Lars and the Real Girl

Et kærligt og komisk portræt af, hvad der vil ske, hvis et lille samfund begynder at tage Jesu ord om at elske sin næste alvorligt. Drama, Komedie, TEMA Kristne film, Top 10 2007, 
Produktionsår: 2007
Varighed: 106 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Craig Gellespie,
Medvirkende: Ryan Gosling, Patricia Clarkson, Emily Mortimer, Kelli Garner,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 25.07.2008

HVAD VILLE JESUS GØRE?
Hvordan kan en instruktør overhovedet finde på at lave et komplet umuligt projekt om en ung, indadvendt fyr med vrangforestillinger, og som bliver kæreste med Bianca – en "anatomisk korrekt" sexdukke i menneskestørrelse? Ja, projektet kan kun lykkes, hvis stilen er en komedie, og hvis filmen vinkles som en mellemting mellem en fabel og en lignelse.

Og det er netop, hvad manuskriptforfatteren Nancy Oliver og instruktøren Graig Gillespie har gjort, og mod alle odds er de kommet fint i mål med det håbløse projekt. Jeg tøver derfor ikke med at kalde filmen en af årets helt store overraskelser, og det er der åbenbart også andre, der synes, for filmen blev nomineret til en Oscar og har desuden hentet flere andre filmpriser. Desuden er filmen noget så sjældent som et let ironisk, men kærligt og komisk portræt af en lille amerikansk provinsby og den lokale kirkes medlemmer.

Filmens tema sættes allerede i en af de første scener, hvor præsten i en prædiken siger, at den vigtigste gerning et menneske kan foretage sig, er at elske sin næste. Og derefter er hele filmen et forsøg på at vise det helt utopiske i, hvad der ville ske i et lille bysamfund, hvis de tog Jesu ord om at elske deres næste alvorligt, inklusive dem de slet ikke forstår eller deler livsvilkår med.

Ryan Gosling spiller den uskyldige og venlige unge mand, Lars Lindstrom, og det gør han med stor indlevelse og vanlig komisk talent. Lars er af den indesluttede type, der helst passer sig selv og sit arbejde på kontoret. Broderen Gus (Paul Schneider) bor med sin kone Karin (Emily Mortimer) i forældrenes gamle hus, mens Lars har indrettet sig i garagen.

Gus og Karin bliver lykkelige den dag, Lars erklærer, at han har mødt den eneste ene på nettet - den unge Bianca. Lars siger, at hun er tidligere missionær og halvt brasiliansk og halvt dansk.

Deres overraskelse er ganske overvældende, da de inviterer Lars og Bianca til middag og konstaterer, at Bianca ikke er en kvinde af kød og blod, men en naturtro plasticdukke. Der er imidlertid intet i filmen der antyder, at Lars har bestilt dukken af seksuelle årsager. Tværtimod beder han broderen og svigerinden om, at Bianca må få sit eget værelse hos dem, og at de vil bade hende, når hun har behov for det.

Byens snusfornuftige læge og psykolog, Dagmar – spillet med stor overbevisning af Patricia Clarkson - får hele det lille bysamfund til at acceptere illusionen om, at Bianca er et rigtigt menneske, for på den måde at hjælpe Lars med hans vrangforestillinger og hans traumer efter forældrenes død.  Da alle går med på ideen og behandler Bianca med respekt og omsorg, som var hun et levende menneske, begynder Lars så småt at vende sig mod virkelighedens verden. Det begynder også at gå op for ham, at hans kvindelige kollega på kontoret, der også synger med i kirkekoret, har et godt øje til ham.

Og da Gus og Karin spørger menighedsrådet, om Lars må tage Bianca med i kirke, skaber det en meget morsom og tankevækkende situation ved et menighedsrådsmøde. Et møde hvor indtil flere af medlemmernes skeletter falder ud af skabet, og hvor præsten kan afslutte drøftelsen med at sige, at det i denne situation - som i alle andre - drejer sig om at spørge: "What would Jesus do?"

Skal filmen blive en både morsom og tankevækkende oplevelse, forudsætter det, at du er villig til at acceptere filmens præmis som en fabel med underspillet humor. Desuden skal du helst være til film i langsomt tempo og dunkel lyssætning. Kan du acceptere disse vilkår, kan du se frem til en rigtig perle af en film.

Emily Mortimer, der spillede meget overbevisende i Dear Frankie, lever op til sit bedste som svigerinden, der på sin helt egen omsorgsfulde måde forsøger at nå ind til Lars. Paul Schneider er særdeles velvalgt i rollen som Lars bror, der sjældent færdiggør den sætning, han er begyndt på, og som har mere end svært ved at acceptere, at Lars kan kommunikere med og forstå en dukkes tanker.

Spørgsmål til samtale og refleksion
Filmen er tilsyneladende en fabel eller en lignelse om næstekærlighed. Fungerer den som sådan? Hvad kan vi bruge den til eller ikke bruge den til?

Hvad siger filmen om vigtigheden af fællesskab og hjælpsomhed?

Sætningen "what would Jesus do?" spiller en central rolle i filmen, hvordan kan sætningen være en hjælp i vores hverdag? Har sætningen nogen begrænsninger?

Se mere om filmen i At finde ægte kærlighed.

Kan ses på Viaplay.dk

---