Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie
Når befrielsen kommer
Hvem afgør, hvad der er rigtigt og forkert? Kan ondskab undskyldes, hvis bare nogen har været ondere først? Der lægges op til en interessant debat i den seneste film om tiden under besættelsen.
Siden anden verdenskrig har danskerne haft et lettere gloriøst selvbillede af vores rolle under den tyske besættelse. Det har bl.a. været hjulpet på vej af de mange film om krigen, som er udkommet siden Danmarks befrielse. Allerede i 1945 udkom "De røde enge" og "Den usynlige hær", og siden er et hav af film om besættelsen udkommet i de danske biografer. Et par af de største har været "Drengene fra Skt. Petri" (1991) og Flammen og Citronen (2008). Fælles for de nævnte (og mange andre) er, at de har fortalt en historie om danskernes hemmelige kamp mod tyskerne, og de har alle haft modstandsmanden som den ubestridte helt. De har på hver sin måde været med til at forme den kollektive erindring om danskeren som én, der heltemodigt stod op over for den tyske besættelsesmagt. "Når befrielsen kommer" af Anders Walter, som har instrueret I Kill Giants og den Oscarvindende kortfilm, "Helium", fortæller en mere nuanceret historie. En film med denne historie ville ikke være blevet lavet for bare 10 år siden. Inspireret af virkelige begivenheder Historien udspiller sig på Ryslinge Højskole, hvor det unge forstanderpar Jacob og Lis (Pilou Asbæk og Katrine Greis-Rosenthal) venter på, at krigen slutter. Fortællingen tager sin begyndelse i april 1945, hvor tyskerne stadig bestemmer i landet, selvom de fleste kan se, at befrielsen er nært forestående. Højskolen bliver pålagt at huse 200 tyske flygtninge, som vil ankomme i løbet af et par dage. De indvilliger modvilligt under lovning af, at værnemagten vil stå for mad og medicin, og at højskolen kun skal sørge for tag over hovedet for de mange flygtninge. Da toget ankommer til stationen i Ryslinge, viser det sig, at der er tale om over 500 tyske kvinder og børn, og det er selvsagt et stort problem for den lille højskole.
I starten er Jacob meget opsat på at holde tyskere og danskere adskilt. Men da det går op for ham, at værnemagten mod forventning ikke leverer hverken mad eller medicin, og faktisk har stukket halen mellem benene, begynder en indre konflikt at tage form. Efterhånden som flere børn og voksne dør af sygdom, begynder forstanderparret at hjælpe de forkomne og dødssyge stakler. Men det sker ikke uden problemer. Der er pres fra borgerne i den lille by og ikke mindst fra højskolens bestyrelse, som vil gøre alt for ikke at fremstå 'tyskervenlige'. Alle ved, at krigen snart er slut, og at der derefter vil komme et opgør mod dem, som bukkede hovederne for tyskerne. Etiske og moralske dilemmaer Den største konflikt i filmen udspiller sig dog mellem Jacob og hans søn, Søren, som er ca. 12 år. Han ser meget op til læreren Birk (Morten Hee Andersen), hvis far dræbes af nazisterne i starten af filmen. Birk er involveret i modstandsarbejdet, og Søren bliver påvirket af Birks holdninger og meninger. Holdninger som går direkte imod far Jacobs nyvundne sympati for de tyske flygtninge. Som filmen skrider frem, mister Søren mere og mere respekt for sin far, og Birk, som forståeligt er tynget af hævntørst overfor 'dem', som dræbte hans far, indtager en slags faderrolle for Søren. Samtidig udspiller der sig et sideplot mellem sønnen, Søren og én af de jævnaldrende, tyske piger, som bor i den trængte gymnastiksal på Ryslinge Højskole.
Søren er filmens egentlige hovedperson, og han spilles flot af debutanten Lasse Peter Larsen. Det er ham, publikum skal identificere sig med, og gennem hans øjne ser vi, hvilket dilemma mange har stået i under krigen. En stærk fortælling Filmens styrke er, at den flot viser de etiske og moralske dilemmaer, som utvivlsomt har udspillet sig i begge lejre. Man forstår godt Birk, som tørster efter hævn over de folk, som har holdt landet i et jerngreb i fem år, og som tilmed har dræbt hans far. På den anden side er det også forståeligt, at Jacob handler, som han gør, efter at have set spædbørn båret ud og begravet pga. sult og sygdom. Midt i det hele står Søren, som er splittet mellem kærligheden til sin far (og sit indre, moralske kompas), og den retfærdighedssans, som er blevet indlejret i ham gennem samværet med Birk.
"Når befrielsen kommer" lægger på den måde op til en interessant diskussion om etik og moral. Hvad sker der, når mennesker blindes af had og hævntørst, og hvordan 'vender man den anden kind til' overfor dem, som har været så onde imod én? Gennem Anders Walters sikre instruktion og det flotte skuespil hæver filmen sig op over mange andre film med samme emne.
Det er spændende og nyt, at modstandsbevægelsen fremstilles, som den gør. Det er nazisterne, der er filmens skurke, men der lægges ikke skjul på, at mange danskere handlede umoralsk 'i den gode sags tjeneste' i ugerne efter krigen. Det er faktisk et mørkt kapitel i Danmarks historie, som vi gennem 80 år har skjult under fortællingen om danskeren, der kæmpede imod. "Når befrielsen kommer" fortæller også historien om danskeren, der kæmpede imod. Ikke mod tyskerne i den klassiske forstand. Men mod uretfærdigheden og meningsløsheden i verden, og ikke mindst dén kontrast, der opstår, når sort og hvidt mødes. Denne film er hverken sort eller hvid. Den er grå – men heldigvis kun i moralsk forstand.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.1 af 6. 18 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
-