• LUTHER DRK | 15-12-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • EXODUS: GODS AND KINGS TV2 | 17-12-17 | kl. 20.30

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx PADDINGTON 2

  • TEMA Israel, Vestbredden og Gaza - fx BETHLEHEM

  • TEMA julefilm - fx CHRISTMAS EVE

  • TEMA Familiejulefilm Fx PEDDERSEN OG FINDUS: DEN BEDSTE JUL NOGENSINDE

Alle anmeldelser - Komedie

Yes Man

KomedieFilmstriben.dk
Produktionsår: 2011
Varighed: 104 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Peyton Reed,
Medvirkende: Jim CarreyTerence StampZooey Deschanel,
Stikord:
 Valg,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 29.12.2008



Det er tre år siden, Jim Carrey lavede en "rigtig" komedie. I de mellemliggende år har han forsøgt sig som seriøs skuespiller - blandt andet i den noget ligegyldige "Number 23". Nu er han tilbage i den type rolle, han er blevet kendt for. Gummiansigt, slapstick komedie og pruttehumor.

"Yes Man" minder rigtigt meget om en af Jim Carrey's store succeser, Fuld af løgn fra 1997. Udgangspunktet er en mand, som sidder fast i sit liv og får mulighed for at lave det om. I "Fuld af løgn" var han en lystløgner, der i et døgn blev tvunget til at sige sandheden. I "Yes man" er han en fraskilt, ensom mand, som siger nej til alting, men som indgår en pagt om i stedet for at sige ja til alt.

I begge film kommer der en masse sjove scener ud af det. I "Fuld af løgn" var der en vis overbærenhed med hovedpersonen, som til sidst i filmen lærer en vigtig lektie om at være sandheden tro i kærlighed. I "Yes Man" er der også masser af sjove scener, som i sig selv er perfekte til en hyggelig aften med sodavand og popcorn, men der er ingen større "lektie" at lære af det. Andet end at det er godt at finde en balance mellem at sige både ja og nej i rette tid - med samvittigheden i behold.

Historien er kort fortalt, at Carl Allen (Jim Carrey) lever et sørgeligt, ensomt liv, efter at hans hustru har forladt ham. Han har gode venner, men hver gang, de ringer, undlader han at svare, og når nogen spørger ham om noget, er standardsvaret "nej". En bekendt inviterer ham til et stort seminar, som handler om at være en "Yes man" – dvs. en, der siger "ja" til alting. Carl lader sig overtale i en scene, der minder om visse amerikanske tv-prædikanters shows, og han begynder at være positiv og sige ja til alting. Det fører ham naturligvis ud i en række komiske situationer, hvor Jim Carrey gør det, han er bedst til - at spille klovn.

Der er egentlig ikke så meget at sige til Carrey's skuespil. Det er, som det er. Mere bemærkelsesværdig er Zooey Deschanel, som spiller den kvinde, der efterhånden fatter interesse for ham. Hun er interessant, fordi hun spiller den type person, som Carrey til sidst udvikler sig til at blive: Et menneske, som lever livet, siger ja og nej i rette tid, og som tør tage spændende chancer.

"Yes Man" er sjov underholdning.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies