• THE PROMISE - om folkedrabet i Armenien DR2 | 10-05-24 | kl. 19.55

  • THE MIRACLE CLUB nu på filmstriben.dk udover dvd

  • THE ZOOKEEPERS WIFE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • VALLEY OF TEARS HBO-serie

  • SOUND OF FREEDOM nu på Blockbuster.dk udover dvd og blu-ray

  • FRIT FALD nu på Blockbuster.dk

  • CIVIL WAR i biografen

  • BIRTHDAY GIRL i biografen

Alle anmeldelser - Drama

The Shepherd

En ung pilot får problemer på sin flyvetur fra Tyskland til England julenat 1957, og da det ser allermest alvorlig ud, får han hjælp fra et uventet sted.

DramaTEMA Julefilm
Produktionsår: 2023
Varighed: 38 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 13 år
Instruktør: Iain Softley,
Roman/manuskript: Frederick Forsyth,
Medvirkende: Ben RadcliffeClaire PriceScarlet Grace,
Stikord:
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Christian Thomsen - 17.12.2023



ET JULEMIRAKEL 

”The Shepherd” er baseret på Frederick Forsyths novelle af samme navn fra 1975. I Canada og England er det en juleklassiker, som er blevet læst op i radioen i december måned hvert år, stort set siden den udkom. Historien og plottet, og ikke mindst det bærende plot-tvist, vil derfor ikke være en overraskelse for dem, som kender fortællingen. Jeg kendte ikke til historien, men havde desværre gættet slutningen, efter jeg havde set traileren. Hvis dét sker, har man klippet traileren forkert! Der bliver ikke spoilet noget i denne anmeldelse, så hvis du vil se filmen, råder jeg dig til at springe traileren over.

Kort og simpel fortælling
Rammerne for en kortfilm er bl.a.: En simpel historie, få karakterer og én tydelig konflikt. "The Shepherd" lever op til alle tre kriterier. Den unge pilot Freddie (Ben Radcliffe) får en uventet mulighed for at flyve hjem til familien julenat. Netop pga. højtiden er de små lufthavne lukket de fleste steder, og han ved også, at når han er i luften, vil det være svært at få radiokontakt med landjorden. Et sted over Nordsøen får han problemer med kompasset og flere andre instrumenter i flyet, og han kan derfor ikke navigere, som han skal. Den tætte tåge gør, at han ikke kan orientere sig og finde lufthavnen. Som tiden går, og brændstoffet begynder at slippe op, bliver Freddie mere og mere desperat. De forgæves forsøg på radiokommunikation bliver afløst af bøn til Gud om hjælp ovenfra.

Man burde sidde på kanten af sædet...
Okay, jeg spoiler en smule ved at lade overskriften være 'Et julemirakel', men jeg lader være med at gå i detaljer. Konflikten er som sagt helt tydelig i filmen. Det giver sig selv, at situationen er desperat og farlig. Derfor burde det heller ikke være svært at få publikum med på dramaet og spændingen. Jeg blev desværre aldrig grebet af stemningen eller det dramatiske i situationen. Filmen formår ikke at bygge spændingen op. Freddie bliver bange, men ikke sådan rigtig bange. Gennem en stor del af filmen, og selvfølgelig omkring det dramatiske klimaks, ser vi kun piloten i cockpittet. Og her skal Ben Radcliffe, gennem sit skuespil, formidle den desperation og de følelser, han sidder med, ud i stuen til mig, som ser med. Det lykkes aldrig for ham. Derfor føles situationen mindre alvorlig, og filmen mislykkedes med at få publikum engageret i dramaet. Øv.

Fin, men ikke mere end det
Historien er egentlig ret god, og for mig giver det god mening, at den er blevet en fast juletradition som radio-føljeton. Jeg ville gerne have hørt eller læst historien i stedet for at se den som film. Så kunne dramaet have vokset sig stort inde i mig, og jeg ville også have været overrasket over slutningen.

Udover en god historie har "The Shepherd" også det kørende for sig, at den er flot at se på. Der har været penge at lave filmen for, og det ses både i det autentiske 50'er miljø og i computergrafikken.

Som højdramatisk spændingsfilm fungerer den ikke for mig. Men som en hyggelig julefortælling sniger den sig lige op på tre stjerner.

Kan ses på Disney+.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer