• THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

Alle anmeldelser - Drama

The Village

Harmonisk landsbyidyl og frygt for "dem vi ikke taler om" går hånd i hånd i denne film.

DramaGyserThriller
Produktionsår: 2004
Varighed: 113 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: M. Night Shyamalan,
Medvirkende: Joaquin PhoenixAdrien BrodyBruce Dallas HowardWilliam Hurt,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Annika Lind Christiansen og Bettina Drachmann Bech - 21.12.2007



Instruktøren M. Night Shyamalan har med sin unikke stil skabt endnu et lille mesterværk og igen selv skrevet manus og drejebog. Af andre film fra hans hånd kan nævnes Den sjette sans "Unbreakable", Signs og "Lady in the Water", hver med sine filosofiske temaer såsom livet efter døden, superhelte og tro. Disse temaer er dog ikke et udtryk for, at vi her har med en kristen instruktør at gøre. Han er en nysgerrig klassisk postmodernist.

"The Village" er en periodisk film kombineret med en kærlighedshistorie og, som sædvane er for Shyamalans film, krydret med mystik og gys. Han bruger metodeskuespillere og har denne gang sat dem i en 3-ugers træningslejr inden optagelserne, så tidens landsbysamfund virker så ægte og håndgribeligt som muligt, og skuespillerne kan leve sig ind i filmpersonligheden og knytte sig til hinanden.

Vi befinder og i det 18. århundrede. I pagt med naturen lever landsbybeboerne et uskyldigt liv i en idyllisk dal isoleret fra Pennsylvanias skove. Midt i den tilsyneladende harmoni hersker frygten for de mystiske væsner, "dem vi ikke taler om", og som råder i den omgivende skov. En indgået pagt skal forhindre, at skellet mellem skoven og dalen krydses. Derved opretholdes landsbyens isolation. Da den unge frygtløse Lucius Hunt ønsker at bryde pagten for at hente medicin, sættes ukontrollable begivenheder i gang. Begivenheder, som truer det lille samfund …
  
Under gennemgangen af denne film gik det op for os, at vi begge på et tidspunkt har truffet det bevidste valg ikke at se gysere. Tilhører du denne gruppe, vil vi bede dig om at stole på os og alligevel se filmen!

Historien er vel gennemtænkt. Der er ikke en eneste overflødig scene eller replik for den sags skyld. Filmen er så rig på detaljer, at mange først opfanges ved andet eller tredje gennemsyn. Gennemtænkte kameravinkler, lyssætning, farver og musik understreger filmens stemninger og skønhed, og personskildringerne bæres oppe af flotte skuespilpræstationer. Ekstramaterialet på dvd'en er relevant og tekstet på dansk.

Filmen modtog i sin tid mange dårlige anmeldelser, men vi oplever, at den er meget dybere end som så. Den er en undervurderet film og fortjener et større publikum. Især et publikum, der vil forholde sig til de dybere dimensioner i fortællingen såsom politik, familieliv, skyld og uskyld, omkostninger og konsekvenser ved misinformation. De, som primært ønsker se filmen for gysets skyld, vil blive skuffede, men ses den for sine metaforiske undertoner, vil den blive en interessant og berigende oplevelse.

Den er velegnet til at ses og diskuteres i studiegruppe- og menighedssammenhænge.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer