• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Komedie

White Christmas

Med Bing Crosby og Danny Kaye i hovedrollerne er der lagt op til et overflødighedshorn af sang, dans, romantik og hyggelig komik.

KomedieRomanceTEMA Julefilm
Produktionsår: 1954
Varighed: 120 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Michael Curtiz,
Medvirkende: Bing CrosbyDanny KayeRosemary ClooneyVera-Ellen,
Stikord:
 Jul,
 Dans,










Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 04.12.2007



Kaptajn Bob Wallace (Bing Crosby) og menig Phil Davis (Danny Kaye) har tjent den amerikanske hær under anden verdenskrig. Efter krigen går de to talentfulde sangere og dansere sammen og bliver et af de hotteste par i show business. En aften overværer de "The Haynes Sisters" (Rosemary Cloony og Vera-Ellen) optræden, og Bob bliver mere end almindelig interesseret i den ene af søstrene.

Bob og Phil følger med søstrene til deres næste juleengagement på et skisportshotel i Maine, hvor det viser sig, at hotellet ejes af Bob og Phils gamle general. Imidlertid lader både sneen og skisportsgæsterne vente på sig, og derfor står generalen med en gæld, som truer med at sætte ham fra hus og hjem. For at redde generalen fra økonomisk ruin, stabler de to par et kæmpeshow på benene. Ud af denne banale historie vokser Irving Berlins klassiske musicalfilm fra 1954.

Filmen har absolut ingen overraskelser eller indviklede plot. Der er heller ikke tale om stor filmkunst. Derimod er den et overflødighedshorn af sang, dans, romantik og hyggelig komik. Og det par, man håber, der får hinanden, får det naturligvis, selv om der skal flere forviklinger til.

Er man vild med sang, overdådige kostumer og flotte dansenumre i bedste Fred Astaire-stil, så er filmen et hit. Desuden er filmen fyldt med Irving Berlin-klassikere, såsom "Count your blessings instead of Sheep", "Sisters", "Blue Skies" og ikke mindst "White Christmas". Og naturligvis bliver det også en hvid jul til sidst.

Filmen er samtidig et interessant studie i 50-ernes musical- og filmproduktion. Specielt er det værd at lægge mærke til, at stort set alle optagelser, hvad enten det foregår ude eller inde, er optaget i studiet. Ja, selv krigsscenerne i begyndelsen af filmen er optaget i et studie.

Bing Crosbys flotte sangstemme og de dybblå øjne vil uden tvivl knuse et par pigehjerter. Og Danny Kaye yder en kraftpræstation som både danser og komiker. Specielt charmerende bliver han, når han i rollen som Phil bliver så nervøs og befippet, at stemmen knækker.

Se filmen sammen med familie eller venner ind under jul, så vil selv en regnvåd og mørk decemberdag blive hyggelig!



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer