• MEST SETE ANMELDELSER I 2025 Bl. a. REJSEHOLDET - DET FØRSTE MORD

  • DEVOTION nu på Viaplay uver HBO Max og blu-ray

  • A BEAUTIFUL DAY IN THE NEIGHBORHOOD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • AVATAR 3: FIRE AND ASH i biografen

  • TRAIN DREAMS på Netflix

  • BEDSTE FILM i det nye årtusinde valgt af anmelderne, fx RINGENES HERRE

  • En TOP 100-liste 2025 med SILENCE på tredjepladsen

  • UGENS FILM WAKE UP DEAD MAN: A KNIVES OUT MYJSTERIUM - på Netflix

Nyheder

Mest sete anmeldelser i 2025

Blandt de mest sete anmeldelser er serier på DRTV, fx "Lykkeland", og danske biograffilm, fx "Pigen med nålen", som var Danmarks Oscarbud sidste år.

NyhederTEMA Mest sete anmeldelser
Produktionsår: 0
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Film og tro - 02.01.2026




For andet år i træk er dramadokumentaren på DRTV, "Kodenavn: Storfyrstinden", den mest sete anmeldelse. Desværre er den lige udløbet på DRTV. De fleste film på Top 12-listen er enten film, der har gået i biografen, serier på DRTV eller film, som har været vist på DR1/DR2, og som dermed efterfølgende kan ses på DRTV et stykke tid. Af andre tekster end anmeldelser er det Fem påskefilm, TEMA kristne film, Kristne film på Netflix og TEMA film og tro-aftener, der har haft flest visninger.

De 12 mest sete anmeldelser er

1. KODENAVN: STORFYRSTINDEN (serie)
Den danske bankassistent Jutta Graae var helt fra begyndelsen med til at organisere modstandsbevægelsen under besættelsen. Den historiske dramadokumentar-serie fortæller samtidig om flere af krigens faser i Danmark.

2. LYKKELAND - (serie) (sæson 3 DRTV)
Sæson 1: Flot norsk dramaserie om olieeventyret i Stavanger fra 1969 til 1972. Sæson 2: Om olieeventyrets radikale ændring af det norske samfund. I serien møder vi også dybe samtaler om livsværdier og troen på Gud. Sæson 3: Vi er nu nået til årene 1987-1990 i olieeventyret i Stavanger. Automatiseringen af boreplatformene er i fuld gang, Velstanden vokser for mange, mens arbejdsløshed rammer andre.

3. REJSEHOLDET - DET FØRSTE MORD (dvd og blu-ray)
Det nyoprettede Politiets Rejsehold skal i 1927 opklare en række pyromanbrande. I det første nedbrændte hus, de undersøger, finder de en myrdet mand, og så er et spændende krimiplot i gang.

4. PIGEN MED NÅLEN (Prime Video, dvd og blu-ray)
Fortællingen om en gravid og arbejdsløs kvindes kamp for overlevelse i det nådesløse arbejdersamfund i 1920’ernes København og den skæbnesvangre hjælp, der bliver hende givet.

5. THE FORGIVEN (dvd)
Guds tilgivelse er muligvis grænseløs, men er vores? En film om ærkebiskop Desmond Tutu og hans arbejde med tilgivelse og forsoning.

6. FOG IN AUGUST (Prime Video og filmstriben.dk)
En vaks 13-årig dreng anbringes under anden verdenskrig på en institution for psykisk og fysisk handicappede. Der oplever han, at flere venner "befries" med giftig drik.

7. HERE (Prime Video, dvd og blu-ray)
Holdet bag klassikeren "Forrest Gump" er tilbage med et coming-of-age drama med Tom Hanks og Robin Wright i hovedrollen. På en måde rammer filmen noget meget grundmenneskeligt: livslængsel.

8. NR. 24 (Netflix)
Gunnar Sønsteby blev Norges mest eftersøgte modstandsmand under krigen. Vi møder ham både som den principfaste leder med vægt på etiske overvejelser, og som den, der selv går i spidsen, når det gælder.

9. HJEM KÆRE HJEM (dvd)
Frelle Petersen har igen lavet en film med helt igennem sønderjysk sprog. Sofie arbejder på et plejehjem og ofrer sig selv i ønsket om at være sød og hjælpsom. Datteren får mindre opmærksomhed, og Sofie må trække stikket.

10. DEN STØRSTE FORBRYDELSE (Netflix, Viaplay og HBO Max)
Det norske statspoliti arresterede i efteråret 1942 jøder fra hele landet. Den 26. november 1942 blev de sendt med skibet DS Donau til Tyskland og sendt videre til Auschwitz.

11. JESUS - GUDS SØN (serie på DRTV)
En dramadokumentar, der loyalt skildrer Jesu liv. Vi bliver beriget med en oplevelse af evangeliernes beretninger, og vi får en del værdifuld baggrundsviden om den politiske situation.

12. GREVEN AF MONTE CRISTO (serie på DRTV)
Hævntørst er usundt, for den æder sjælen op. Det viser Bille Augusts filmatisering af Alexander Dumas' roman om Edmond, der uskyldig blev smidt i fængsel, og kun kunne tænke på hævn, da han slap ud.


Se TEMA - mest sete anmeldelser fra forrige år.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer