• LUTHER DRK | 15-12-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • EXODUS: GODS AND KINGS TV2 | 17-12-17 | kl. 20.30

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx PADDINGTON 2

  • TEMA Israel, Vestbredden og Gaza - fx BETHLEHEM

  • TEMA julefilm - fx CHRISTMAS EVE

  • TEMA Familiejulefilm Fx PEDDERSEN OG FINDUS: DEN BEDSTE JUL NOGENSINDE

Alle anmeldelser - Action

Man on Fire

ActionThriller
Produktionsår: 2004
Varighed: 138 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Tony Scott,
Medvirkende: Denzel WashingtonDakota FanningRadha MitchellChristopher Walken,
Stikord:
 Etik,
 Valg,










Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 25.05.2011



I den actionfyldte film "Man on Fire" dumper vi ned i en virkelighed, som desværre ikke kun er en del af filmens verden. Temaet for filmen er kidnapning, og i begyndelsen af filmen får vi i en intro beskrevet de makabre kendsgerninger, at mange børn kidnappes i Latinamerika. Grunden er pengeafpresning og bag denne berygtede kriminalitet står lukkede bander, broderskaber og nogle gange sågar korrupte politibetjente. I filmen bliver der sat et grusomt fokus på en kriminalitet, som hører til dagligdagen i nogle lande.

Bodyguard på randen af livet
En tilsyneladende velhavende familie fra Mexico City hyrer den kolde, kyniske og melankolske bodyguard, John Creasy, til at beskytte familiens eneste barn, den 8-årige Pita. John Creasy, som spilles af Denzel Washington, er en lukket og sørgelig person. Han er tidligere militærmand og har ingen følelser for sit job og ønsker ikke at involvere sig i Pitas liv, selvom hun prøver ihærdigt. Han er kold, tungsindig og slæber med en tung og belastende fortid, som tynger ham. Han søger råd to steder – i flasken og i Bibelen. Begge dele kommer til at spille afgørende roller for filmen.

At give sig selv
Filmens helt store oplevelse er Dakota Fanning, der spiller den 8-årige Pita. Man kan imponeres over, hvordan et barn kan spille så overbevisende og troværdigt. Gennem filmen bliver båndene mellem Pita og Creasy selvfølgelig knyttet tæt sammen og følelserne får frit løb, da det uundgåelige sker – Pita bliver kidnappet. Creasy kaster hele sin fortid væk og sætter sit liv på spil for at redde Pita. Det skal ikke her afsløres, hvordan det ender, men blot konstateres, at der er flere finurligheder og overraskelser undervejs.

Stærke symboler
Igennem filmen møder vi stærke symboler. Hele den kristne fortolkningsramme kan med lethed føres ind over filmen. Undervejs bliver der citeret flere livbekræftende og eksistentielle sætninger, som seerne ikke kan lade gå uberørt hen. Filmen er derfor mere end en god actionfilm – den har også et udfordrende og fint budskab. Et af de helt store temaer er spørgsmålet om tilgivelse og forladelse af skyld. Creasy tror ikke på tilgivelsens mulighed og finder den eneste trøst i flasken. Men alligevel bliver han selv gennem filmen et billede på, hvad Jesus har gjort. Nemlig betalt for det, vi ikke magter – at leve et ret liv.


Filmens svagheder
Filmen har mange gode sider – ingen tvivl herom, men samtidig må man også rejse en kritik af filmen. Det er som om, den vil rigtig meget, og dermed kommer til at skyde med spredehagl, og den kan dermed virke lidt utydelig i dens budskab og handling. Men skal der ses actionfilm med nogle tankevækkende spørgsmål undervejs kan "Man on Fire" stærkt anbefales.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies