• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx LITTLE BOY

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • DEAR JOHN DR3 | 23-11-17 | kl. 14.55 - hører til mest romantiske film

  • TEMA Bibelfilm fx RISEN

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk PELÉ - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx GRUSOMME MIG 3

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Selma

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Biografiske filmTop 10 2014
Produktionsår: 2014
Varighed: 128 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Ava DuVernay,
Medvirkende: David OyelowoTom WilkinsonTim RothOprah Winfrey,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 27.03.2015



KAMP FOR STEMMERET
Filmen åbner med, at Dr. Martin Luther King i 1964 får tildelt Nobels fredspris. Han har det ikke godt med al den pomp og pragt ved arrangementet, som står i en skærende kontrast til alle dem hjemme i Sydstaterne, der lider under fattigdom og undertrykkelse. Dermed får vi tegnet et billede af en ydmyg mand, der ikke har kastet sig ud i borgerrettighedskampen, fordi han elsker magt og rampelys. Vi møder også et ægtepar, der har det godt med hinanden, og står sammen. Og det gør de filmen igennem, selv om ægteskabet bliver kraftigt udfordret.

"Selma" skildrer en enkel, men meget afgørende del af kampen for de sortes rettigheder, nemlig en 80 kilometer lang demonstrationsmarch fra Selma til Montgomery i sydstaten Alabama. Strategien går ud på, at de sorte skal have den stemmeret, som de ifølge lovgivningen har ret til, men som embedsmænd forhindrer dem i at få. Byen Selma er valgt af Martin Luther King, fordi politi og byråd dér er markant imod valgret til de sorte, og fordi Martin Luther King og hans stab vurderer, at en fredelig march vil udløse voldelige overgreb fra politiet. Det er helt nødvendigt at komme i medierne, hvis administrationen af stemmeretten skal ændres. Det handler dybest set om at lægge pres på præsident Lyndon B. Johnson, der egentlig er positiv over for de sortes rettigheder, men ikke kan tage sig sammen til at gøre op med de racistiske hvide. Præsidenten er - ifølge sine egne ord - bange for en ny borgerkrig.

Filmen forsøger at lægge sig tæt op ad de historiske begivenheder. Der er ikke flettet en fiktiv kærlighedshistorie ind, som det ofte sker i den type film. Begivenhederne skildres nøgternt og tro mod virkeligheden. De voldsomme overgreb fra politiet og fra klanen (vel Ku Klux Klan) er skildret med antydninger, som for eksempel en politimand, der vikler pigtråd omkring en trækølle, men der er ikke spekuleret i blod og splatter. Instruktøren har ønsket at sætte fokus på de indre kampe, som Martin Luther King gennemgår. Kampe hvor han fører mennesker ud i fredelige demonstrationer, som er beregnet på at udløse vold fra myndighedernes side. Og som i nogle tilfælde koster demonstranter livet.

Der er spænding, drama og smerte nok i de virkelige begivenheder til at lave et fint manuskript og en stærk film. Instruktør, skuespillere og fotograf har udnyttet materialet godt. Det er med god grund, at filmen blev nomineret til en Oscar som bedste film. Der er stille perioder, men filmen mister på intet tidspunkt sin intensitet. Det er sjældent, publikum bliver siddende i biografen under rulleteksterne. Når det skete efter "Selma", skyldes det gospelsangen Glory, der fik årets Oscar som bedste originale sang.

Man kan undre sig over, at USA for et halvt århundrede siden var så gennemsyret af ekstrem apartheid, at præsidenten veg tilbage fra at sikre landets sorte befolkning de rettigheder, som lovgivningen allerede havde givet dem. Men i løbet af det sidste års tid har nyhederne vist os, at holdningerne stadig trives, også langt ind i politi og administration. Alene af den grund er der værdifuldt, at der på det seneste er kommet film som "Selma", Niceville, 12 Years a Slave og The Butler. Den gamle Dræb ikke en sangfugl udstiller også uligheden mellem sorte og hvide i USA.

Set fra en kristen vinkel er der rigtig meget i "Selma". Mange af de sorte borgerrettighedsforkæmpere er præster ligesom Matin Luther King. Flere af Kings stærke taler i filmen foregår i kirker. De er en blanding af prædiken og politisk agitation. Mod slutningen møder flere hvide præster op for at deltage i de sortes kamp for ligeret. En af dem bliver dræbt af et par klanmedlemmer, som råber, at der kun er én ting, der er værre end en sort nigger - det er en hvid nigger. Lydsiden består af flere negrosprituals og gospelsange, hvoraf især den sidste må fremhæves.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies