• LUTHER DRK | 15-12-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • EXODUS: GODS AND KINGS TV2 | 17-12-17 | kl. 20.30

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx PADDINGTON 2

  • TEMA Israel, Vestbredden og Gaza - fx BETHLEHEM

  • TEMA julefilm - fx CHRISTMAS EVE

  • TEMA Familiejulefilm Fx PEDDERSEN OG FINDUS: DEN BEDSTE JUL NOGENSINDE

Alle anmeldelser - Action

The Dark Tower

ActionScience fictionWestern
Produktionsår: 2017
Varighed: 95 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Nikolaj Arcel,
Roman/manuskript: Stephen King,
Medvirkende: Idris ElbaMatthew McConaugheyTom Taylor,
Stikord:
 Kamp,
 Håb,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 22.08.2017



EN FORRYGENDE FILM

Skoledrengen Jake (Tom Taylor) lider af nogle voldsomme mareridt. Næste dag kan han tegne de natlige syner meget præcist: et mørkt tårn, en uhyggelig mand i sort, en revolvermand, en mystisk by osv. Skolen, hans mor og stedfar betragter ham som psykisk syg. Samtidig rystes jorden af voldsomme jordskælv, ledsaget af uforklarlige fænomener på himlen. Det lykkes Jake at finde en portal, der fører ham til den verden, han har drømt om. Her møder han revolvermanden Roland (Idris Elba). I denne verden svarer revolvermænd til vores verdens riddere. De bruger blot seksløbere i stedet for sværd. Roland er den sidste af sin slags efter det afgørende slag, hvor revolvermændene tabte til de onde magter. Nu lever Roland kun for at få hævn på Manden I Sort, Walter (Matthew McCoaughey), der dræbte Rolands far. Walter har også påført Jake stor sorg, og han følger Roland på hans kurs mod Walter, der er ved at ødelægge Det Sorte Tårn, der beskytter jorden og dens parallelverdener mod en altødelæggende invasion af ondskabsfulde monstre. Undervejs møder de både venner og fjender, mens deres kamp mod Walter udspilles både i Jakes og i Rolands verden.

De gode mod de onde
Det er en klassisk historie om de gode, der kæmper mod de onde. De godes hold er sammensat af meget forskellige personer: en spinkel dreng med store psykiske evner og en kriger, der kan de utroligste ting med sine to revolvere. Her er eventyr og spænding, op- og ned-ture og en dramatisk slutning. Utrolige skuddueller og lige så udfordrende dueller på psykisk magt til at overtage andre menneskers sind. En lille smule antydet kærlighed findes også, men hovedrelationen er venskabet mellem Jake og Roland, der langsomt og med ret meget modvind alligevel udvikler sig. En veldrejet film, der giver eventyraction og den evigt aktuelle kamp mellem det gode og det onde, men serveret i nye omgivelser. Rimeligt godt skuespil og en helstøbt historie går hånd i hånd.

Stephen King
Filmen tager hul på et gigantisk værk, skrevet i 8 bind af Stephen King. I løbet af de 8 bind samler Roland en hel gruppe, der til sammen tager kampen op og afslutter den i bind 7 (det 8. bind er egentlig et bind, der tidsmæssigt ligger omkring bind 4-5). Seriens flere tusinde sider er siden omformet til Graphic Novell med stor succes. Denne første film dækker vel noget af de første to bind. Man kan ikke sige at King følges helt præcist – men på den anden side er forskellen vel heller ikke så stor, at man kan tale om, at historien eller personerne er forvrængede. Der er bare kogt en masse ned, og det re omskrevet til filmmediet. Jeg har set langt værre behandlinger af skrevne forlæg end dette, men til King-fans: døm selv! Og når så mange ord og store og små historier skal omformes til filmens enkle storyboard, må der nødvendigvis hugges mange hæle og klippes mange tæer. Men en filmudgave i stil med Ringenes Herre eller Harry Potter skal man ikke sætte næsen op efter. Til gengæld er den mere tro mod sine hovedpersoner, end biografaktuelle Valerian and the City of a Thousand Planets er.

Trosbekendelsen
Centralt i filmen står revolvermændenes trosbekendelse (creed). Hovedindholdet i den er, at man får sin kraft fra at huske sin faders ansigt. Dette kan man naturligvis lægge meget forskelligt i. Som kristen er det oplagt at se det som en spejling af den kristne trosbekendelse (begge creeds har for øvrigt tre led). I så fald bliver moralen, at man kun kan få styrke til at bekæmpe det onde, hvis man hele tiden holder forbindelsen til sin himmelske far ved lige. Som med andre fantasy-forfattere, der betjener sig af en magisk verden, lader King de eksistentielle tolkninger være åbne, og i hvert fald også åben for en kristen tolkning.

 

 



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies