• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Animation

Sådan træner du din drage

How to Train Your Dragon

Dreamworks giver Pixar kamp til stregen i flot og underholdende familiefilm om vikinger og drager.

AnimationFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2010
Varighed: 99 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Chris SandersDean Deblois,
Medvirkende: Danske stemmer:Robert HansenPeter AudeNiels Olsen,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 29.11.2010



Den computeranimerede familiefilm bygger på børnebogen af samme navn. Den blev naturligvis vist i biograferne i 3D, og her er det især de mange scener i luften – hvor helten Hikke flyver på sin drage – der gør brugen af 3D relevant.

DreamWorks har produceret familiefilm som Kung Fu Panda, Shrek-filmene og senest Megamind. På mange måder er de fuldt på højde med Pixar, men de synes dog ofte at vælge lidt mere "gakkede" historier og verdener, end Pixar gør.

I filmen "Sådan træner du din drage" befinder vi os i vikingetiden, på øen Bersærk, hvor vikingerne i generationer har boet og kæmpet mod dragerne, der tager deres får. Drengen Hikke er dog ikke meget af en dragedræber. Han er lille og splejset. Men en aften rammer han ved et tilfælde den mest frygtede af dragerne, natskyggedragen. Han finder den senere i en dal, hvorfra den ikke kan flyve væk på grund af en skade på halen, og efter længere tid bliver de to venner.

Der er fuld fart på historien lige fra begyndelsen. Filmen har god humor og naturligvis en god morale om ikke at "skue hunden på hårene". De fjendebilleder, vi præsenteres for i livet, er ikke nødvendigvis – læs: sjældent – sande. Det beviser Hikke, da han får en drage som ven, og der er nogle fine scener, hvor vi kommer tæt på samspillet mellem de to og deres forsøg på at "finde hinanden" trods fjendebilleder.

Dragerne er – skønt de naturligvis kan spy ild – meget børnevenlige. Man kan godt se, at de to instruktører tidligere har lavet Disney-filmen "Lilo og Stich", for den måde, man har lavet dragernes ovale hoveder på, er fuldstændig ligesom rumvæsenet Stich. Det er nogle imødekommende og meget farverige drager, vi har med at gøre.

Sine steder kan "Sådan træner du din drage" næsten ligne Avatar for børn, først og fremmest i de flotte flyvescener.

Jeg kan kun anbefale filmen til en hyggelig eftermiddag med familien. Der er farver, fart og spænding – og god morale. Og ser de voksne filmen alene, så se den med de originale amerikanske stemmer (med bl.a. Gerard Butler, fra filmene "300" og Dear Frankie).



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer