• HAMMARSKJÖLD nu i biografen

  • THE ZONE OF INTEREST nu på dvd og blu-ray

  • DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

  • LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Drama

Safe Haven

En ung kvinde på flugt og en alenefar forelsker sig i hinanden. En politibetjent er på jagt efter en pige, som ligner kvinden på flugt.

DramaRomance
Produktionsår: 2013
Varighed: 115 min.
Censur: 11 år
Instruktør: Lasse Hallström,
Roman/manuskript: Nicholas Sparks,
Medvirkende: Julianne HoughJosh DuhamelCobie SmuldersDavid Lyons,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 04.07.2013



SÅREDE HJERTER LÆGES
En ung kvinde på flugt og en alenefar, som begge har sårede følelser fra tidligere forhold, forelsker sig i hinanden. Det er den ottende filmatisering af den populære forfatter Nicholas Sparks' romaner. "Safe Haven" er lidt anderledes, for den har thriller-elementet i sig.

Katie er på flugt og slår sig ned i et lille fiskerleje. Her får hun arbejde i byens cafeteria. Katie har lejet et gammelt hus, som trænger til en kærlig hånd. Da hun vil købe noget maling i byens lille butik, bliver hun ved disken mødt af den charmerende Lexie, der knapt kan se over disken, men ekspedere, det kan hun. Da Lexies far, Alex, kommer ind i butikken, fornemmer vi, at det må ende med en forelskelse. Katie får en gave af Alex, men synes ikke, hun kan tage imod den. Veninden Jo slår følge med Katie og giver hende god respons. Hun lærer Katie, at man godt kan tage imod en gave uden at tro, at der er bagtanker med det. Man skal bare sig tak.

Katie får at vide, at Alex er alenefar. Hun vinder hurtigt Lexies hjerte, men Alex's søn Josh er mere reserveret og vil hellere tænke på sin mor. Katie er god til at vise børnene kærlighed uden at presse på.

En politibetjent er på jagt efter en ung kvinde, som ligner Katie. Vi fornemmer, at det er hende, han søger efter, men hvorfor mon? I hvert fald bliver Katie bange, hver gang hun ser en politibil.

Ved flashbacks røbes mere og mere af Katies fortid. På et tidspunkt finder Alex også ud af, hvad det er for en hemmelighed, hun gemmer på. Hans tillid til hende får et alvorligt knæk, fordi hun har skjult væsentlige ting for ham. Hun er parat til at give afkald på kærligheden til Alex for at beskytte ham og børnene. 

Nicholas Sparks siger om "The Last Song": "Symboler på troen er meget indlysende, men det er skildret på en sådan måde, at du ser symbolerne, hvis du er på udkig efter dem. Hvis du ikke er, bliver du ikke stødt, for du opdager dem ikke." Det samme kan siges om denne film. Da Lexie på et tidspunkt tager et spring ned i sin fars favn, ser vi det som et billede på, at tro er tillid til, at det er godt at være i Guds favn, og at han griber os.

"Safe Haven" er ingen undtagelse fra nutidens film med hensyn til, at forelskelse hurtigt skal besegles under dynen. Men det skildres enkelt og sobert.

Vi så den sammen med 100 unge kvinder og en håndfuld mænd. Ofte brød latteren ud, men det skete også, et en stille snak bredte sig, fordi det ellers blev for nervepirrende. Lasse Hallström er en dygtig instruktør, der får komik og musik til at passe godt ind i handlingen. De fem stjerner gives ud fra, at det er en sober romantisk film med en god historie, der fortælles med stor sikkerhed. Den berører eksistentielle temaer og skildrer nogle personer, der har gode normer - og mindst en, der absolut ikke har. Den har et gennemgående element af spænding, som enkelte gange ligefrem bliver nervepirrende. Det er helt bestemt en film, vi gerne vil se igen.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.2 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer