• DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

  • LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Drama

Monster's Ball

En oscarvindende drama med sublime skuespillerpræstationer i en atypisk Hollywoodproduktion. En flot film som dog skæmmes af et par lange sex-scener.

DramaRomanceThriller
Produktionsår: 2001
Varighed: 108 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Marc Forster,
Medvirkende: Halle BerryBilly Bob ThorntonHeath Ledger,
Stikord:
 Had,










Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 30.08.2011



Tag dig god tid
Filmen "Monster's Ball" er ikke for dig, som elsker de klassiske Hollywoodfilm med masser af tempofyldt action og hårde skuddueller. Du vil hive efter fjernbetjeningen for at spole over de til tider lange sceniske passager i filmen. Men tager du dig god tid, vil du få en stor filmisk oplevelse. En film, der sætter spor, da den rører ved temaer som henrettelse af dødsdømte, tragiske familieforhold, anbringelse af en far på et plejehjem – om frigørelse og mangel på ord. Kort sagt er de 108 minutter givet rigtig godt ud til denne film – som sent vil blive glemt.

To krydser hinanden
Filmens handling er på overfladen let at følge, og måske er den for let. Vi følger i filmen den garvede, hvide, racistiske fængselsbetjent, Hank, som er med i et hold, der skal stå for henrettelsen af forbrydere. På hjemmefronten kæmper han med og mod sin søn, der skal gå i sin fars spor. Det holder slet ikke, og inden længe truer selvmordet. I den parallelle handling møder vi Leticia (Halle Berry), der gennem 11 år har besøgt sin mand, Lawrence, i fængslet, hvor han venter på at blive henrettet. Hendes eneste grund til at besøge ham er hensynet til deres fælles søn Sonny (Heath Leager), der er meget overvægtig og gør intenst oprør mod sin mor. Skæbnen vil, at Hank og Leticia krydser hinandens spor, og flere ulykkelige omstændigheder bringer dem sammen efter "monster's ball" – natten før henrettelsen.

Sublimt skuespil
Det er ikke uden grund, at Halle Berry slog sit navn fast med denne film. Hun spiller virkelig godt og troværdigt. Gennem sit gode skuespil og samspil med Heath Ledger bliver de tabuiserede temaer som overvægt, racisme og henrettelse bragt i spil og kommer til sin ret. Filmisk er det en flot film med masser af lange scener, hvor omgivelserne knytter til ved det forfald, som filmen beretter om på det menneskelige plan.

Irriterende sex-scener
Skal der være en anke mod denne film, så handler det om et par lange sex-scener, som desværre skæmmer denne film i en unødig grad. Det er ærgerligt, at det skal fylde på den meget detaljerede måde, som filmens instruktør har villet det. På trods af disse scener, mener jeg dog, at filmen har meget andet godt at byde på. Især forholdet mellem de forskellige personer giver stof til eftertanke – far-søn konflikter og mor-datter konflikter – og i det hele taget generations- og samfundskonflikter, som ikke ligger så langt væk fra os i Danmark.

Minder om "Gran Torino"
På mange måder er filmen rigtig god og seværdig. Kunne du li' Clint Eastwoods Gran Torino, vil du med garanti også kunne li' "Monsters Ball". Det handler om at overvinde sin arv og gøre sig fri af det, som binder os som mennesker i roller, som vi gerne ville slippe ud af – og nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke …



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer