• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx LITTLE BOY

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • DEAR JOHN DR3 | 23-11-17 | kl. 14.55 - hører til mest romantiske film

  • TEMA Bibelfilm fx RISEN

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk PELÉ - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx GRUSOMME MIG 3

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

The Good Lie

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Kristne filmFilmstriben.dk
Produktionsår: 2014
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Philippe Falardeau,
Medvirkende: Reese WitherspoonArnold OcengGer DuanyEmmanuel Jal,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 13.11.2014



IKKE FORTABT MEN FUNDET

I 1983 udbrød der borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan. Over 20.000 børn flygtede - mange af dem var forældreløse. Vi følger en lille gruppe børn, som først går mere end 400 km mod Etiopien, dernæst 800 km mod Kenya, hvor de kommer til en flygtningelejr. Efter 13 år er fire af dem, Mamere, Jeremiah, Paul og Abital, heldige at komme på listen over de udvalgte, der kommer til USA.

Den første halv times tid ser vi deres usle vilkår i Sudan og under flugten. Alt, hvad de har tilbage, er hinanden. Et af børnene, Daniel, dør af sygdom undervejs. Da læses fra Daniels Bog 12,13: "Men du, Daniel, skal gå bort, indtil enden kommer. Læg dig til hvile, og stå op til din lod ved dagenes ende!"

Ny kultur
Da de kommer til USA, bliver det socialhjælperen Corrie (Reese Witherspoon), der henter dem i lufthavnen og kører dem til Kansas City. Dog er det kun mændene, for Abital kommer til Boston. Mændene lover, at de nok skal blive forenet igen. Corrie skal finde arbejde til mændene. Det er første gang, hun møder mennesker, der kommer direkte fra bushen i Afrika. De skal lære at tænde lyset, bruge en vandhane osv. De er meget forundrede over den amerikanske materialisme. Sudanesernes kultur byder dem at hjælpe, selv om de ikke har ret meget, så det er chokerende, da de ser, at mad, der er for gammelt, bare skal smides ud.

Der er mange humoristiske scener med baggrund i kultursammenstødet, som da Mamere spørger en landmand, om han skal passe på, at der ikke kommer løver, eller da Jeremiah takker en politibetjent for en god indsats og beder Gud velsigne ham - til politibetjentens store forundring. Eller da Jeremiah siger, at han vil bede for "den hvide ko", som er deres hædersnavn for Corrie. De humoristiske indslag hænger ikke nogen ud, men er med til at understrege det groteske i nogle af situationerne. Afrikanerne skildres som værdige og ikke som primitive mennesker.

Der er mange flotte naturfotograferinger, stærke scener fra landsbyen, flugten og flygtningelejren. Musikken og afrikanske sange bærer filmen godt. Det er en film, der kalder på følelserne. Eksekutivproduceren af The Blind Side, Broderick Johnson, står også bag denne film, som er baseret bogen The Lost Boys of Sudan, der bygger på virkelige hændelser.

Eneste bagage er en bibel
Jeremiah fortæller i kirken, at man kalder dem de fortabte børn, men han synes, de er de fundne børn. Det skildres diskret, men fint, at de er kristne. Under flugten er deres eneste bagage en Bibel. De beder bordbøn og giver flere gange udtryk for deres kristne kultur.

Da man skulle finde skuespillere til filmen, spurgte man i kirker, som har hjulpet med at integrere flygtninge fra Sudan. De sorte skuespillere i hovedrollerne er alle selv flygtninge eller børn af flygtninge. På nettet kan man finde interviews med dem, hvor de fortæller, at filmen ligger tæt op ad det, de selv har oplevet. Reese Witherspoon har også medvirket i filmen, fordi hun har en særlig interesse i flygtningene fra borgerkrigen i Sudan.

Som antallet af stjerner antyder, var det en rigtig god og tankevækkende oplevelse af se filmen. Den er ikke direkte forkyndende, men den bæres tydeligt af en positiv holdning til kristendommen. I USA regnes den blandt de trosbaserede film, og lederne af flere store kristne organisationer anbefaler den.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies