• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx WAR ROOM

  • I biografen WONDER

  • THE BLIND SIDE TV3 | 19-01-18 | kl. 21.00 & 21-01-18 | kl. 16.20

  • TEMA serier Se fx MIT NAVN ER ANNE

  • HACKSAW RIDGE TV3 | 21-01-18 | kl. 21.00

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx BILER 3

  • TEMA Israel, Vestbredden og Gaza - fx FAUDA (serie)

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

The Zookeeper's Wife

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Anden verdenskrig
Produktionsår: 2017
Varighed: 122 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Niki Caro,
Medvirkende: Jessica ChastainJohan HeldenberghDaniel Brühl,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 08.12.2017



SKJULESTED FOR JØDER

Antonina (Jessica Chastain) og Jan (Johan Heldenbergh) Zabinska havde et meget tæt forhold til dyrene i deres zoologiske have i Warszawa. Antonina gik og snakkede med dyrene, og i hjemmet havde deres 5-årige søn en grævling som kæledyr, og han sov middagssøvn sammen med et par løveunger.

I efteråret 1939 fik de besøg af zoologen Lutz Heck (Daniel Brühl) fra Berlins zoologiske have. Han kunne fortælle, at deres zoo skulle likvideres, men at han kunne hjælpe dem med at tage de bedste af dyrene med til Berlins zoo. Antonina tog med bævende hjerte imod tilbuddet, så da krigen brød ud 1. september 1939, var de bedste dyr flyttet til Berlin, og mange af de resterende døde under bombardementet.

En ven i nøden
En god ven, der var jøde, bad Jan om at opbevare sin insektsamling, fordi han skulle til ghettoen. Antonina og Jan sagde - jøde eller ikke-jøde - vi vil hjælpe vores venner. Jan brugte nogle af burene til opdræt af svin, og det syntes nazisterne var en god ide. Det blev arrangeret, at Jan i ghettoen kunne hente kartoffelskræller og andet affald, som svinene kunne få til føde. Under affaldet smuglede han jøder ud af ghettoen, så flere og flere var skjult i deres kælder, indtil de kunne sendes videre på deres flugt. Nazisterne brugte nogle tomme bygninger i nærheden til opmagasinering, så det krævede mod og snilde at håndtere jøderne lige for næsen af deres fjender.

Det skete virkeligt
Filmen er en tro gengivelse af den internationale bestseller Zoobestyrerens kone, som er baseret på Antoninas dagbøger om deres oplevelser under krigen. Det endte med, at næsten 300 jøder blev reddet ved, at de var skjult i kortere eller længere tid hos familien. Vi får et indblik i, hvor svært det er at vide, hvem man kan stole på, for det var strafbart at hjælpe jøder. Så da Jan går ind i modstandsbevægelsen, må Antonina ikke vide det.

På det jævne
Sproget i hele filmen er engelsk, men instruktøren har desværre valgt, at flere af karaktererne skal tale med en underlig accent. Filmen har sine svagheder, men den unikke historie gør den alligevel seværdig. Uden, at den går i detaljer, fremstilles jødernes kår, så man kan leve sig ind i, hvor slemt det har været. Miljøet med de mange dyr giver et eksotisk og til tider humoristisk præg. Og det er altid godt at møde mennesker, der risikerer deres liv for at hjælpe andre.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies