Enterprise på jagt
Det gigantiske Star Trek-medieunivers af romaner, tv-serier, film og fanklubber, der har fascineret så mange mennesker verden over i flere årtier, har fået endnu en stjerne: en ny film.
Igen er det gode rumskib Enterprise ude på spændende missioner i verdensrummet. Fans vil hurtigt kunne placere disse hændelser i den samlede tidslinje for Star Trek, men det kan sagtens lade sig gøre at nyde filmen uden at kende til hele Star Trek-historien. Især fordi den ikke primært er baseret på at samle gamle tråde, men fremstår som et samlet og afsluttet handlingsforløb fyldt med action og menneskelige relationer. Okay. Som muligvis bekendt, er en del af besætningen på Enterprise ikke helt mennesker, så lad os sige relationer mellem menneskelignende væsner J.
Kirk i kriser
Kaptajnen på Enterprise, Kirk (Chris Pine), og hans besætning bliver sendt af sted på en både meget farlig og meget afgørende mission. En yderst kompetent fjende, Kahn (spillet med sædvanlig psykopatisk elegance af Benedict Cumberbatch), vil simpelthen stjerneflåden og dybest set hele menneskeheden til livs. Efter et attentat på ledelsen i stjerneflåden er Kahn flygtet til en planet - et territorium, hvor det kan betyde inter-galaktisk krig, hvis mennesker blander sig. Men dette viser sig hurtigt at være den mindste af Kirks mange udfordringer. En fjende med overnaturlige kræfter (der måske slet ikke er den virkelige fjende?) og internt forræderi er langt større trusler, som det kræver Kirks og besætningens fulde potentiale at imødegå.
Stjernefart
Som det er fans bekendt, har Enterprise warp-kraft og kan derfor flyve hurtigere end lyset. Selve filmen har også fart på og er dermed forrygende god underholdning. Her er mand-til-mand kampe, rumskibsdueller, forræderi og list, spændinger mellem autoriteter og selvrådende helte, kærlighed og venskab, tragiske skæbner med mere – alt sammen pakket ind i en ramme af futurisk højteknologi, der faktisk er lavet ret realistisk og funktionel (lidt i modsætning til tidligere film). At se filmen i 3D er noget af en oplevelse. Når man har dukket sig for diverse vragdele og andre genstande, som ryger ud i hovedet på én, kan man måske spekulere på, om der kan leges for meget med 3D-effekten. Men til drengerøve som undertegnede er det helt okay – for det skal simpelthen være én på opleveren at se denne film.
Helten og offeret
Da vi når filmens afsluttende klimaks er situationen, at Enterprise er lammet på grund af en forstyrrelse i warp-motoren. Hvis ikke rumskibet meget hurtigt bliver aktivt igen, vil både det og hele menneskeheden være i livsfare. Kirk vælger at ofre sig selv. Han bevæger sig helt ind i warpen (det er jo nærmest helligt rum for os fans) og får bragt balance i systemet, men dør efterfølgende af den radioaktive stråling. Vi har set det i mange film før og kommer til at se det i mange film fremover: klimaks, hvor helten ofrer sig for de andre. For mig at se stammer dette motiv helt tilbage fra en ganske usædvanlig helt, der bragte et usædvanligt offer. Jeg tænker på Jesus, der ikke bare gav sit liv for at redde mennesker, men gjorde noget endnu større: han tog hele Guds retfærdige straf for hele menneskeheden på sig! For at give den mulighed for at blive frelst.
Kirk reddede sin besætning – og måske hele menneskeheden. Mange andre helte har bragt det største offer, et menneske kan bringe. Og det er vel budskabet i denne film: at midt i universets mørke og midt i det forfærdelige mørke i os mennesker (som fx i Kahn), kan vi være en lysende stjerne, der ved at ofre os selv, kan redde andre.
At Kirk så faktisk kommer til live igen efter sin død, gør det jo endnu nemmere at sammenligne med Jesus …
PS: Bliv siddende under rulleteksterne! For her er kræset med billeder af planeter og galakser og stjernetåger og andet storslået!