• SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Alle anmeldelser - Action

Sin City: A Dame to Kill For

Marv, Nancy og flere andre er tilbage i filmatiseringen af kendt grafisk novelle. Men filmen er ikke bare voldsom og brutal - den er amoralsk og indeholder ekstrem vold og megen nøgenhed.

ActionKrimiThriller
Produktionsår: 2014
Varighed: 102 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Frank MillerRobert Rodriguez,
Medvirkende: Mickey RourkeJessica AlbaJosh BrolinJoseph Gordon-Levitt,
Stikord:
 Vold,
 Sex,










Anmeldelse:

Af: Christoffer Winther West - 01.09.2014



MERE SIN CITY
Med "Sin City: A Dame to Kill For" vender Miller og Rodriguez tilbage med efterfølgeren til Sin City, der kom i 2005. Ligesom med den første film i serien, er der her tale om en næsten præcis filmatisering af Frank Millers grafiske noveller med samme navn. I denne film forsættes historien om stripperen Nancy. Vi stifter bekendtskab med en idealistisk pokerspiller, og så får vi forhistorien til, hvorfra Dwight har sine forbindelser i oldtown.

Som altid er stilen holdt i en ekstremt brutal noir-stil, og hvis man kender tegneserien, vil man ikke blive overrasket.

Den første Sin City-film bragede ind på scenen og blev næsten med det samme en kultfilmsfavorit. Dels fordi brugen af farver, eller fraværet af disse, gav filmen en særlig rå og uvirkelig æstetik. Og dels skabte den nærmest sin egen niche. Og med sine brutale historier om moralske gråzoner og frygtelige forbrydelser, gav den liv til en ofte uudtalt hævnlyst og hungren efter retfærdighed. Dog fungerede den måske bedst, fordi dens historier var af høj kvalitet.

Samme luksus har "Sin City: A Dame to Kill For" ikke. De bedste historier er nemlig allerede brugt, og måske derfor bliver filmen til mere actionbrag end stemningsmættet noir-krimi.

Historierne har dog stadig noget at byde på, og historien om pokerspilleren Johnny (Joseph Gordon-Levitt) er en klassisk Sin City-fortælling om, hvordan man sagtens kan vinde og tabe på samme tid. Ligeledes må historien om Dwight (Josh Brolin) siges at være en af de mere giftige og forførende femme fatal-fortællinger, der er gået ud af Hollywood i senere tid - også selvom den er meget voldelig, og den kvindelige hovedperson er unødvendigt nøgen i størstedelen af historien.

Dette er måske også en af de mest fremtrædende perspektiver ved denne film, at den ikke længere skildrer moralske gråzoner, igennem en amoralsk forståelse af verden – men har set sig tilfreds med at vise verden, hvor umoralsk man kan lave en film. At "Sin City: A Dame to Kill For" er en voldsom film, bør man kunne regne ud på navnet, men jeg synes personligt at censurgrænsen er sat for lavt. Denne film indeholder ekstrem vold og rigtig meget nøgenhed, og i modsætning til den første "Sin City", er den meget uelegant.

Til trods for alle filmens fejl og mangler er det stadigvæk en udmærket film. Hvis man kunne lide den første, er denne helt sikkert værd at se en enkelt gang. Selvom de ikke har kunnet holde kontinuiteten i rollebesætningen, og Mickey Rourke og Bruce Willis er blevet for gamle, leverer Miller og Rodriguez stadig ok kvalitet og mere fra den skuffe, de åbnede i 2005. Det er en okay film, men mest til dem, der allerede er fans.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer