• LUTHER DRK | 15-12-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • EXODUS: GODS AND KINGS TV2 | 17-12-17 | kl. 20.30

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx PADDINGTON 2

  • TEMA Israel, Vestbredden og Gaza - fx BETHLEHEM

  • TEMA julefilm - fx CHRISTMAS EVE

  • TEMA Familiejulefilm Fx PEDDERSEN OG FINDUS: DEN BEDSTE JUL NOGENSINDE

Alle anmeldelser - Action

Warcraft: The Beginning

ActionAdventure
Produktionsår: 2016
Varighed: 123 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Duncan Jones,
Medvirkende: Travis FimmelPaula PattonBen FosterToby Kebbell,
Stikord:
 Krig,
 Magi,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 04.11.2016



TO RIGER MØDES

Filmen begynder i et middelalderlignende rige med mennesker, borge og magi. Ridderen Lothar (Travis Fimmel) møder sit livs udfordring, da det pludselig meldes, at det fredelige rige er blevet invaderet af noget, man aldrig før har set. Efter noget tid finder man ud af, at det er orker. Til orientering for alle os, der lærte begrebet "orker" at kende fra Ringenes Herre: disse orker er godt nok nogle kæmpe muskelstærke bæster, men deres intelligens og familieliv er fuldstændig som menneskers, så det her er en helt anden type orker, end de dumme mudderfødte bæster fra Ringenes Herre. Orkernes verden er ved at dø. Ved hjælp af magi er der åbnet en portal fra deres verden til Lothars verden, og nu er en fortrop sendt igennem portalen. Deres formål er at fange mennesker. Disse mennesker skal så afgive deres liv, så magien kan få kraft nok til at føre resten af orkerne over i menneskenes rige.

Magi, sværd og kærlighed
Begge parter betjener sig af både magi og fysiske slagvåben, da de støder sammen. Hos begge parter finder man både eksemplarer, der er "gode" og "onde". De "gode" værner deres familie og deres folk og ønsker at leve i fred. Når dette ikke kan lade sig gøre, ønsker de en krig, der udkæmpes på ærlig vis. De "onde" er forblindet af begæret efter den styrke og magt, som den onde magiske kraft, der kaldes Fel, giver. Prisen for denne magt er, at alt drænes for liv, så man hele tiden må finde nye væsener og verdener, man kan suge livet ud af. Der er derfor to krige i gang på én gang. Den ene udkæmpes mellem mennesker og de indtrængende orker. Den anden udkæmpes mellem "gode" mennesker og orker på den ene side og de mennesker og orker, der er i Fels magt, på den anden side. Det kommer der naturligvis mange forviklinger ud af, og da grupperne også forelsker sig på tværs, er der mange tråde at holde styr på.

Brat afslutning
Der er to meget forskellige måder at se denne film på. Ser man den som WOW-spiller, ser man efter, om figurerne ligner dem fra spillet. Det gør de. Længe leve computeranimationen, der på smukkeste måde skaber muskelbjerge og griffer. Historien er også fortalt rigtig. Vel at mærke, når man husker, at dette er den historie, der fortæller om WOW-verdenen, som den var, da de første stategispil kom frem. Senere blev det så til online-spillet, som mange mennesker over hele verden i dag kender og elsker som WOW. For alle WOW-spillere er det ganske selvfølgeligt, at filmen ender brat og uden nogen afslutning på noget som helst. For i den videre historie er det jo alle spillerne, der medvirker. Ser man derimod filmen som en ganske almindelig film, vil det nok føles som noget af en fuser, at den ender så uforløst. "Den lægger i hvert fald op til en to'er", kan man tænke. Men to'eren kommer næppe – for den har været her i mange år i form af WOW. WOW udspilles i den verden, som filmen efterlader: På den ene side står menneskene og en del af de andre arter, der lever i menneskenes verden. De udgør "alliancen". På den anden side står Horden, der udgøres af orkerne og de arter, der slutter sig til dem. Som WOW-spiller kan man vælge, hvilken af de to grupper, man for tiden vil være en spiller hos. Begge grupper kæmper mod de onde magter i den fælles verden. Filmen viser også, at grænsen mellem grupperne er flydende. Den kvindelige halv-ork Garona (Paula Patton) ender med at være på menneskenes side – og samtidig ledende skikkelse i Horden.

God gammel symbolik
Filmen bruger de gamle velkendte plot med spændingen mellem godt og ondt. Den er også politisk korrekt med hensyn til racisme: hos begge arter findes både onde og gode. Det er et velkendt tema, at begæret efter magt kan gøre mennesker (og orker) til slaver af det onde, så de hensynsløst og modbydeligt ødelægger andres liv for selv at få mere magt. Alt sammen er i tråd med fx kristendommens basis. Ligeledes kan den ofte citerede remse "lys – mørke – lys" forstås som parallel til den bevægelse, Jesus foretog, da han som lyset kom til denne verden, gik ned i dødens mørke og opstod igen med evigt lys og liv. Der trækkes endnu tydeligere på arven fra kristendommen, idet filmens slutscene i mange detaljer kopierer begyndelsen af Bibelens beretning om Moses. Ork-høvdingen Durotan (en af de gode, spilles af Toby Kebbell) og hans kone føder lige efter påbegyndelsen af invasionen den lille Go'el. Han er ved at dø, men får blæst Fel ind i sig og overlever. I kampen mod Ork-lederen Gul'dan (Daniel Wu), der er hengiven slave af Fel, dræbes begge Go'els forældre. Men lige inden sender hans mor ham afsted ned ad floden i en kurv, hvor han bliver samlet op af nogle mennesker – præcis ligesom Moses' mor gør det for at redde Moses fra egypterne, da han sættes i floden i en sivkurv, hvorefter han fiskes op af den egyptiske dronning. Moses blev den leder, Gud udvalgte til at frelse sit folk. Man kan jo gætte på, hvad Go'el bliver, når han vokser op …



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies