• SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Alle anmeldelser - Action

Tenet

Christoffer Nolan har i sin film taget alle de elementer, han kan lide fra James Bond-universet og lavet sin egen version. Filmen er imponerende, men fortællingen har for mange løse ender.

ActionScience fictionThriller
Produktionsår:
Varighed: 150 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Christopher Nolan,
Medvirkende: John David WashingtonRobert PattinsonElizabeth DebickiKenneth Branagh,
Stikord:
 IT,










Anmeldelse:

Af: Peter Greek Kofod - 31.08.2020



BAGLÆNS I TID 

Med uforudset ironi begynder historien i et fyldt auditorium, mens filmen uden tvivl vil blive vist i halvtomme Covid19-regulerede biografer. Vi er i et operahus i Kiev, og det er under angreb. En af angriberne, spillet af John David Washington, afslører sig som CIA-agent, der har infiltreret operationen for at redde et aktiv. Og så sker der noget, som selv en veltrænet CIA-agent ikke kunne have forberedt sig på: et projektil kommer ud af et nærliggende sæde, træet omkring kuglehullet de-splintres, og projektilet ”gribes” af en pistol. Washingtons karakter, Protagonisten som han bliver kaldt, indføres hurtigt i mysterierne om ”inversion”, en proces, hvorved et objekt - eller en person - kan få sin entropi vendt, hvilket for os, der bevæger os fremad gennem tiden, får det til at se ud, som om der spoles baglæns.

Forsøg ikke at forstå det
Vi bliver tidligt i filmen fortalt, at dette ikke er en film om tidsrejser. "Forsøg ikke at forstå det," siger Barbara, filmens pendant til Q i James Bond-universet, spillet af Clémence Poésy, da hun introducerer Washington til inverterede projektiler. Det er ikke tidsrejse, siger hun til ham, det er ”teknologi, der kan vende et objekts entropi”. Med andre ord, Christopher Nolan vil have, at vi skal forstå, at det ikke er ”Tilbage til fremtiden”, vi sidder og ser. Det her er nemlig alvor. Det handler om forebyggelse af tredje verdenskrig. “Atom holocaust?” spørger Protagonisten. Nej, siger hun - det er værre. Med denne primer bliver Protagonisten sendt afsted for at redde verden fra undergang.


Bond uden arv
"Tenet" er på mange måder en Bond-film, bare uden Bond-arven som rygstøtte. Den er filmet i Italien, Estland, Indien, Norge, Storbritannien og USA, så det er agentarbejde på international skala. Protagonisten har dyre jakkesæt, der bliver sejlet i store og hurtige både, og der er ”legetøj” ligesom i en rigtig Bond-film. Men Bond-arven er der ikke. Nolan har lavet sin egen Bond-film og lånt alt, hvad han kan lide ved universet. Han har ”nolanet” det hele op. Det hele har bare været igennem Nolans kringlede fysikmaskine.

Nolan, men ikke Nolan nok
Matematiske mønstre er de grundlæggende principper for Nolans oeuvre. Tænk bare på ”Mementos” ikke-lineære struktur, fordoblingsmotivet i  The Prestige, eller den geometriske illustration af tiden i Interstellar. "Tenet"s palindromiske titel giver os et tip om, at symmetri spiller en rolle her. Tidsinversionsideen er mest imponerende - ikke i filmens overordnede plot - men i enkelte scener, hvor nogle elementer løber fremad, mens andre kører baglæns. Det er vildt. Det er ikke bare en biljagt, hvor den ene bil bakker. Det er en biljagt, hvor en bil kører bagud i tid, mens alle andre kører fremad – eller omvendt – eller begge dele samtidig. Det er alt sammen Nolan, men ikke Nolan nok. Der er simpelthen for mange løse ender i fortællingen.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.9 af 6. 11 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer