"The Choice" er den 11. Nicholas Sparks-roman, der er filmatiseret. Nicholas Sparks er kendt for at skrive romantiske romaner. Hans A Walk to Remember blev i 2010 kåret som den mest romantiske film. "The Choice" hører dog ikke til blandt de bedste.
Gabby og Travis har hver deres kæreste, men med god hjælp fra deres hunde, krydses deres veje. Det er kærlighed ved første blik, men de har hver deres kæreste. De tror alligevel, at de kan have en hyggelig middag sammen, uden at det påvirker dem. Det ender dog i sengen første aften. Ærgerligt, fordi Gabby gennem deres samtale har antydet, at hun tror på Gud og beder aftenbøn, så vi kunne måske nok forvente, at tro og liv hang lidt bedre sammen, så hun ikke gik så vidt. Gabbys kæreste er bortrejst et par uger, hendes hund får hvalpe - hvor Travis er fødselshjælper - og derefter tvivler de hver især på, om deres nuværende kæreste skal være deres livsledsager.
Romantisk og humoristisk Der er mange romantiske, humoristiske og sjove indslag. Travis bliver opfordret til at kæmpe for kærligheden, og det ender med, at Gabby og Travis får hinanden. Tilfældigvis kommer de forbi en kirke, hvor der er godt gang i gospelmusikken. Og tilfældigvis er Travis' far også der. Han fortæller, at Travis har vendt kirken ryggen efter et dødsfald i familien. Faren har valgt ikke at nøde Travis til at komme tilbage til kirken.
Efter syv års ægteskab kommer Gabby ud for en ulykke og ender i koma. Her må Travis tage stilling til, hvor længe de vil give livet en chance, før de slukker for respiratoren. Og når det er Nicholas Sparks, der er forfatter, kan man ikke vide sig sikker på en happy-end.
Filmen begynder med nogle sætninger om, at vi foretager mange valg i livet. Nogle får betydning for resten af livet. Og mange får betydning for de mennesker, vi er iblandt. Filmen er hyggelig, og det giver mulighed for at reflektere over dét at kæmpe for kærligheden i ægteskabet.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.2 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
