FRYGTELIG, FORFÆRDELIG, FANTASTISK
Filmen "Ser du månen, Daniel", som bygger på Puk Damsgårds bog af samme navn, er en rystende stærk film. Der kan efter min mening være langt imellem, at danske film fortjener stor ros, men "Ser du månen, Daniel", sætter sig i den grad i en. Ikke mindst, fordi filmen bygger på virkelige begivenheder, hvilket gør filmen uafrystelig i sin gru, brutalitet og kynisme. Der findes en virkelig Daniel, der har oplevet alt dette.
Den unge fotograf Daniel Rye drager til Syrien for at tage fotos af den almindelige syrers hverdag midt i en forfærdelig krig. Han ønsker at synliggøre, at livet også leves på trods af krigens skygger. Men en dag under en foto-optagelse, bliver Daniel taget til fange af Islamisk Stats brutale soldater. Han ender i et af deres fangehuller med andre udenlandske journalister og fotografer, som man ønsker at få løsesum for. En af medfangerne er den amerikanske journalist James Foley, som han får et nært venskab med. I fangehullet gør de deres bedste for at prøve at holde humøret oppe hos hinanden dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned i et miljø, hvor der er minimal adgang til de mest basale fornødenheder, og hvor de i konstant frygt udsættes for fysisk og psykisk tortur.
Sideløbende følges Daniels familie i Danmark, der med gru og rædsel erkender, at Daniel er kidnappet. Hvad stiller man op med et krav om løsesum på mange millioner, når man ingen penge har og ikke kan få hjælp af den danske stat, der ikke vil forhandle med terrorister?
Nej til Hollywood
Puk Damsgård fik flere forskellige tilbud mht. at få filmatiseret romanen, også fra Hollywood, men hun valgte, at det skulle være en dansk film. Hun valgte det for det første, fordi hun derved selv havde lidt snor i, hvordan historien blev vinklet, og for det andet for at filmen ikke skulle få hovedfokus på amerikanske James Foley, når det nu var Daniels historie, der skulle fortælles. Ikke desto mindre flettes Daniels og James' historie uløseligt sammen, men stadig med fokus på Daniel. Den danske instruktør Niels Arden Oplev har formået at skabe et intenst gidseldrama.
Der er barske og modbydelige torturscener i filmen, dog uden at det bliver splatteragtigt. Men man kommer igennem hele følelsesregisteret hos både Daniel og hos familien. Ikke mindst viser Daniels storesøster Anita, stærkt spillet af Sofie Torp, enorm menneskelig styrke og overskud i hendes kamp med tiden for at prøve at få samlet løsesummen ind, inden det er for sent.
Stærk, spændende film på dødsensalvorlig baggrund
En af filmens styrker er, at alle medvirkende taler deres eget sprog. Selv gidselforhandleren, spillet af Anders W. Berthelsen taler arabisk, når han forhandler med terroristerne. Det gør filmen autentisk. Daniel Rye spilles af Esben Smed, og han gør det virkelig fremragende og hjerteskærende. Man fornemmer hans langsomme mentale nedsmeltning under fangenskabet. Et andet af filmens styrker er også, at der glimtvis i den ellers meget barske fortælling er plads til dansk humor og lune og småkomiske situationer hjemme hos Daniels familie, inden de fanges ind af livets alvor.
Samme dag, som jeg så filmen i biografen, havde jeg om formiddagen været i kirke og hørt Asylkoret fra Kærshovedgård ved Herning. I koret var der 11 unge iranske mænd, der havde konverteret til kristendommen fra islam. De har fået afvist deres ansøgning om opholdstilladelse i Danmark og skal sendes tilbage til Iran, og under hele filmen havde jeg i baghovedet et spørgsmål kørende: hvad er det for et mareridt, vi risikerer at sende unge kristne mænd tilbage til i arabiske lande med totalitært islamisk styre. Lande hvor de risikerer undertrykkelse, tortur og henrettelse for ikke at ville være en del af islam? Daniel Rye oplevede på egen krop i den grad, hvad sadistiske ekstremister kan gøre i et totalitært regime. Men som virkelighedens Daniel citeres for til sidst i filmen: Der er mange, der kommer fra Syrien til Danmark, som havde det meget værre end mig ...
"Ser du månen, Daniel" er en vigtig film.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.