George Clooney, som set fra min vinkel kun bliver bedre og bedre ("Good night, and good luck", Burn After Reading og "The Men Who stare at Goats" viser vel meget godt den pointe).

Reitman, der fik sit mega-gennembrud med Juno, beviser at han endnu engang formår at skrue en god og velspillet familiefilm sammen, som i høj grad kan ses af alle; og der er endnu engang noget at hente, uanset hvilken person man er. Højst anbefalelsesværdig.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2009

Mest forløsende film 2009

Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.

1. OP
2. THE BLIND SIDE
3. INVICTUS
4. THE ROAD
5. SOLISTEN
6. WHERE THE WILD THINGS ARE
7. DISTRICT 9
8. THE HURT LOCKER
9. JULIA & JULIA
10. UP IN THE AIR

Top 10 film 2009


Op

Up

Adventure, Animation, Drama, Komedie, Familiefilm, Top 10 2009, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Mikael Arendt Laursen 02.10.2009

Animationsfilm i verdensklasse om et flyvende hus, der kommer til Sydamerika, men filmen er ikke for de mindste![mere]


The Blind Side

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm, Top 10 2009

Af: Michael Agerbo Mørch 17.05.2010

En stærk (familie)film om at tage vare på samfundets svageste. Filmen gav Oscar-statuette til Sandra Bullock.[mere]


Invictus

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Sportsfilm, Top 10 2009

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2010

Nelson Mandela udnyttede i 1995 VM i rugby til at skabe national samling i Sydafrika.[mere]


The Road

Drama, Science fiction, Thriller, Filmstriben.dk, Top 10 2009

Af: Johan Schmidt Larsen 29.01.2010

I en nær fremtid rammes jorden af en totalt ødelæggende katastrofe. En far og hans søn hutler sig gennem ragnarokket med deres få ejendele i en indkøbsvogn. [mere]


Solisten

The Soloist

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2009

Af: Michael Agerbo Mørch 16.10.2009

Anerkendt klummeskribent finder på sin jagt efter historier, et afdanket menneske på LA’s gader, med en forunderlig fortid.[mere]


Where the Wild Things Are

Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2009

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 14.05.2010

Historien om drengen Max, der rager uklar med sin mor og stikker af, blot for at vågne i et fantasiland, befolket af troldeagtige væsener.[mere]


District 9

Science fiction, Top 10 2009, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 15.03.2010

En science fiction-film om apartheid, udspillet i spændingen mellem mennesker og aliens på flugt fra deres hjemplanet.[mere]


The Hurt Locker

Action, Thriller, Top 10 2009

Af: Anders Kronborg 09.03.2010

En lidt anonym krigsfilm, lavet på et moderat budget. En politisk korrekt film om amerikanske drenges krig for fred i Irak.[mere]


Julie & Julia

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2009

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.03.2010

På en nyoprettet blog giver Julie sig selv den opgave, at hun på 365 dage vil lave de 524 opskrifter fra Julia Childs kogebog om fransk mad.[mere]


Up in the Air

Drama, Komedie, Top 10 2009

Af: Michael Agerbo Mørch 03.03.2010

George Clooney er fremragende som den splittede flyv-o-man, der pludselig finder ud af, at livet måske ikke leves i luften, men på jorden blandt andre mennesker.[mere]

Annoncer