• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Alle anmeldelser - Action

Pokémon Detective Pikachu

Filmen er god underholdning for fans af Gameboy-spillet af samme navn. Samtidig er det på fin vis lykkedes at overføre spillets koncept og univers til en familiefilm.

ActionAdventureFamiliefilmTEMA Familiefilm 11 år
Produktionsår: 2019
Varighed: 104 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Rob Letterman,
Medvirkende: Justice SmithKathryn NewtonStemmer: Ryan Reynolds,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Christian Riis Jensen - 28.05.2019



GOD UNDERHOLDNING FOR FANS

Filmen udfolder sig i en verden, hvor specielle skabninger, kaldet pokémon'er, eksisterer side om side med mennesker. Der er adskillige racer pokémon'er med særlige evner, og alle mennesker har i hvert fald én pokemon ved sin side. Unge Tim har dog ikke lyst til at få en sådan pokémon.

Tim tvinges til at forlade sin stille tilværelse for at tage til Ryme City, fordi hans far er blevet dræbt. I farens lejlighed, finder han sin fars følgesvend, Pikachu, med detektivhat, og han kan på mirakuløs vis forstå, hvad han siger. Pikachu er overbevist om, at hans ejer ikke er død, og sammen begynder Tim og Pikachu at lede efter ham. Undervejs finder de ud af, at der er noget skummelt på færde i Ryme City, og at det muligvis er årsagen til Tims fars forsvinden.

Fra Gameboy til det store lærred
At gøre videospil til film er en kynisk Hollywood-fidus, og der kommer sjældent en god film ud af det. Nogle af de værste eksempler er "Hitman", Need for Speed og "Doom". I de fleste tilfælde, ender filmen med at være et halvgodt eller elendigt resultat, som kun de mest hardcore fans af spillene kan lide.

Pokémon er til gengæld en franchise, der har bevæget sig fra sit hjemland Japan og ud i den store verden, og ofte har Gameboy-spillet været en stor del af unge generationers barndom. Pokémon adskiller sig fra andre spil, ved ikke kun at have en fængende historie og sjove spilmekanismer, men også et omfattende univers med dybdegående koncepter baseret på virkeligheden. Når der skal laves en film er der derfor adskillige versioner og generationer af spillet at tage udgangspunkt i.

Filmen har hentet et tværsnit af inspiration fra Pokémons koncept, - bl.a. fra spillet af samme navn. Filmskaberne har især gjort et suverænt arbejde med at skabe en interessant og spændende verden, hvor pokémon'er har deres plads i samfundet, hvor de har fået status som kæledyr med særprægede evner, som gør dem nyttige i arbejds- og hverdagslivet. Da der er tale om en familiefilm, tager skaberne ikke hul på mange virkelighedsnære problemer, såsom mishandling af kæledyr. Til gengæld indeholder filmen vild action, som bliver sat i gang af et mord. Desuden er det en anerkendt sport at få pokemon'er til at kæmpe mod hinanden. Bare ikke i Ryme City, hvor filmen foregår. Her er fokus i stedet på undergrundskriminalitet.

Hvis ikke man kender til Pokémon-universet og dets finurligheder, kan man ofte godt føle, at filmens utal af referencer og indforståede handlinger og replikker går ens næse forbi. Filmen er hovedsageligt rettet mod børn, men også Pokémon-nørder, som vil nyde at se deres barndoms yndlingsfranchise omdannet til computeranimeret live action film.

Seriøst tema med fjollet overflade
Ryan Reynolds i rollen som Pikachu er et temmelig interessant valg. Reynolds’ stemme er blevet ikonisk, efter at han spillede Deadpool, derfor er det ret bizart at høre ham lægge stemme til en lille sød, gul pelsbold. Især når Pikachu er velkendt for at sige sit eget navn - ligesom alle andre pokemon'er – i et temmelig lyst, næsten pibende toneleje. Desuden lægger det et særligt pres på Reynolds, at karakteren og han ikke ligefrem er skabt for hinanden, men han gør det smadder godt, for han er filmens primære drivkraft samt comic relief. Man kan godt fornemme, at filmens humor og dialog netop er bygget op om, at Reynolds er Pikachus stemme.

Filmen berører et emne, som børn ikke nødvendigvis vil dvæle for meget ved, men som for de fleste andre vil give mening og betydning for historiens udvikling. Hovedkarakteren Tims forhold til praktisk talt alle pokemon'er er præget af indædt jalousi. Hans far tabte ret tidligt sin faderrolle over for Tim, fordi han ikke kunne leve med, at hans far prioriterede at arbejde med pokemon'er frem for at være der som far.

Der kommer faktisk en lille overraskelse, for man hører, at Tim drømte om at blive Pokémon-træner som barn, - hvilket er den rolle, man påtager sig i alle spillene. Det giver filmen en underholdende karakterudvikling, for allerede i filmens første scene, viser Tim, at pokemon'er kan rage ham et vist sted.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

karan, 24-09-19 16:40:
Jeg har altid ønsket mig at se den film
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer