I dette psykologiske drama anholdes en advokat i 1938 i Wien, fordi Gestapo vil have koder til de konti, han forvalter. Advokaten vil ikke udlevere koderne og sættes i isolation. Her bruges tiden bl.a. på at spille skak.
Den kendte østrigske forfatter Stefan Zweig afsluttede sin lille roman Skaknovelle en dag i 1942, og kort efter begik han selvmord i frustration over nazismens fremmarch. Zweig var jøde, og han var flygtet til Brasilien, da han skrev Skaknovelle. Temaet i novellen er kampen mellem den frie kultur og den tomhjernede magt. De to hovedpersoner i bogen er den østrigske advokat dr. Josef Bartok, der i det skjulte administrerer store formuer for velhavende jøder, og så en analfabet, der af uransagelige grunde er så god til skak, at han er blevet verdensmester. De to mødes til at parti skak ombord på Amerika-båden. Skaknovelle er blevet filmatiseret flere gange. Det er spændende at sammenligne film og bog. De er helt naturligt bygget meget forskelligt op. Der er trods alt gået 70 år, siden bogen blev skrevet, og så giver filmediet nogle dramaturgiske muligheder, som Stefan Zweig ikke havde. Filmen benytter sig rigtig meget af krydsklipning mellem fortid og nutid. Det sker elegant og effektfuldt. Raffineret tortur Med en stor kærlighed og tiltro til den samtidige og den klassiske kultur, var det naturligt for Zweig at se kulturen som det væsentligste bolværk mod nazismen. Filmatiseringen er tro mod dette udgangspunkt. Advokaten dr. Josef Bartok (Oliver Masucci) er en elegant kulturpersonlighed, der kan citere udenad fra Homers beretning om Odysseen. Han har en stor tiltro til Wiens modstandskraft mod nazismen. "Så længe Wien danser, kan verden ikke gå under," siger han et par gange. Sammen med sin Anna valser han videre i Wien. Men samme nat kom Anschluss, og Wiens gader blev fyldt af tyske soldater.
Bartok bliver arresteret, og nu begynder et psykologisk spil mellem ham og den lokale Gestapo-mand Franz-Josef Böhm (Albrecht Schuch). Gestapo vil have de jødiske formuers kontonumre, som kun findes i Bartoks hukommelse, men Bartok vil ikke udlevere dem. I filmen er verdensmesterens rolle nedtonet, og hovedvægten ligger på kampen mellem Bartok og Böhm.
Nazisten Böhm bruger en raffineret form for tortur. Han lukker Bartok inde på et hotelværelse, hvor han kun har det tøj, han ankom i. Böhm sørger for, at han ikke har adgang til andet end de regelmæssige måltider, og ingen snakker til ham. Der er intet i værelset, han kan fordrive tiden med. Bartok bliver mere og mere desperat og psykisk nedbrudt, men han udleverer ikke kontonumrene. I en periode reddes han af en skakbog, han får smuglet ind, og spiller skal på badeværelsesgulvet. Men til sidst bryder han psykisk sammen. En altid aktuel kamp Da Gestapo ikke kan få noget ud af Bartok bliver han løsladt, og den forvirrede mand kommer under navnet Max van Leuwen på en eller anden måde ombord på Amerika-båden. Modstræbende går Bartok med til at spille mod verdensmesteren ombord på skibet. Det er den kulturelt begavede mand, der aldrig har rørt en skakbrik mod den analfabetiske mand, der ikke kan andet end at spille skak.
"Skaknovelle" er et sindbillede eller en metafor på kampen mellem den frie kultur og oplysning på den ene side og den totalitære magt på den anden side. Den kamp er altid aktuel, og derfor vil Stefan Zweigs sidste ord også altid være aktuelle.
Filmen er helt igennem en flot scenografisk oplevelse. Skuespillerne er perfekt castede, og musikken underbygger på fornem vis det hele. Der er dryp af humor i nogle af de rappe replikker, men gennemgående er det en dyster film, fordi emnet er dystert.
Filmen er kommet på dvd.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.2 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
