• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Artikler - Baggrund

Våbenhvile i skyttegravene

Filmen "En dag uden krig" er baseret på virkelige begivenheder om en spontan julevåbenhvile under første verdenskrig. Læs øjenvidneberetninger fra britiske soldater.

Baggrund
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 11.12.2009



Filmen En dag uden krig er baseret på de virkelige begivenheder om, hvordan franske, tyske og britiske soldater under første verdenskrig spontant holdt våbenhvile og fejrede jul sammen. Filmens manuskriptforfatter og instruktør Christian Carion har taget sig en del kunstnerisk frihed i forhold til de virkelige begivenheder. Han har blandt andet skrevet en kærlighedshistorie mellem en officer og en dansk kvinde ind i filmen. Anna Sørensen er operasangerinde og skal synge for den tyske kronprins og hærledelsen ved fronten. Derfor besøger hun sin kæreste i skyttegravene og synger for soldaterne. Men helt opdigtet er filmens handling ikke.

Ifølge Times døde den sidste britiske veteran fra julevåbenhvilen i 1914 i en alder af 109 år i 2005. Alfred Anderson var 18 år, da britiske og tyske soldater juledag bevægede sig ind i ingenmandsland for at udveksle håndtryk og cigaretter og spille en improviseret fodboldkamp med en bold lavet af oksekødsdåser og med deres egne stålhjelme som mål.

Da første verdenskrig brød ud i oktober 1914 var Alfred Andersens 5. bataljon blandt de første, der skulle udstationeres i Frankrig. Da den 25. december oprandt, var han og hans kammerater indkvarteret i en faldefærdig gård bag skyttegravene, men han deltog ikke i den berømte fodboldkamp. Året før den gamle soldat døde, mindedes han de utrolige begivenheder: "Alt, hvad jeg hørte i to måneder i skyttegravene var hvislende og hylende kugler, maskingeværsalver og fjerne tyske stemmer. Men om morgenen blev der dødsstille over hele området, så langt øjet rakte. Vi råbte "glædelig jul", selv om ingen følte sig glade. Stilheden sluttede tidligt på eftermiddagen. Det blev en kort fred i en forfærdelig krig."

Brev fra ukendt soldat
I november 2006 solgte Bonhams auktionshus et originalt brev på 10 sider til sangeren Chris de Burgh for 14.400 engelske pund. Brevet er forfattet af en ukendt, engelsk soldat, som beskriver de forskellige begivenheder i forbindelse med den spontane våbenhvile i julen 1914:

Dette er den mest mindeværdige jul, jeg nogensinde har haft eller vil få: Jeg tror ikke, at der er blevet affyret et eneste skud fra nogen af fronterne siden tetid i går. Vi havde en frostklar måneskinsnat i går. Kort efter mørkets frembrud tændte vi nogle store bål og sang et par julesange og -salmer. Tyskerne begyndte at sætte lys på kanten af deres skyttegrave og kom over til os og ønskede os en glædelig jul.

De sang også et par sange, og vi havde et fint samvær. Flere af dem talte godt engelsk, så vi havde en god snak. Nogle af vores kammerater gik over til deres linjer, men jeg tror, at de er kommet tilbage igen. Trods bålene var det frygtelig koldt, så det var svært at falde i søvn mellem totimersvagterne, som falder hver sjette time.

Det var meget tåget her til morgen, så vi stod i geled lidt længere end normalt.  Et par stykker var så heldige, at de i tidligt i morges var til alters. Den blev afholdt i en sønderbombet gård omkring 500 yards bag os.  Jeg kunne desværre ikke være med.  Der må være noget i julens ånd, som gør, at vi i dag kan springe rundt ovenå vore skyttegrave, mens vi andre dage må være forsigtige og dukke hovedet. Vi spiste morgenmad omkring kl. 8.00, og den gled hurtigt ned - specielt den kakao, vi havde lavet. Vi fik også post her til morgen.

Jeg fik en pakke, som indeholdt en trøje, smøger, undertøj osv. Vi har også fået et kort fra dronningen, som jeg returnerer til jer, så I kan passe på det. Efter morgenmaden havde vi en fodboldkamp bag vores skyttegrave!  Vi har haft besøg af et par tyskere her til morgen. De sendte også en gruppe over til os for at begrave en snigskytte, som vi havde skudt i løbet af ugen. Han lå omkring 100 yards fra vores skyttegrav. Et par af vores kammerater gik ud og hjalp dem med at begrave ham.

Kl. 10.30 havde vi en kort kirkeparade og morgengudstjeneste, som blev holdt i skyttegraven. "O Come all ye Faithful" og "While Sheperds watched their Flock by Night" var to af de salmer, vi sang. I øjeblikket er vi ved at lave julemiddag, så jeg gør brevet færdigt senere.

Middagen er forbi! Og hvor vi dog nød den. Vores middag begyndte med stegt bacon og brød efterfulgt af varm julebudding.  Jeg fik en maskot på mit stykke.  Næste punkt på menuen var vindruer, mandler, appelsiner, bananer og chokolade - efterfulgt af kakao og smøger.  I kan nok gætte, at vi tænkte meget på middagen derhjemme. Lige før middag havde jeg fornøjelsen af at give hånd til flere tyskere: En gruppe gik over mod os, og så mødte vi dem på halvvejen. Jeg byttede en af mine elefanthuer med en hat.  Jeg har også fået en knap for en af deres overslag.  Vi udvekslede også smøger og havde en god snak.  De siger, at de ikke vil åbne ild i morgen, hvis vi heller ikke gør det, så jeg formoder, at vi får lidt af en ferie - måske. Efter vi havde udvekslet autografer og ønsket godt nytår, gik vi tilbage og fik aftensmad.

Man kan næsten ikke tro, at vi har skudt mod dem den sidste uge eller to, det hele virker så mærkeligt. På nuværende tidspunkt er det hård frost, og alt er dækket af is ...

... Der er masser af store granathuller foran vores skyttegrave og ligeså granatsplinter. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle række hånd til tyskerne mellem fronterne en juledag, og jeg tror heller ikke, at I havde forestillet jer, at det var muligt. Så på en måde har vi haft en god jul. Håber I har haft en glædelig højtid, også George Boy.

Hvor har vi dog tænkt på England i løbet af dagen. Mange venlige hilsener til alle naboerne.

Med kærlig hilsen fra Boy



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer