Francine Rivers’ romantiske bestsellerroman, "Den kærlighed som sætter fri", er blevet til en seværdig og flot film om kærlighed og tilgivelse. En feel-good film med lidt forsimplede biroller.
Filmen ”Redeeming Love” bygger på Francine Rivers’ bestsellerroman Den kærlighed som sætter fri, som foregår i 1800-tallets Amerika. Jeg hører til dem, der har læst den flere gange, - og derfor var ambivalent ved at skulle se filmen, for ville den overhovedet kunne leve op til romanen, som er en trosbaseret, romantisk roman?
Handlingen bygger oprindeligt på profeten Hoseas’ Bog i bibelen. Hoseas bliver af Gud bedt om at gifte sig med en prostitueret. Hun svigter og forlader Hoseas ad flere omgange, men hver gang beder Gud Hoseas om at hente hende tilbage. Et symbol på Guds tålmodighed og kærlighed til Israel, der gang på gang vendte ham ryggen. På baggrund af Hoseas’ Bog i Bibelen har Francine Rivers skabt et romantisk drama, der netop lader en ung mand med værdierne i behold falde for en prostitueret, der for længst har skippet alle værdier. Michael Hoseas, Angel og kærlighedens helende kraft I filmen møder vi Michael Hoseas, - en mand, som ønsker at gøre Guds vilje. I guldgraverbyen, hvor mænd er parat til at sælge deres sjæl for lidt guldstøv, og kvinder parat til sælge deres kroppe for at overleve, støder han på luderen Angel og forelsker sig hovedkulds i hende. Han opsøger hende på bordellet og beder hende opgive sit liv dér for at gifte sig med ham, men Angel er følelsesmæssigt lukket ned. Hun udnyttes af mænd, der køber hendes krop, hun udnyttes af bordelmutteren ”Hertuginden”, og hun har opgivet alle drømme om frihed og lykke. Det er svært at vende ryggen til selv det mest forfærdelige lorteliv, når man ikke har prøvet andet.
Men Michael har ikke opgivet, og da han efter en andens overfald på Angel, gifter sig med hende og får hende med tilbage til sin lille gård, venter der et større helingsarbejde, før både Angel og Michael tør tro på kærligheden og tilgivelsens kraft. For kan man bare blive en anden, når man har været prostitueret stort set hele sit liv? Kan man lære at elske sig selv og andre igen? Kan man lære at stole på, at andre vil en det godt, når man kun har oplevet vold og udnyttelse? Og hvad er tilgivelse egentlig for en kompliceret størrelse? Sat ind i en større sammenhæng bliver fortællingen jo også beretningen om Gud, der er parat til igen og igen at gå ud og samle den op, der er knust af verdens ondskab.
Det er en visuel smuk film med gode skuespilpræstationer af de to hovedpersoner. Scenen er sat i Det vilde Vesten i 1800-tallet i det barske guldgravermiljø, hvor kvinder mest kan bruges til seksuelt tidsfordriv. Det er fortællingen om, at betingelsesløs kærlighed kan nå ind og hele det, der er gået i stykker og være livsforandrende. Og der er virkelig romantik hele vejen, - og det på trods af det alvorlige emne om prostitution og udnyttelse af kvinder og børn og den tids trafficking. Moral, tro og integritet på dagsordenen Der skal dog ikke så meget til at gennemskue, at det ender godt til sidst, selv om der er folk nok, der vil det unge par det ondt, og selv om der er nok af klamme mænd, der udnytter kvinder til egen fordel. Men sommetider trænger man bare til en film, hvor det for en gangs skyld får lov til at ende godt, og hvor moral og værdier, tro og integritet kommer på dagsordenen og sandelig får lov at vinde. Temaet er kærlighed, barmhjertighed, tålmodighed, tilgivelse og at turde gå ud på Guds løfter. Francine Rivers var meget tydelig i sin kristne tilgang til emnet i romanen - i filmen ligger det kristne mere som en stærk undertone, men handlingen taler til hjertet. Der er dog ikke så megen tvivl om, hvem der er de gode og de onde, og hvad der er rigtigt og forkert i filmens handling, hvilket gør den ret så sort-hvid i sin formidling, men det forløsende budskab er, at med Guds hjælp kan man faktisk finde både mål og formål med sit liv, når tilgivelsen får lov at hele det brudte.
Der er ægteskabelige sexscener med i filmen, men på en diskret og ikke-påtrængende måde. På den måde er sexscenerne slet ikke penslet ud, som i ”almindelige” film, og den smukke og trygge tilgang til sex i ægteskabet, kommer til at stå som modsætning til det rå liv på bordellet. Romantik til de romantiske Som altid kan en roman så meget mere end en film, - alligevel har man formået at hente det centrale ud af romanens handling, selv om også en del er gået tabt. Undervejs sidder man alligevel med en følelse af ret meget ugebladsromance ind over det hele, hvor nogle af karaktererne er ret forsimplet skildrede. Det er faktisk kun de to hovedpersoner, der bærer filmen, resten er mildest talt ikke store skuespillere, så ja, så er det en feel-good film, der godt kan tåle at blive set, for det den er. Det er ikke en stor film, men alligevel en film til alle os, der godt kan lide et romantisk drama, hvor budskabet er godt og solidt, men også enkelt (og lidt forsimplet): at selv om man skal meget igennem, så overvinder kærligheden alt.
Gemmer din stemme...
