DEN KVINDELIGE SORTE PRÆSIDENTKANDIDAT
I åbningsscenen fra 1968 møder vi skolelæreren Shirley Chisholm (Regina King) med et krus fra McDonalds, som hun lige skal have suget det sidste ud af, inden hun stiller sig på trappen op til kongressen. Hun er den eneste, der ikke allerede er klar til det store fællesbillede af USA's 435 mand store kongres. Hun er netop blevet valgt som det første kvindelige, sorte kongresmedlem. Allerede inden hun kom i kongressen, var hun en kendt politiker fra New York. I kongressen fik hun vedtaget mange love til fordel for de svageste i befolkningen. Men det er ikke det, denne film handler om.
Kandidat mod alle odds
I 1972 stillede hun op til at blive demokraternes næste præsidentkandidat. Det var fuldstændig uhørt, og mange hånede hende eller morede sig. Hun fik stablet en kampagnestab på benene, og de gik med ildhu i gang med fundraising og planlægning. Første skridt var at vinde nomineringen i det demokratiske parti. Folk med interesse for amerikansk politik - og det er nok dem, der er mest interesserede i denne film - kan måske huske nogle af de navne, hun var oppe imod. Det var folk som Edmund Muskie, Hubert Humphrey, John Lindsay, George Wallace og George McGovern. Det var alle folk, der i valgkampen talte positivt om menneskerettigheder og ligestilling, og alle havde farvede og sorte i deres kampagnestab. Men Shirley og hendes stab argumenterede for, at der skulle nye kræfter ind i Det hvide Hus. Der var brug for en, som ikke i forvejen var viklet ind i de mange politiske rævekager, som efter nogles mening var nødvendige for at få indflydelse og magt. Der var med andre ord brug for Shirley.
Ledet af Gud
Ud over at være en meget begavet politiker med sans for uden omsvøb at sige det rigtige på det rette sted, var Shirley også en trofast kirkegænger. Hendes tro er ikke skildret som noget dominerende. Hun argumenterer med, at Gud har valgt hende til at melde sig som kandidat. Hendes tro træder frem, hvor der er brug for at tale sandt, og hvor der er brug for tilgivelse og forbøn. Hendes fromhed giver anledning til nogle af de stærkeste og mest rørende scener. Shirleys slagfærdighed og mod til at træde op imod magtens mænd giver flere scener, som rummer humor. Filmen fører os ind i det politiske spils magtmidler på godt og ondt. Amerikansk politik har ændret sig en del siden 70'erne, men der er alligevel meget i "Shirley", som kan hjælpe os til at forstå, hvad der sker i de nomineringer, der foregår for tiden.
Demokrati er godt
Vi kommer tæt på Shirley, der spilles formidabelt af Regina King. Vi får også et indblik i, hvordan det har været for hendes familie. Shirleys mand er meget loyal, men har ikke altid lige let ved, kun at skulle være hendes skygge. Og hendes øvrige familie må dele den latterliggørelse, som bliver Shirley til del i medierne. Et attentatforsøg minder Shirley om, at amerikansk politik ikke er ufarligt. Der stilles store krav til hendes kampagnestab, som indimellem har svært ved at være lige så optimistiske som hende i forhold til det realistiske i deres projekt. Vi får et klart indblik i, hvilken grad af motivation, der er nødvendig for at holde ud i løbet mod nomineringen. Og så er der også race-spøgelset, som dukker op igen og igen. Mange farvede og sorte har stor mistro til demokratiet og systemet. Desuden er valgretsalderen netop sat ned til 18 år, så der er rigtig mange førstegangsvælgere. En stor del at kampagnen kommer derfor til at gå med at overbevise folk om, at demokratiet er den eneste vej til bedre forhold. Det er ikke nok at stille sig op og demonstrere. Man må lade sig registrere som vælger og møde op for at stemme.
Kan ses på Netflix.