• LUTHER DRK | 15-12-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • EXODUS: GODS AND KINGS TV2 | 17-12-17 | kl. 20.30

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx PADDINGTON 2

  • TEMA Israel, Vestbredden og Gaza - fx BETHLEHEM

  • TEMA julefilm - fx CHRISTMAS EVE

  • TEMA Familiejulefilm Fx PEDDERSEN OG FINDUS: DEN BEDSTE JUL NOGENSINDE

Alle anmeldelser - Action

The Lost City of Z

ActionAdventureBiografi/baseret på virkelig historieDrama
Produktionsår: 2016
Varighed: 141 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: James Gray,
Medvirkende: Charlie HunnamSienna MillerTom Holland,
Stikord:
 Ære,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 22.09.2017



EN FAMILIES LIVSLANGE KAMP

Filmen begynder i Irland i 1905. Percy Fawcett (Charlie Hunnam) er officer i den britiske hær. Grundet hans fars dårlige optræden, er det meget svært for ham at få en karriere, så han kan rense familiens navn og vinde ære. Han øjner en mulighed, da Royal Geographical Society vil sende ham til Amazons-junglen for at kortlægge et område, der har stor politisk betydning. Percy kortlægger området og kommer på sporet af en urgammel civilisation: byen Z. Hjemme i England forsøger han at overbevise selskabet om, at det er værd at eftersøge denne by. Men tanken om, at der skulle have været en højtudviklet civilisation blandt disse "vilde" længe før den europæiske, virker absurd og frastødende på englænderne, der håner Percy. Filmen beskriver hans livs kamp for at finde denne by. Nogle gange med støtte fra de ansete kredse, andre gange med støtte fra medierne, der begynder at fatte interesse.

Jagten
Der er ingen tvivl om, at jagten på Z bliver en slags besættelse for Percy. Hans kone, Nina (Sienna Miller) føler først, at han ofrer familien for denne drøm – en tur til Amazonas tog den gang flere år. Men efterhånden deler hun hans længsel. Hun siger på et tidspunkt noget i retning af, at det at følge sin længsel må være livets mening, "Er det ikke det, vi kalder himlen?" Deres tre børn reagerer til at begynde med ret så negativt på at have en far, der er væk fra dem det meste af tiden. Men med tiden kommer de også med i familiens ønske om at finde Z. Således tager Percy på sin sidste ekspedition den ældste søn, Jack (Tom Holland), med. De to er aldrig set siden. Filmen igennem kan man spekulere på, om det mest er jagten på oprejsning for familienavnet og dets ære, der driver dem, eller det mest er fascinationen af gåden om den urgamle civilisation. De omtaler det mange gange som deres "skæbne" at lede efter Z. Deres forhold til det eksistentielle er svært at afkode. De kan tale om Gud, men udtrykker også en generel skæbnetro, og Percy får sin "skæbne" forkyndt gennem en spåkone, der læser det i hans hånd.

En lang tur
Når man ser filmen, får man et indtryk af, at den gang tog ting lang tid. Filmen tager i hvert fald lang tid. Den prøver sikkert at beskrive de virkelige hændelser ret troværdigt. Den magter dog ikke samtidig at gøre personskildringerne levende eller handlingsforløbene spændende. Man sidder med en fornemmelse af, at manuskriptforfatter og instruktør det meste af tiden, har siddet med historiebøgerne og besluttet, at de og de milepæle skal illustreres på en eller anden måde i filmen. Så særlig seværdig er den ikke. Slutningen kan af gode grunde ikke være helt autentisk, da ingen ved, hvad der blev af far og søn. Filmens forsøg på at lave en dramatisk slutning på historien virker ret søgt.

At rulleteksterne fortæller, at man faktisk for 20 år siden fandt noget, der ligner Z, tjener naturligvis salig Percy til ære – men det redder ikke filmen om jungleekspeditionerne fra at ligne en ørkenvandring.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 1.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies