• NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

  • 3 BODY PROBLEM Netflix-serie

  • BLACKBERRY nu på filmstriben.dk udover dvd

  • THE OLD OAK nu på dvd

  • TEMA DANSKE FILM fx biografaktuelle ROM

Alle anmeldelser - Action

Scott Pilgrim mod verden

Scott Pilgrim Vs. the World

En usædvanlig vellykket filmatisering af en kendt teen-tegneserie, hvor den pinlige Scott drømmer om musikalsk succes og en date med drømmepigen.

ActionAdventureKomedie
Produktionsår: 2010
Varighed: 112 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Edgar Wright,
Medvirkende: Michael CeraMary Elisabeth WinsteadKieran CulkinChris Evans,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 30.08.2011



Instruktøren Wright kan heldigvis lave andet end "Shaun of the Dead" J. Her er en filmatisering af en canadisk tegneserie, hvor stilen simpelthen holdes hele vejen igennem. Skuespillerne ligner "de ægte" fra serien. Plottet er også ægte, og der er mange tegneserie-elementer indlagt undervejs.

Kamp for kæresten
Som i Bryan Lee O'Malleys tegneserie er Scott Pilgrim (spillet med sædvanlig sikker stil af Michael Cera) en arbejdsløs, ung mand i Toronto, der spiller bas i et pinligt band med det pinlige navn "Sex Bob-omb", hvilket den kvindelige, fregnede trommeslager (spillet af Alison Pill) altid skriger i indledningen til deres første nummer.

Historien begynder med at Scott har et pinligt forhold til en gymnasieelev (pinligt fordi det jo er kuvøserov at date så ung en pige). Han bor også under pinlige omstændigheder, idet han har nasset sig til at bo hos en fyr, der med ironisk ro finder sig i Pilgrims rod og manglende betalingsevne. Fyren er i øvrigt bøsse, så de to konkurrerer ikke om damerne.

Men det er der andre, der gør. Pilgrim møder pigen Ramona og falder blindt for hende. Gymnasiepigen skrottes og jagten på Ramona går ind. Det viser sig at Ramona Flowers (spillet godt af Mary Elizabeth Winstead) har hele syv onde eks-kærester som Scott skal besejre, hvis han vil have Ramona. Kampene foregår i bedste Street Fighter-stil (eller andre knock-out-games), hvor de to kæmpende slås og undervejs kan optjene point, miste liv, få ny kraft osv, indtil den ene besejres og forsvinder i en sky af mønter, der så kan samles op af vinderen.

Scott, der ellers på mange områder er en usikker forsinket pubertets-fyr, er en fremragende fighter. Han vinder efterhånden de syv kampe – og opdager så, at det ikke automatisk fører til et tæt forhold til drømmepigen, der rent faktisk er et menneske, som man ikke bare kan købe eller fighte sig til.

Den evige historie
Den ene elskendes kamp for at få den anden er blevet kaldt den "evige historie", fordi den udspilles i utallige variationer i utallige medie-former. Her er den om moderne unge og fortalt i et tegneserie-univers. Elementerne er de samme som ellers: kærligheden, forhindringerne der skal overvindes, tvivlen om kærligheden er gengældt, osv. Budskabet er heller ikke nyt: det betaler sig altid at kæmpe for kærligheden – det er hele prisen værd!

Miljøet og moralen
Det moderne vesteuropæiske ungdomsmiljø sætter rammerne for denne udgave af den evige historie. Et miljø, hvor alle har mange forhold, og hvor dét at date absolut ikke forudsætter den ene store kærlighed. Det er snarere en omgangsform: man har vel for det meste et eller flere forhold kørende. Og så undertiden eksploderer det hele, og man står midt i noget seriøst – i hvert fald for en tid.

Vi er altså langt fra en klassisk, kristen moral. Men moral har filmen da: det er ikke ok at have flere forhold på én gang, og det er ikke ok at lyve for hinanden! Endvidere er der nok lidt morale i, at Scott i den afgørende kamp får brug for to bonus-sværd. Først får han et, der hedder "kærlighed". Det er stærkt, men overraskende nok ikke stærkt nok! Så får han et, der hedder "selvrespekt" – og med det kan han vinde kampen. Man kunne forsigtigt udlede en morale om, at man må finde og kende og respektere sig selv, inden man for alvor kan indlede et sandt kærlighedsforhold. Tegneserierne indeholder i hvert fald en del af den slags elementer i de unges kamp for at finde deres identitet. Og en arbejdsløs, ung bassist, der drømmer om den store muskalske succes og den vilde kæreste, men samtidig lever et dybt pinligt liv, kan da nok trænge til noget identitets-bearbejdning og lidt selvrespekt.

Der er egentlig også noget tankevækkende i, at Ramona ikke bare er en overlækker tøs i eventyr-stil, men rummer nogle mørke sider, som hun efterhånden lukker Scott ind i. Vi er altså over kliche-planet, om end det nok ikke bliver til så dybdeborende psykologi. Men på den anden side nok til nogle beskrivelser af problemstillinger, som mange unge kan nikke genkendende til.

Men først og fremmest er filmen god underholdning, der både rummer spænding, humor og gode effekter! Man skal dog nok være lidt hjemme i fighter-games-verdenen for at få det fulde udbytte af de mange detaljer under de hæsblæsende kampe.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer