• INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

  • 3 BODY PROBLEM Netflix-serie

  • THE OLD OAK nu på dvd

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Moder Teresa

Mother Teresa

Filmen lukker os ind i Moder Teresas fantastiske og opofrende liv som fortaler for verdens fattige og hjælpeløse.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Biografiske filmTEMA Kristne film
Produktionsår: 2003
Varighed: 90 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Fabrizio Costa,
Medvirkende: Olivia HussayLaura MoranteSebastiano SommaMichael Mendl,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 04.11.2008



Historien om Moder Teresa er på over tre timer, og er derfor delt op i to film. Første film omhandler tiden frem til og med, hvor Moder Teresa får lov at oprette Barmhjertighedens Missionærer. Anden film omhandler tiden derefter, hvor Barmhjertighedens Missionærer udvikles og vokser.

Historien
Moder Teresa er kendt af rigtig mange mennesker ud over hele jorden. Uanset nationalitet og trosretning og politisk ståsted har man respekt for denne kvinde, der viste kærlighed til de svageste. Hun står for mange som måske det største eksempel på kristen næstekærlighed i vor tid. Filmene følger hende fra hendes barndom i Skopje (hovedstaden i Makedonien) og videre frem, til hun som nonne kommer til Indien i 1929. Moder Teresa var uddannet lærer og arbejdede på Loretoordenens skole i Øst-Calcutta, da hun i 1937 aflagde sin endelige ed som nonne. I slutningen af 1940'erne forlod hun Loreto-ordenen og begyndte sit humanitære arbejde i Calcuttas slum – som et svar på den sult, der siden 1943 havde plaget byen. Ligeså var der et opgør mellem hinduer og muslimer, der i 1946 spredte ødelæggelse ud over byen. I 1950 grundlagde hun sin egen orden, Barmhjertighedens Missionærer og blev over de følgende ti år en internationalt kendt fortaler for verdens fattige og hjælpeløse.

I 1979 modtog hun Nobels fredspris. Ordenen voksede konstant, og da Moder Teresa døde i 1997, opererede den med 610 missioner i 123 lande – herunder hospicer, suppekøkkener og børnehjem. I 2003 blev hun saliggjort af pave Johannes Paul II, hvilket skal ses som det første skridt på vejen til en helgenkåring.

Filmen
Det er tydeligt at, filmen forsøger at være så autentisk som muligt. Så hvis man forventer en masse action og romantik indlagt for at gøre den til actionpræget spillefilm, bli'r man skuffet. Ikke at den er kedelig – hendes liv var virkelig fantastisk – men spændingen og nerven i filmen ligger mest i at følge hovedpersonerne og deres forhold til hinanden og til Gud. Der er en del godt karakterskuespil undervejs. Filmen gi'r et farverigt indtryk af Indien og de sociale og politiske spændinger, der var i denne periode. Først og fremmest lukker filmen os lidt ind i Moder Teresas (Olivia Hussey) meget usædvanlige liv: hun fulgte et kald fra Jesus til at leve i absolut fattigdom blandt de fattige. Et liv i tjeneste. Et liv, hvor hun virker usædvanlig på snart sagt alle, der møder hende og hendes tanker og tro. Lige fra den spedalske på gaden i Calcutta og til paven i Rom. Lige fra den kritiske britiske journalist, der prøver at ødelægge hendes livsværk og til de unge nonner, der vælger at følge hende i den nye orden. Og så er der "mændene i hendes liv": de katolske præster (Sebastiano Somma og Michael Mendl), der på forskellig vis blev overbevist om hendes ideer og støttede hende.

Se den for din nabo
Men når så de to film er slut (eller bare den første, der godt kan ses alene) – hvad så? En flot autentisk historie om et usædvanligt liv, der skabte en usædvanlig organisation? Eller bli'r det også en udfordring til mig? Et spørgsmål om, hvad jeg stiller op med Jesu ord om at hjælpe de fattige? Moder Teresa ville ikke have været i tvivl. Som hun fx i filmen siger til sine med-nonner, da de er på besøg hos paven i Vatikanet: "Ved I hvad? I Calcutta behøver vi kun lidt ris og noget medicin. Men her lider de af en værre form for sult. De hungrer efter kærlighed. Der er også brug for os i den rige verden." Så måske behøver jeg ikke sælge alt og tage til Calcutta …

Jeg synes dels filmen har lært mig meget mere om Moder Teresa og hendes meget stærke vidnesbyrd – og dels har den rejst spørgsmålet i mig (igen): "Hvordan skal jeg forholde mig til de fattige?" Så for din nabos skyld (og alle andres fattiges skyld): se filmen og se den med et åbent hjerte!

Det er en god film til at snakke om bagefter. Der fås spørgsmål til videre samtale til begge film. Her kan man nå rundt om mange spændende emner fx:

"Hvorfor skal vi gøre noget for de fattige – for deres skyld eller for Jesu skyld?"

"Skal man ikke også arbejde politisk for bedre leveforhold?"

"Kan vi andre også opleve et kald som Moder Teresas?"

"Er organisation og administration ondt?"

Egentlig skulle den have 5 stjerner for sit indhold og 3 stjerner for sin udførelse (også tekstningen til dansk, der er helt okay i sit ordvalg, men hvor skrifttypen er noget gnidret) – så det må vel gi' 4 stjerner i alt.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer