• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • I biografen WONDER

  • THE BLIND SIDE TV3 | 19-01-18 | kl. 21.00 & 21-01-18 | kl. 16.20

  • På dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • TEMA serier Se fx MIT NAVN ER ANNE

  • HACKSAW RIDGE TV3 | 21-01-18 | kl. 21.00 & 24-01-18 | kl. 22.00

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx BILER 3

Alle anmeldelser - Action

Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand

Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides

ActionAdventure
Produktionsår: 2011
Varighed: 128 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Rob Marshall,
Medvirkende: Johnny DeppPenélope CruzIan McShaneGeoffrey Rush,
Stikord:
 Magi,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 21.05.2011



Jeg har det med den fjerde film i serien om Jack Sparrow, ligesom jeg har det med den fjerde film i serien om Indiana Jones: De tre første film hang sammen på en måde og fortalte en stort set sammenhængende historie. I den fjerde film, i serien om Indiana Jones, går der for meget blockbuster, pengemaskineri og for meget computeranimation i den … og det samme må jeg sige om den fjerde film om piraten Jack Sparrow, "Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand". Samtidig synes jeg faktisk, at filmen er langtrukken.

De tre første film i serien fortjener som sådan langt højere karakterer, især den første - for originalitet og historie. Det interessante ved filmene er sådan set ikke, at de handler om sørøvere, men dels – og først og fremmest – Johnny Depps figur Jack Sparrow, og dels, at filmene tager de mange myter og historier om datidens sørøvere og behandler myterne, som var de sande. Fx i film nummer 2, hvor Den Flyvende Hollænder er særdeles virkelig. Dels også, at der er nogle gennemgående figurer, hvis historie, vi følger. I de tre første film er det trekløveret bestående af skuespillerne Johnny Depp, Orlando Bloom og Keira Knightley.

Den nye film er meget selvstændig. Naturligvis trækker den på de øvrige film, dog primært den første, således at den stort set kan ses uden forkundskaber. Der præsenteres nye personer og karakterer i filmen. Ude er Bloom og Knightley. Ind kommer igen Geoffrey Rush som piraten Barbossa. Og så er det faktisk lidt interessant at se Ian McShane i rollen som den mest frygtede af alle pirater, Sortskæg. McShane har stemmen og det furede ansigt til at spille denne rolle – ligesom han gjorde det fantastisk som korrupt biskop i seriefilmatiseringen Jordens søjler.

Filmene om piraten Jack Sparrow er sjov og ballade og oneliners. Det er fægtekampe i stort format. Myter er gjort levende. Det er flot og stor musik. Men det er også penge, business og Hollywood. Og sådan føles "Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand". Ud over at den er langtrukken visse steder. Og så virker afslutningen – hvor de finder Ungdommens Kilde – lige så meget "over the top" som fundet af ufo'en i den fjerde Indiana Jones-film.

Det er dog sjovt og næsten "hyggeligt" at møde Jack Sparrow og hans pirat-univers igen. Hvad det angår, er Johnny Depp en super skuespiller. Men jeg havde sagtens kunne "nøjes" med de tre første film, hvor der er en vis sammenhæng, og hvor man følger et trekløver af hovedpersoner.

I alle fire film er der masser af magi, masser af woodoo og sort magi og virkeliggørelser af myter om piraterne. Det er interessant og flot lavet, ingen tvivl om det. Men jeg håber næsten ikke, der kommer flere film med Jack Sparrow. De tre første er allerede klassikere. Lad det blive ved det.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies