• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • HOBBITTEN-film TV2 | 17-02-18 | kl. 21.15 & 18-02-18 | kl. 21.00

  • Nu på dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • Film med stikordet OLYMPIADE Fx - EDDIE THE EAGLE

  • TEMA familiefilm Fra 11 år - fx FANTASTISKE SKABNINGER ... OG HVOR DE FINDES

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx COCO

Alle anmeldelser - Drama

Nøgen blandt ulve

Nackt Unter Wölfen

DramaTEMA Anden verdenskrig
Produktionsår: 2015
Varighed: 101 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Philipp Kadelbach,
Medvirkende: Florian StetterPeter SchneiderSylvester Groth,
Stikord:
 Mod,










Anmeldelse:

Af: René Brorson - 15.12.2015



BØGESKOV I APRIL
"En dag vil der vokse græs her, og det vil brede sig ud over ruinerne. En dag vil det her være glemt. Men jer … Ingen vil glemme jer! I er en skændsel for menneskeheden!"

Sådan råber en af fangerne i den tyske koncentrationslejr Buchenwald til de koldblodige, nazistiske vagter. Men jeg føler mig ramt. Jeg har glemt Buchenwald. Forstå mig ret. Jeg vidste godt, at der var en koncentrationslejr, som hed Buchenwald. Auschwitz og Theresienstadt har bare fyldt mere for mig i fortællingen om uhyrlighederne i fangelejrene under anden verdenskrig. Arbeit macht frei er bedre kendt end Jedem das Seine.

Fangen skal dog ikke få ret, så her er en historisk pille mod glemsel: Buchenwald var en lejr bygget af fangerne selv fra 1937. I begyndelsen mest for politiske og kriminelle fanger. Senere også jøder. Da lejren var størst, husede den 250.000 fanger – flere end 50.000 fanger måtte under krigen lade livet. Ikke til gas – i Buchenwald brugte man nakkeskud og hængning. I krigens sidste dage blev lejren evakueret, og et politisk oprør med afsæt blandt de kommunistiske fanger brød ud mod SS.

Netop dette oprør spiller en central rolle i den skræmmende realistiske film. Plottet er, at en polsk fange medbringer en treårig dreng i sin kuffert, da han bringes ind i lejren. Drengen appellerer til det menneske i såvel fange som vogter, der pga. krigens rædsel har måttet undertrykke sine følelser i sindets dybeste afkroge. Snart ved alle i lejren, at der er en dreng, og han bliver symbolet på, at krigen nærmer sig sin afslutning. I filmen parallelklippes til historiske billeder af de amerikanske troppers fremmarch. De nærmer sig bøgeskoven (på tysk: Buchenwald). Nazisterne mister grebet; fangerne vejrer morgenluft.

Der er noget befriende i, at den tyske filmindustri vil forholde sig til det mørkeste kapitel i landets historie. Det har kastet fantastiske film af sig: Der Untergang – om livet i Hitlers førerbunker mod krigens afslutning. Forfalskerne – om nazistisk pengeforfalskning. Og en film om et andet sort kapitel i tysk historieskrivning: De andres liv – om Stasis arbejde i DDR under den kolde krig. Ikke et ondt ord om Schindlers liste og Drengen i den stribede pyjamas, men der er noget autentisk over filmene, når det foregår på tysk.

Det er dog ikke det eneste autentiske. Kulisser, kostumer og sminke er troværdige – og hvor har casterne dog støvet så mange radmagre mænd op?! Skuespillet er fremragende. Der svælges ikke i blod, men du milde hvor er filmen dog brutal. Hvordan overlevende fanger i koncentrationslejrene kunne komme derfra med troen på menneskelig godhed og et ønske om tilgivelse overgår min vildeste fantasi.

I barnet, det umiddelbare og latteren gemmer sig et håb for en fremtid, hvor vi alle har et ansvar for, at historien IKKE gentager sig! - set på netflix.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.3 af 6. 9 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies