• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx FOR GREATER GLORY: The True Story of Christiada

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • FLIGHT TV3 | 28-11-17 | kl. 23.15

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk PELÉ - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA julefilm - fx SO THIS IS CHRISTMAS

  • TEMA Familiejulefilm Fx SHOWTIME VED JULETID

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

The Mission

Biografi/baseret på virkelig historieDrama
Produktionsår: 1986
Varighed: 126 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Roland Joffé,
Medvirkende: Robert de NiroJeremy IronsLiam Neeson,
Stikord:
 Krig,
 Mod,
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Finn Andersen - 03.10.2006



SAMMENSTØD MELLEM BARMHJERTIGHED OG MAGT
En voldsom og stærk, men flot produceret film med 21 nomineringer til forskellige priser, 13 førstepriser – heraf 1 Oscar for billederne – og de gyldne palmer i Cannes! Klassisk musik og fantastiske billeder – alle priser er fuldt fortjente.

Det er en lang film, men den griber mig, hver gang jeg ser den. Og så har filmens skildring af kirkens tro og liv baggrund i historiske begivenheder.

Året er 1750 og jesuitten Gabriel nærmer sig et område, hvor en tidligere missionær har lidt martyrdøden for derefter at blive sendt ned over vandfaldene naglet til et kors.

Indianerstammerne er kendt for deres musikalitet, og senere viser de deres evner til at bygge instrumenter. Gabriel nærmer sig stammen gennem musikkens sprog, og hans fløjte får dem til at nærme sig ham. Han bliver venner med indianerne og oplærer dem i kristen tro og hjælper dem i øvrigt med at udvikle samfundet med bygninger, landbrug m.v.

Men slavejægerne nærmer sig, og de første fra stammen bliver fanget. Lejesoldaten Rodrigo Mendoza, der er slavejægernes anfører, føler sig stærkt generet og irriteret over jesuitternes mission i "deres" område. I byen møder Gabriel Rodrigo Mendoza, der sidder i fængsel efter at have dræbt sin bror i en duel. Mendoza vælger en næsten umulig bodsgang: at slæbe en stor bylt med våben og rustning hele vejen op over vandfaldene tilbage til Gabriels landsby – hvor han før havde fanget slaver. Det er et stort øjeblik for Mendoza (og mig), der hvor tegnet på tilgivelse bliver, at de indianere, som han før havde jaget, nu befrier ham fra byrden og vipper den i floden – 100 meter under dem.

Mendoza forsøger at takke Gabriel – men Gabriel giver Mendoza et Ny Testamente og gennem læsningen opstår der et ønske i ham om at blive jesuit.

Storpolitikken kommer nærmere, og pludselig bliver grænsedragning et spørgsmål om slaveri for indianerne i området over vandfaldene. Gabriel og Mendoza kæmper mod udviklingen og en biskoppelig udsending, der skal afgøre sagen, vil på inspektion i områderne. Gabriel overtaler udsendingen til at besøge sin egen missionsstation. Men udsendingen kan kun meddele, at missionsstationerne må lukkes – fordi et opgør med portugisere og spanioler vil ødelægge jesuitternes muligheder i Europa. Udsendingen beder dem flygte, for han er enig i, at indianerne ellers risikerer at blive slaver.

Indianerne vil ikke lukke missionsstationen, men kæmpe. Gabriel og Mendoza vælger at blive hos dem imod ordenens ønske, men med hver sit udgangspunkt – den ene med kærlighed og barmhjertighed, den anden med vold og magt. I sidste ende er det svært at se forskel.

Dengang som nu er det vanskeligt at leve efter kærlighedsbudet. Mens missionsstationer bliver overfaldet, forbereder indianerne med Mendozas hjælp forsvaret.

Men kan kamp velsignes? – har den, der har magten, retten? Kan man lade en kamp for frihed og retfærdighed ligge? Skal hvad som helst undskyldes med, at sådan er verden?

Hvor langt vil du gå for at hjælpe andre?
Er der paralleller til situationen dengang – i dag?

Der findes en god, ikke så voldsom film med samme tema: "Father Damian" om en belgisk præst, der tager ophold på en ø med spedalske. Desværre findes filmen ikke med danske undertekster.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies