• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx FOR GREATER GLORY: The True Story of Christiada

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • FLIGHT TV3 | 28-11-17 | kl. 23.15

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk PELÉ - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA julefilm - fx SO THIS IS CHRISTMAS

  • TEMA Familiejulefilm Fx SHOWTIME VED JULETID

Alle anmeldelser - Gyser

The Vatican Tapes

GyserThriller
Produktionsår: 2015
Varighed: 91 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Mark Neveldine,
Medvirkende: Olivia Taylor DudleyMichael PeñaDougray ScottPeter Andersson,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 15.03.2016



BESAT AF ANTIKRIST
En ung kvinde (Olivia Taylor Dudley) begynder på sin 25 års fødselsdag at udvise mærkelige symptomer. Hendes far (Dougray Scott) og hendes kæreste (John Patrick Amedori) tager hende på hospitalet. Men hverken her eller senere på et psykiatrisk hospital kan de hjælpe hende. Undervejs i forløbet forekommer mystiske dødsfald blandt personalet.

Den lokale præst (Michael Peña) og to specialist-eksorcister fra Vatikanstaten (Djimon Hounsou og Peter Andersson) træder til, og sammen prøver de fem mænd at hjælpe kvinden. Det viser sig hurtigt, at hun er udvalgt af Satan til at være den krop, Antikrist skal komme til jorden i. Kampen for at uddrive Antikrist begynder. Til sidst er fire af mændene døde. Kun den lokale præst overlever og kan fortælle, at kvinden/Antikrist ingen skade tog. Filmen slutter med, at hun begynder at blive verdensberømt ved at foretage mirakuløse helbredelser.

Svagt plot
Mange film har i tidens løb taget den bibelske profeti om en Antikrist op. En person, der skal forføre verden og til sidst samle den til modstand mod Gud og de kristne. Nogle film lader Antikrist komme til verden ved en fødsel, men denne film vælger at lade det ske som en besættelse. Spændingsmæssigt er det hele ret forudsigeligt: kvinden bliver mere og mere mærkelig, og der sker flere og flere uhyggelige ting omkring hende. Filmen ender naturligvis i den store uddrivelsesscene. Eneste usædvanlige er vel, at uddrivelsen ikke lykkes.

Filmens titel skyldes, at mange af scenerne ses igennem en monitorskærm, hvor der er angivet, at dette er en video (tape) fra Vatikanets arkiv. At hele Vatikanets gigantiske kartotek for undersøgelse af djævelsk adfærd kun har to personer, der kan finde rundt i det, er i sig selv en af filmens mange svage punkter. At specialist-uddriveren har en teologi om, at man skal fjerne sig fra Gud, når man vil bekæmpe det onde, er vel ikke bare svagt, men direkte skørt. At samme person bruger en juvelbesat dolk til uddrivelsen er noget af det værste, jeg har set i forhold til at forholde sig bare lidt realistisk til virkelighedens uddrivelser. Jeg har stor tiltro til de virkelige professionelle eksorcister i Vatikanet, mens personen i filmen er uhjælpelig håbløs. Selv en del bibelcitater og nogle brudstykker af rigtige katolske bønner redder ikke filmen fra at være absolut uautentisk i sin fremstilling af en uddrivelse.

En ting skal filmen dog have: den følger den bibelske beskrivelse på ét punkt: Antikrist kan ikke besejres af mennesker. Først den dag, Jesus kommer synligt igen og holder dom, vil Antikrist blive besejret.

Kedelig
Det svage og urealistiske plot fik så være, hvis filmen ellers var godt skruet sammen og uhyggelig spændende. Men det kniber voldsomt. Effekterne er set meget bedre i andre film. De vage antydninger (der oftest er det mest uhyggelige) er der bestemt heller ikke kælet for. Skuespillerne spiller ret pap-agtigt, men jeg tvivler også på, at manuskriptet giver dem mulighed for andet. Kort sagt: det største gys ved denne film er, hvor elendig den er lavet. Den blev da heller ikke ligefrem nogen bedst-sælger, da den kom frem – tværtimod. Set på blockbuster.dk



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies