• LUTHER DRK | 15-12-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • EXODUS: GODS AND KINGS TV2 | 17-12-17 | kl. 20.30

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx PADDINGTON 2

  • TEMA Israel, Vestbredden og Gaza - fx BETHLEHEM

  • TEMA julefilm - fx CHRISTMAS EVE

  • TEMA Familiejulefilm Fx PEDDERSEN OG FINDUS: DEN BEDSTE JUL NOGENSINDE

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

On Wings of Eagles

Biografi/baseret på virkelig historieDrama
Produktionsår: 2016
Varighed: 104 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Michael ParkerStephen Shin,
Medvirkende: Joseph FiennesBruce LockeRichard Sanderson,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 27.11.2017



DEN FLYVENDE SKOTTE

Filmen er en uofficiel efterfølger til den kendte britiske film Viljen til sejr, (Chariots of Fire), der i 1981 blev en kæmpe triumf for britisk film. Filmen løb med ikke mindre end 4 Oscars samt en lang række andre filmpriser og fortæller historien om den skotske missionærsøn Eric Liddell, der i 1924 vandt en guldmedalje i 400 m ved de Olympiske Lege i Paris. Men inden han nåede så langt, havde han bragt skandale over det britiske olympiske team ved at nægte at stille op i 100 m, hvor han blev regnet som klar favorit til guldet. Han havde nemlig forinden fundet ud af, at han skulle løbe om søndagen, og det nægtede han.

Eric Liddell var som missionærsøn af skotske forældre født i Kina. Efter sin triumf ved olympiaden fulgte han i forældrenes fodspor og valgte i 1925 at vende tilbage til Kina som missionær sammen med sin kone og to børn. Efter at have sendt familien tilbage til Storbritannien fortsatte Liddell sit arbejde som lærer og missionær, hvor han i 1945 døde i en japansk interneringslejr under anden verdenskrig. Det er denne sidste del af Liddells liv "On Wings of Eagles" vil fortælle.

Hvordan komme efter en Oscarvinder?
Jeg havde set frem til filmen med en blanding af spænding og frygt, for hvordan slipper man godt fra at lave en efterfølger til en firdobbelt Oscarvinder? Men jeg håbede, at helt galt kunne det vel ikke gå, når man havde valgt et så stort navn som Joseph Fiennes til hovedrollen – kendt fra bl.a. Luther, Købmanden i Venedig og bibeldramaet Risen. Men håbet blev gjort til skamme!

Fiennes gør sit bedste, men selv en dygtig skuespiller kan ikke redde et slapt manuskript og en dårlig instruktion. Filmens kinesiske scenografi fungerer sådan set godt nok. Fotograferingen er ok uden at være prangende. Skildringen af det barske miljø i interneringslejren og de japanske soldaters brutale fremfærd er også ok, men så er der desværre ikke meget andet, der fungerer.

Karakterer uden dybde
Forudsætningen for en spændende film er, at den har nogle troværdige og stærke konflikter, og at man som publikum kan identificere sig med filmens karakterer, men ingen af disse to vigtige forudsætninger er til stede i filmen. Birollerne virker flade og uden dybde, og derfor kommer en potentiel spændende handling til at virke underligt uvedkommende. I modsætning til det ikoniske musik i "Viljen til sejr", som vi alle kan genkende, underbygger musikken ikke spændingsmomenterne i handlingen, men er tilsyneladende computermusik, som er købt til lejligheden eller også har komponisten ikke kvaliteterne til at komponere filmmusik, der engagerer og understøtter.

Alt sammen er det en stor skam, for Eric Liddells helt unikke livsforløb fortjener en meget bedre behandling. Derfor, se i stedet "Viljen til sejr" og nyd historien, skuespillerpræstationerne og lad dig forføre af den verdensberømte filmmusik.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies