PAVE FRANS - EN MAND MED ET ANDET EVANGELIUM
Normalt varer en film- eller TV-reklame kun 10-15 sekunder, for vi gider ikke se reklamer - vi vil videre til selve sagen. Men når man ser Wim Wenders mere end halvanden time lange dokumentar om Pave Frans, får man hurtigt fornemmelsen af, at vi har med en reklame at gøre; en reklame, der vil overbevise seeren om Pave Frans' program for den katolske kirke og for hele menneskeheden, alt imens sindet stemmes til ro og eftertanke ved hjælp af den sentimentale musik og de udsøgt flotte billeder, der viser pavens besøg i store dele af verden. Vi får lov at se de endeløse folkeskarer, der - i forskellige byer - med smil og trillende tårer tiljubler paven, og vi følger ham under varme håndtryk og oprigtige samtaler med så varieret et persongalleri som Obama, Putin, Erdogan, Peres, Prinsen af Jordan samt diverse religiøse ledere fra trosretninger af enhver art.
Vi ser ham også i fængsler, ved en familiekonference, i samtale med børn i en flygtningelejr, i Filippinerne, hvor han trøster ofrene for en tyfon, ved mindesmærket for Holocaust, Yad Vashem, i Jerusalem, i Auschwitz, Ved Al Aqsa-Moskéen i Jerusalem, hvor han på strømpefødder sammen med bl.a. Stor-Muftien af Jerusalem går ind og har et lille andægtigt øjeblik i en sval afkrog – vi ser ham ved en kyst, hvor flygtninge er druknet, i Kongressen, ved Ground Zero, i flykabiner – osv.
Dokumentaren skifter mellem billeder af pavens talrige besøg rundt om i verden og hans tale direkte til kameraet, mens han sidder på en smuk stol i det fri eller indenfor og fremlægger sit program. En andægtig voice-over supplerer på engelsk pavens udtalelser og forklarer med blød stemme pavens idéer – og der stilles ikke et eneste kritisk spørgsmål.
Pavens humanistiske evangelium
Men hvad er pavens program? Man skulle tro, at det vigtigste for paven var evangeliet om Jesus som verdens frelser. Og der tales da også helt fra begyndelsen om evangeliet, men i den forvanskede form, som Frans af Assisi i 1200-tallet formulerede. Dokumentarens voice-over forklarer: "Frans af Assisi revolutionerede kristendommen ved at tage evangeliet alvorligt. […] En fundamental forandring kan kun komme i stand ved at tage evangeliet alvorligt. Han [Frans af Assisi] beslutter sig for at leve i fattigdom som et tegn, der viser, at en komplet ændring af attituder er nødvendig. Han og hans orden [franciskaner-ordenen] vil give et helt nyt eksempel på et nyt menneskeligt broderskab til det fælles gode. Og er det ikke præcis, hvad der er brug for i dag?"
Det er dét evangelium, der bliver forkyndt: Vi er alle brødre og søstre, og vi har muligheden for at skabe en bedre verden! I resten af dokumentaren udfoldes herefter pavens fortolkning af denne humanistiske forståelse af evangeliet. Pave Frans understreger med al tydelighed, at dette er kernen i hans projekt ved – som den første pave nogensinde – at tage navnet Frans som pave-navn.
Udover "bekendelsen" til menneskehedens broderskab "bekender" paven sig tillige til "Moder jord", idet han fordømmer udnyttelsen og forureningen af "hende". Broderskab mellem mennesker, der bl.a. gør op med social og økonomisk ulighed - og ansvarsfuld forvaltning af skaberværket; det er ting, vi som kristne skal stræbe efter, men det er ikke evangeliet, og det må aldrig erstattes med evangeliet, for så forkynder vi et andet evangelium og taler ikke sandt om Gud og hans frelse i Jesus Kristus.
Paven er med jer
Men for paven er evangeliet ensbetydende med arbejdet for en bedre jord – ikke én eneste gang nævnes Jesus som frelseren; han nævnes derimod som én, der sætter et godt eksempel for os, og som giver os styrke til at leve dagliglivet. På et tidspunkt siger paven til en tilhørerskare: "Paven er med jer" - dette udsagn virker fuldstændig vanvittigt og klinger uhyggelig grelt – skulle han ikke hellere have sagt: Jesus har sagt: "Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende!"?
Vi får også at vide, at fattigdom er kernen i evangeliet. Men dette er en katolsk opfindelse, som bestemt ikke efterleves ved de prægtige katolske institutioner. På et tidspunkt bliver paven spurgt af en lille pige: "Vil du give afkald på rigdom?" Paven svarer smilende: "Vi må alle overveje, hvordan vi kan blive en lille smule fattigere." Det er et direkte pinligt svar; det er ingen sag at blive "en lille smule fattigere", hvis man er meget rig, hvilket den katolske kirke er – og det er ikke bare et uanstændigt, men også et plat svar!
Islam og andre religioner
Hvordan forholder paven sig til islam? Han siger: ”Der er nogen, der siger; Nej, at muslimernes gud ikke er den samme som vores ... vi er børn af Abraham! Ingen kan benægte det. Og derfor er vi brødre. Uanset, om vi kan lide det eller ej. Vi er brødre!.” Vi er måske brødre, fordi vi er mennesker, men er vi brødre i troen? Nej! Men paven hævder det! Er det det da lige meget, om man er muslim eller kristen? Åbenbart!
At det måske for paven (og den katolske kirke!?) ikke betyder så meget, hvad man tror på, kommer også i dén grad til udtryk i et initiativ, hvor byen Assisi er blevet et ”spirituelt center for alle religioner”. Herfra ser vi billeder af paven på Verdensdagen for bøn for fred, hvor han sammen med muslimer, buddhister m.fl. beder og tænder lys. Dette stemmer ganske godt overens med en af pavens udtalelser: ”Gud ser ikke med sine øjne – Gud ser med hjertet. Og Guds kærlighed er den samme for hvert eneste menneske, uanset hvilken religion du tilhører.”
Det er rystende at se, hvor vildfaren en pave og en kirke kan blive. Pave Frans er en mand, der forkynder et andet evangelium! Se dokumentaren og bliv rystet! Dokumentaren får seks stjerner, fordi den så klart og utvetydigt viser, hvad paven står for!
Læs også artiklen Engle,cowboys og kristne om instruktøren Wim Wenders samt anmeldelsen af Netflix-filmen The Two Popes.