• EN FLÆNGE I HIMLEN TV3 | 22-10-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK (Hytten)

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • TEMA Bibelfilm fx BEN-HUR

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk LAMMET

  • Genre: gyserfilm - fx NATTENS DÆMONER 2

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN

Alle anmeldelser - Action

Watchmen

ActionScience fiction
Produktionsår: 2009
Varighed: 163 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Zack Snyder,
Medvirkende: Billy CrudupMalin AkermanMatthew GoodeJackie Haley,
Stikord:
 Krig,
 Vold,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 25.09.2009



I 1986 udkom en tegneserie i seks bind med titlen Watchmen. Tegneserien var banebrydende. Den foregår i et utopisk 1985, hvor USA har vundet Vietnamkrigen.  Nixon er stadig præsident, men en atomkrig truer og en nyligt vedtaget lov mod superhelte gør, at de aldrende idoler, superheltene, reagerer med ekstrem vold.

Dette er baggrunden for filmen "Watchmen" fra 2009, instrueret af Zack Snyder, som fik sit store gennembrud med den visuelt betagende film "300".

Filmen består af mange og lange flashbacks, især til begivenheder omkring præsident Nixon (som spilles af en mand med en karikeret, overdimensioneret næse). Bindeleddet i filmen er superhelten Rorschack, hvis dagbogsnotater fungerer som fortællerstemme.

Der er ingen tvivl om, at det har krævet meget af filmproducenterne at skabe troværdige baggrundsmiljøer, for der er flashbacks til 30'erne, 40'erne og frem til 80'erne. Det har uden tvivl været bekosteligt og krævet mange timers arbejde. Man får i filmen små indblik i, hvordan verdenshistorien ville være blevet ændret, hvis der havde været superhelte involveret i fx Vietnamkrigen.

Kort fortalt handler "Watchmen" om, at en række superhelte har været med til at vinde Vietnamkrigen for USA. Men siden de er kommet hjem, har de ikke kunnet tilpasse sig samfundet. Derfor vælger præsident Nixon at forbyde maskerede helte, og det oprindelige hold af superhelte bliver enten spærret inde, tvunget til at gå under jorden eller får normale jobs. Disse forhold er senest brugt af Pixar i tegnefilmen "De Utrolige".

I 1985, under den kolde krig, bliver superheltenes mest uterlige og umoralske medlem, Komikeren, slået ihjel. Rorschach, superheltenes mest uhyggelige medlem, prøver at samle det gamle hold for at finde ud af, hvem der vil udrydde dem.

"Watchmen" er på alle måder en voldsom film. Den er absolut ikke for børn. Det er en film med mange dilemmaer. Den handler først og fremmest om superhelte med personlige dilemmaer og mange lig i lasten. Den handler om superhelte, som slår uskyldige ihjel og voldtager kvinder. Unægtelig et noget andet billede end det, der blev præsenteret i gamle tiders film om superhelte, men dog et billede, der er genoptaget til dels i de nye film om Batman, Batman Begins og The Dark Knight. "Watchmen" handler også om mørke riddere.

Hvad slowmotion-optagelser af brækkede lemmer og blod angår, står den ikke tilbage i forhold til Mel Gibsons The Passion of the Christ. Og har man set Zack Snyders første film, "300", så genkender man en del elementer derfra.

Det regner meget i filmen. Det er mørkt, det er dystert. Der er heller ingen smarte superheltekostumer, men snarere kiksede dragter fra 60'erne til 80'erne.

Der er mange dilemmaer i "Watchmen". Det er en voldsom og vulgær film, men også en utroligt dragende film. Jeg kunne slet ikke slippe den. Til sidst i filmen opstår et endnu større dilemma, større end superheltegruppen tidligere har været ude for. De står over for spørgsmålet om, hvorvidt det er okay at slå en masse mennesker ihjel, hvis man til gengæld redder resten af menneskeheden.

Den mest interessante karakter i filmen er - naturligt nok - Rorschach. Det er ham, der er filmens fortæller, og det er ham, der forsøger at gendanne superheltegruppen efter Komikerens død. Rorschach har en maske på. En maske med pletter af blæk, som konstant ændrer facon. Ligesom i de velkendte rorschach-test, som bruges af psykologer.  Rorschach anser sin maske for at være sit "sande ansigt". Hans dagbogsoptegnelser og hans handlinger udviser en tro på moralsk absolutisme og moralsk objektivisme, hvor godt og ondt er klart defineret, og det onde skal straffes med hård hånd. Han har valgt at fremmedgøre sig fra resten af samfundet for at opnå disse mål.

Det er disse personlige, moralske og politiske dilemmaer, der gør filmen ekstra interessant. Som genre, som nyskabende inde for superhelte-filmene, er filmen interessant i sig selv, men det er dilemmaerne, der gør den ekstra interessant. De forskellige superhelte afspejler hver deres måde at tænke og agere på, og de afspejler som sådan, hvor kompliceret et samfund er, når mange mennesker skal opnå enighed om noget.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies