• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Artikler - Baggrund

Ondskabens lærred

Helt fra filmens spæde begyndelse har man lavet film, som har haft til hensigt at skræmme og skabe frygt hos publikum.

Baggrund
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Helge Mathisen - 28.08.2006



Verdens første gyserfilm var fransk og hed "Le Manoir Du Diable" eller "The Devil's Castle". Den kom i 1896 og varede i tre minutter. Ikke så lang tid til at blive skræmt i med andre ord. Vampyrer var hovedfokusset i denne gyserfilm, som blev lavet af Georges Melies.

Mere end monstre
Man kan vel roligt sige, at skræk- og gysergenren har taget kæmpeskridt siden den tid. Længe var det med frygtindgydende fantasiskabninger for at få publikum til at fare sammen. Det var vampyrer, Frankenstein, varulve og den slags. Det var først og fremmest den fysiske tilstedeværelse af et grufuldt monster, som gav den skræmmende effekt. Men sidst i 1960'erne dukkede folk som Alfred Hitchcock op. Med film som Psycho skabte han rædsel med andet end blod, slim og monstre. Gru og rædsel blev mere baseret på stemningen i filmen, og ikke mindst på at usynlige, men tydeligt onde kræfter var i virksomhed. De var vanskeligere at få styr på end for eksempel den klassiske vampyr, men lige så skræmmende om ikke mere.

Det onde menneske
Hitchcocks indtræden i gyserfilm betød ikke et farvel til de klassiske monsterfilm, men det var nok alligevel film, som tog hans "arv" op, der fik mest opmærksomhed, og som skræmte flest. Op i 70'erne og 80'erne kom film som "Carrie", "Poltergeist" "Ondskabens hotel" og Eksorcisten". I disse film virker onde kræfter i mennesket selv, og der er ikke tvivl om, at de sætter en skræk i livet på folk. Grænserne mellem fantasi og virkelighed viskes ud. Bibelsk tradition fortæller om, hvordan onde ånder og kræfter virker i vor verden. Når sådanne scenarier udmales på lærredet foran os, får det os til at tænke. Skræmmende tanker.

Djævelens søn

I 1976 kom en film som måske bringer det onde i mennesket til et virkeligt yderpunkt: The Omen. Her får vi serveret historien om den lille adoptivdreng Damien, som viser sig at være selveste Satans søn. Bare det at se et menneske med så meget ondskab i sig er slemt nok, men at et lille og tilsyneladende uskyldigt barn befinder sig så tæt op ad den ultimative ondskab skaber både gåsehud, koldsved og en ækel klump i maven hos publikum. "The Omen" blev en succes og fik både en toer og en treer ud over en tv-serie.

Nu 30 år senere er filmen igen aktuel. En nyindspilning er kommet i biografen. Producenterne bag filmen har selvfølgelig valgt en passende dato for verdenspremieren: 06.06.06. Gys. Læg dertil, hvordan filmen blander virkelige hændelser fra vor tid med bibelske profetier, og du har en historie, som drøner lige ind på toppen af gyserfilm-skalaen.

Antikrist?
"The Omen" hævder, at en række hændelser i vor tid som krig, ødelæggelser og ondskab er tegn på, at flere af Bibelens profetier er opfyldt, og at det, som omtales som "antikrists tid" er nær. Så introduceres vi for Damien, Djævelens søn. Som man fornemmer, gælder det om at holde tungen lige i munden, hvis man skal følge med i de noder, som "The Omen" spilles efter. Nu er det ikke noget nyt, at der spekuleres i endetidstegn for at skabe produkter med spænding i film- og underholdningsbranchen. Men det er interessant hvordan film som "The Omen" næsten kræver et godt kendskab til Bibelen, for at man kan forstå handlingen fuldt ud. Specielt med tanke på, hvor afkristnet vor verden på mange måder er blevet. Nu findes der modstrømninger, som tyder på, at forståelsen af verden som mere og mere sekulær, ikke er den fulde sandhed. Nyindspilningen af "The Omen" rider med på denne bølge.

Ond leg
Hvordan man som kristen skal stille sig til denne del af gysergenren er ikke nemt at sige. På den ene side kan man stille spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at lade sig underholde af film, som rammer så centralt ind i det, vi faktisk tror, er en realitet. Bliver det at lege med det onde? Samtidig er der ikke tvivl om, at skildring af ondskab på denne måde kan være med til at sætte fokus på vigtige temaer.

Filminstruktøren Scott Derrickson er selv kristen og har gyserfilm som Besat - The Exorsism of Emily Rose på samvittigheden. Han er af den sidste opfattelse.*

"Jeg mener, gysergenren er en perfekt genre for kristne at involvere sig i. For mig at se behandler den det overnaturlige på en meget tydeligere måde end nogen anden genre. Den er bedre til at behandle temaer om godt og ondt og fremhæver essensen i dette klarere end andre filmgenrer," udtaler han til ChristianityToday i forbindelse med sin seneste film. Han tror imidlertid, at det er et spørgsmål om balance. For stor fokus på det onde kan være skadelig. Derrickson selv afstod for eksempel fra al anden form for gyser-effekter, da han arbejdede med "Besat - The Exorsism of Emily Rose".

Kan ikke li' det
"Hvad jeg tror på, er ikke det samme, som hvad jeg kan li' eller ikke kan li'," skriver pastor David Taylor om gyserfilm, også i ChristianityToday. Han indrømmer, at han helt siden han var barn har været skeptisk over for gyserfilm, meget på baggrund af sin kristne tro. Men til sidst så han det som en nødvendighed, specielt på grund af sin stilling, at sætte sig ind i temaet. Taylor er stadig ingen tilhænger af gyserfilm, men han er opmærksom på, at de kan være nyttige "værktøjer".

"Jeg opdagede hurtigt, hvordan gyserfilm kan hjælpe os mennesker til at tackle tre af vore mest grundlæggende angstfølelser: Frygten for mørket, frygten for fremtiden og frygten for det ukendte," fortsætter han. Selve gyserfilmgenren er ikke noget at være skeptisk overfor, mener Taylor. Samtidig understreger han vigtigheden af at have et bevidst forhold til indholdet i det, vi får serveret på lærredet.

"Når alt kommer til alt, er gyserfilmhistorien en påmindelse om, at vor virkelighed er forstyrret og forvrænget. Som kristne kan vi bruge denne påmindelse som en invitation til frelse," afslutter Taylor.

Med "The Omen" i biografen skulle i hvert fald mulighederne for at teste teorien være til stede. Hvis du da tør.

Artiklen har været bragt i YAPA, som er et gratismagasin, udgivet af Norsk Luthersk Misjonssamband

 

 



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer