• DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

  • LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Komedie

Year One

To hulemænd spiser forbuden frugt. Filmen er plat, småsjofel, blasfemisk og tåbelig, og så er den hverken godt produceret eller godt spillet.

Komedie
Produktionsår: 2009
Varighed: 93 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Harold Ramis,
Medvirkende: Jack BlackMichael Cera,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Mikael Arendt Laursen - 25.01.2011



Det kan virkelig siges helt enkelt: Denne film er så dårlig, så anmeldelsen lige så godt kunne slutte her! "Year One" er ikke værd at spilde tid på. Den er plat, småsjofel, blasfemisk og tåbelig, og så er den hverken godt produceret eller godt spillet. Jeg kan ganske enkelt ikke finde noget som helst positivt at sige om den!

Handlingen følger de to hulemænd Zed og Oh, der bliver nødt til at forlade deres stamme, da Zed konstant kvajer sig og derfor bliver sendt bort. Udslagsgivende bliver det, at han vælger at spise af den forbudte frugt, og dette er bare den første henvisning til en af beretningerne i Det gamle Testamente i Bibelen. Men ligesom det er tilfældet her, så bliver alle de bibelske referencer misbrugt og dårligt refereret, hvorfor man bare sidder tilbage med en kedelig følelse af, at producenten af denne film ikke har fattet noget som helst af, hvad kristendommen handler om, eller bare tror, at han er sjov! Men det er han ikke! For mig minder filmen mest af alt om de mange pinligt dårlige standup-komikere, som oversvømmer landet i disse år med deres elendige shows og endnu dårligere vittigheder. Nej, det er bare ikke sjovt!

Som filmen skrider frem, møder vi Kain og Abel, Adam og hans familie, Abraham og Isak og indbyggerne i Sodoma. Og i Sodoma lever folk et fantastisk liv, hvor alt det sjove er tilladt... suk! Hovedpersonerne Zed og Oh forsøger filmen igennem at befri deres kærester, som er blevet taget som slaver af kongen af Sodoma, og dette lykkes så til sidst. Røber jeg for meget? Nej, jeg sikrer mig bare, at du ikke behøver at se filmen selv!

Jack Black, som spiller den ene hovedrolle Zed, er lige så talentløs som skuespiller i denne film, som han er i stort set alt andet, han har lavet. Skal han have lidt credit for noget, så er han god til at lægge stemmer til animationsfilm! Og instruktøren kan også lave film af langt højere kvalitet end denne. Han har fx haft en finger med i spillet ved film som "Ghostbusters" og den rigtig gode komedie "En ny dag truer".

Og endelig så har jeg altså ikke glemt at give "Year One" stjerner - den skal bare ikke have nogen!



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer