"The Last Temptation of Christ" er en forholdsvis fri tolkning af Jesu liv og død. Den bygger ikke på evangelierne, men på en bog af grækeren Nikos Kazantzakis. Alene derved skiller den sig kraftigt ud fra mængden af Jesus-film. Jeg vil komme med et ganske fyldigt referat, dels fordi det er en svær film at genfortælle kort, da den ikke følger en klassisk plot-struktur, og dels, fordi jeg mener, at det er vigtigt at se på filmen i sin helhed for at kunne afgøre, om den er relevant for én at se.
Filmen falder i tre dele, hvoraf kun den midterste rummer beretninger fra Bibelen. Vi møder Jesus som en plaget mand. Han hører stemmer og oplever sig forfulgt. Han aner, at Gud har udvalgt ham, men ved ikke til hvad, og han oplever denne udvælgelse som en byrde. Han og Maria Magdalene har været forelskede, men Jesus valgte i stedet et liv i cølibat, hvorefter hun blev prostitueret.
Jesus bliver opsøgt af zeloten Judas, som har ordre til at dræbe Jesus, fordi han har samarbejdet med romerne ved at lave kors til dem. Men Judas bliver fascineret af Jesus, og han beslutter sig for at følge ham for at finde ud af, hvem han er.
Jesus begynder at tale til folk om kærlighed og om at elske hinanden. Han redder Maria Magdalene fra at blive stenet, og hun følger ham også. Han får efterhånden en større discipelskare, men hans nærmeste ven og fortrolige forbliver dog Judas. Judas mener, at Jesus måske er Messias, og de opsøger sammen Johannes Døber for at finde ud af det. Johannes taler til Jesus om, at kærlighed ikke er Guds eneste vej, men at man også må bekæmpe ondskab og slå det ned. Efter, at Jesus fristes i ørkenen, begynder han at helbrede og gøre forskellige undere, og han bliver mere og mere sikker på, at han er Messias, og der samler sig en stor gruppe omkring ham. De drager mod Jerusalem, hvor oprøret mod romerne skal stå, men i et syn møder Jesus Esajas, som forklarer ham, at Messias-rollen ikke er en oprørsleder, men det ultimative offer. Jesus skal frivilligt gå i døden for at forene Gud og menneske, og han beder Judas om at forråde sig, hvilket han modstræbende går med til.
Da Jesus hænger på korset, kommer en ung pige til ham og fortæller, at hun er hans skytsengel, sendt af Gud for at hjælpe ham ned fra korset. Hans tro og lydighed er blevet testet, og han kan nu leve et menneskeligt liv. Jesus gifter sig med Maria Magdalene, og hun bliver gravid, men dør, inden barnet er født. Englen opfordrer Jesus til at gå til Maria, Lazarus’ søster, og senere opfordrer hun Jesus til også at være sammen med Martha, Lazarus’ anden søster. Med disse kvinder får Jesus børn og bliver gammel. Da han ligger på sit dødsleje, kommer nogle af hans gamle disciple for at se til ham. Også Judas er med, men han er vred. Han mener, at Jesus har forrådt både ham og Gud ved at nægte at dø på korset. Jesus forsvarer sig ved at henvise til sin skytsengel, men Judas afslører, at det er Djævelen i forklædning. Gammel og syg kryber Jesus uden for Jerusalem og råber til Gud om at få en chance til, og i næste nu er han tilbage på korset, hvor han med lettelse i stemmen kan sige: "Det er fuldbragt".
Det er især den sidste del, Jesu sidste fristelse, som har gjort denne film til den mest kontroversielle Jesus-film overhovedet. Aldrig er nogen film blevet mødt med så voldsomme protester: biografgængere blev truet med evig fortabelse, og nogle mennesker mistede endda livet, da demonstranter sprængte en bombe i en biograf i Frankrig.
Det er tydeligt, at der er mange modsætningsforhold mellem den Jesus, vi møder i Bibelen og den, vi møder i filmen. Alligevel mener jeg, at "The Last Temptation of Christ" er den bedste Jesus-film, jeg nogensinde har set. Mange klassiske Jesus-film forsøger at sløre, at deres billede af Jesus - hvor godt det end måtte stemme overens med Bibelens tekster - stadig er en bearbejdet Jesus. Det er en fortolkning skabt i et samarbejde mellem manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller. Det kan lulle publikum ind i en falsk tro på, at det virkelig ER Bibelens Jesus vi møder på det store lærred. Men "The Last Temptation of Christ" foregiver ikke noget sådant. Tværtimod understreger den netop - ved at lægge afstand til evangelierne og bygge filmen over Nikos Kazatzakis' bog - at der er tale om en fortolkning, og at der i en fortolkning er friere rammer, end hvis man forsøger at skildre det historisk korrekt. Samtidig lægger denne frie fortolkning op til større engagement fra publikums side. Vi bliver provokeret til at tænke over vores eget billede af Jesus og til at reflektere over, hvad det egentlig er, Scorsese vil med denne film. Det er således ikke en film, man kan slippe lige med det samme, men som egner sig fortrinligt til f.eks. at diskutere i bibelgrupper eller lignende.
Den store forskel på klassiske Jesus-film og Scorseses fortolkning er vægten på forholdet mellem Jesu guddommelighed og Jesu menneskelighed. Klassiske film lægger i udpræget grad vægten på Jesu guddommelighed og for flere films vedkommende bliver Jesu menneskelighed forsvindende lille. Det giver et noget glansbilledagtigt billede af Jesus, som er så ren og god og uskyldig og retfærdig, at han bliver den mest kedelige figur i persongalleriet. Da jeg så "The Last Temptation of Christ", oplevede jeg for første gang at kunne identificere mig med en filmisk fortolkning af Jesus. Jeg levede mig ind i figuren og kunne genkende hans åndelige kampe fra mit eget kristenliv. Scorsese gør Jesus tilgængelig for brudte, kæmpende mennesker, sådan som vi også møder ham i Bibelen: én, som syndere flokkedes om.
Der er ganske vist meget i filmen, som slet ikke stemmer overens med Bibelens Jesus, og den kan ikke stå alene i forkyndelses-sammenhænge over for nye i troen. Disse personer har sjældent stort kendskab til evangelierne og kan derfor have ganske svært ved finde ud af hvilke passager, der hører med til det bibelske budskab og hvilke, der ikke gør. Her har de brug for hjælp til at vurdere, hvad er der i denne film hører med til evangelierne, og hvad der er ren fiktion.
Der er sikkert også nogle, som vil blive så provokerede ved billederne af Jesus i en seksuel akt, at det nok er bedst, at de ikke ser filmen. Men kan man holde fokus på, at det er en fortolkning af temaer og sider ved Jesus, som vi generelt beskæftiger os for lidt med, så venter der én en spændende, udfordrende og tankevækkende oplevelse, som i hvert fald for undertegnede også blev trosfornyende.
Spørgsmål til gruppedrøftelse * Genfortæl filmen for hinanden. Det er ikke sikkert, I er enige om, hvad den handlede om.
* Hvordan adskiller Scorseses Jesus sig fra Bibelens Jesus? Hvilke kunstneriske friheder er der taget?
* På hvilke punkter ligner Scorseses Jesus Bibelens Jesus? Hvad tror I, Scorseses pointe er med at fremhæve nogle sider ved Jesus og nedtone andre?
* Hvordan synes I, at det, at Jesus på samme tid er 100% menneske og 100% Gud, er kommet til udtryk? Hvilke tekster i Bibelen peger på hans menneskelighed, og hvilke peger på hans guddommelighed?
* Er der sider ved Jesus, som vi selv har tendens til at nedtone? Hvad sker der med vores billede af Jesus, hvis vi nedtoner hans menneskelighed? Hvad sker der, hvis vi nedtoner guddommeligheden?
Gemmer din stemme...
