• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • HOBBITTEN-film TV2 | 17-02-18 | kl. 21.15 & 18-02-18 | kl. 21.00

  • Nu på dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • Film med stikordet OLYMPIADE Fx - EDDIE THE EAGLE

  • TEMA familiefilm Fra 11 år - fx FANTASTISKE SKABNINGER ... OG HVOR DE FINDES

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx COCO

Alle anmeldelser - Drama

These Final Hours

DramaThriller
Produktionsår: 2013
Varighed: 83 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Zak Hilditch,
Medvirkende: Sarah SnookJessica De GouwNathan Phillips,
Stikord:
 Sex,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 20.03.2015



OM LIDT ER DET SLUT
Der er 12 timer tilbage, før en altudslettende ildstorm rammer Australien. Den er allerede godt i gang med at ødelægge alt på den anden side af jorden. Et eller andet fra himmelrummet har ramt jorden, og nu er det ved at være slut. Hvordan ville du bruge de sidste timer? spørger traileren. Det spørgsmål er det ene af filmens to bærende motiver. Det andet motiv er også set flere gange. Den barske unge fyr James er en knudemand uden kontakt med sine indre følelser. Han ønsker at virke uforfærdet og mandig, men inderst inde er han bange for smerte og nederlag, og - som han selv siger i et sandhedens øjeblik - han ødelægger som regel det, han kommer i forbindelse med. Men så møder han den søde Rose, der er en afbalanceret pige på måske 10 år. Hun har brug for ham, og det viser sig, at der alligevel er noget stort og godt i ham. Det er det, der ligger i filmens undertitel: It's never too late to find someone worth living for (Det er aldrig for sent at finde én at leve for.)

Filmtraileren antyder i flere glimt, at kristendommen spiller en rolle i filmen. En kvinde har en bluse med teksten "Jesus loves you". På et gadehjørne ser man et glimt af en gruppe kristne med Bibler. Derfor så vi filmen med henblik på en anmeldelse, men desværre er der mere kristendom i traileren, end filmen lever op til. Rose har fået en kristen opdragelse og bidrager med bemærkninger som: "Min far siger, at Gud har en perfekt plan for hver eneste af os." James svarer med tanke på den aktuelle katastrofe noget i retning af: "Så er Gud da den største af alle idioter." Og Rose spørger James: "Skal du til himlen eller til helvede? Det vil være forfærdeligt, hvis du skal til helvede." Kameraet søger flere gange det kors, Rose bærer i en halskæde, men i øvrigt kommer det kristne evangelium desværre ikke til orde.

Når vi kun giver to stjerner, skyldes det en voldsomt overdrevet brug af nøgenhed og sex samt nogle hundrede forekomster af "fuck". Instruktøren har åbenbart en ide om, at hvis der kun er få timer tilbage, så vil rigtig mange smide alle hæmninger og kaste sig ud i seksuelle udskejelser. Kun en enkelt erkender, at selv om man ellers ikke har regnet med Gud, så bliver han lidt interessant, når man ved, at om lidt er det slut.

Midt i narko og sexorgier, selvmord og desperation er Rose det lysende positive punkt. Hende kommer man virkelig til at holde af og respektere. Filmen rejser mange stærke eksistentielle spørgsmål, og den gør det godt. Der er en intens styrke i mange af samtalerne, og James' voksende erkendelse af, hvad der virkelig betyder noget, står stærkt. Hvis filmmagerne havde holdt sig på et rimeligt niveau med nøgenhed, sex og beskidt sprog, havde vi nok givet fire stjerner.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies