THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
Skal vi forstå en films budskab, er det afgørende, at vi kan identificere, hvilke livssyn der møder os. Vi behøver ikke nødvendigvis at kunne gøre rede for den korrekte forståelse af f.eks. eksistentialisme. Men det har stor betydning, at vi kan identificere og evt. analysere, hvilket syn på virkeligheden, filmen præsenterer os for.
Livssyn er et menneskes mest basale overbevisning og har betydning for alt andet han/hun tænker, siger og gør. Livssyn er som briller. Vi ser og fortolker verden gennem dem. Livssyn kan også sammenlignes med fundamentet på et hus. Selv om fundamentet sjældent er synligt, er det ganske afgørende for hele bygningens stabilitet og struktur. På samme måde afgør vort livssyn mange prioriteringer og valg i livet, også selv om vi ikke nødvendigvis er særlig bevidst om, hvad vort livssyn består af. Livssynet er den overbevisning alt andet hviler på. Dette grundlæggende princip indebærer samtidig, at enhver film enten tydeligt eller underforstået udtrykker et eller flere livssyn/verdensbilleder.
Begreberne "livssyn" og "verdensbilleder" ligger meget tæt op ad hinanden. Groft set er det to forskellige ord, som udtrykker den samme sag. For enkelhedens skyld, anvender jeg i denne artikel fortrinsvis ordet "livssyn".
På filmogtro.dk har vi en vision om at skabe en relevant og aktuel dialog mellem filmens og kulturens verden på den ene side og det kristne livs– og menneskesyn på den anden side – en dialog og et mødested, hvor Bibelen og det kristne livssyn får lov at møde andre livssyn på en respektfuld og relevant måde og samtidig mulighed for at give respons og evt. svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål i tilværelsen, som filmene rejser. På filmogtro.dk har vi et partnerskab med damaris.org – en international kristen organisation. Hos Damaris har man udtrykt sin vision på følgende måde: "At bygge et globalt fællesskab af mennesker som har en solid forståelse af Bibelen, en klar forståelse af samtidskulturen og evnen til at koble den ene til den anden."
På Filmogtro.dk ønsker vi at forholde os til film ud fra både en kunstnerisk og et kristent værdigrundlag og vil gerne inspirere vore læsere til at gøre det samme.
Nedenstående spørgsmål har til hensigt at hjælpe dig til at strukturere dine tanker, når du ser en film. Udover at være en hjælp til personlig refleksion, kan spørgsmålene være til inspiration, når du taler med venner, eller I har gruppesamtaler om film.
Hvad er synet på virkeligheden?
Filmen Besat - The Exorcism of Emily Rose af Scott Derrickson (2005) er en af mange film, som kredser om synet på virkeligheden. Handlingen er centreret om en præst (Tom Wilkinson), som i retten anklages for at have forårsaget en ung kvindes død i forsøget på at uddrive onde dæmoner. Retssagen handler bl.a. om, hvorvidt dæmoner findes? Det handler med andre ord om virkeligheden: Findes der en åndelig verden? Eller er den materielle verden det eneste, der eksisterer, eller findes der også en åndelig dimension?
Hvad er synet på mennesket?
I "I, Robot" (Alex Proyas, 2004) rejses spørgsmålet, om der er noget unikt ved mennesket. Kan en robot med kunstig intelligens udvikle følelser og evnen til at drømme? Kan en robot - med undtagelse af det biologiske - udvikles til en person, der er ligeværdig med mennesket?
Der findes et væld af film, som undersøger mulighederne for et liv efter døden. M. Night Shyamalans film Den sjette sans (2000) er en af dem.
Mange film overvejer, hvad der er meningen med livet. Det er herligt at leve (Frank Capra 1946) og "American Beauty" (Sam Mendes, 1999) er eksempler på dette.
Film som Chocolat (Lasse Hallström, 2000), Som i himlen (Kay Pollak, 2004), Crash (Paul Haggis 2004), og Hotel Rwanda (Terry George, 2004) er fire meget forskellige film, som beskæftiger sig med menneskelige fællesskaber i forskellige afskygninger.
Hvad er synet på kundskab?
Det filosofiske spørgsmål om kundskab og erkendelse er et af de sværeste emner at forholde sig til. Det er samtidig også et emne, som mange instruktører er mindre optaget af at takle alt for åbenlyst. Signs (M. Night Shyamalan, 2002) og Minority Report (Steven Spielberg, 2002) er to film, som i høj grad behandler emnet. Men ellers er det et emne som i større eller mindre grad berøres i mange film.
Hvad er synet på rigtigt og forkert?
Etik kan skitseres i tre rendyrkede modeller. I praksis vil mange film dog ofte kombinere de forskellige modeller, men måske have hovedvægten på en af dem:
Konsekvensetikken har udelukkende fokus på konsekvensen af handlingen. Det afgørende er, at handlingen får et godt resultat. Målet helliger midlet.
Sindelagsetikken har ikke så meget vægt på, hvad der kommer ud af det, men i højere grad på, hvilket menneske, man bør være. Det afgørende er, at motivet for handlingen er god.
Pligtetikken siger, at handlingen er god, hvis man udfører den ud fra en god regel om at hjælpe eller redde mennesker.
Mange film beskæftiger sig med etiske emner på et eller andet niveau. Specielt film som handler om menneskets natur. Vera Drakes hemmelighed (Mike Leigh, 2004) og Million Dollar Baby (Clint Eastwood, 2004) har meget fokus på konsekvensetikken, men "Vera Drakes hemmelighed" lægger også vægt på sindelagsetik. Begge film er bemærkelsesværdige ved ikke at give lette svar på smertefulde og komplicerede spørgsmål.
Filmhistorien indeholder mange inspirerende og stærke eksempler på rollefigurer, som er motiveret af pligt eller andre fundamentale etiske principper. Et af de stærkeste eksempler er sagføreren Atticus Finch (Gregory Peck) i Dræb ikke en sangfugl (Robert Mulligan, 1962). Filmen foregår i en støvet sydstatsby under depressionen. En hvid kvinde anklager en sort mand for voldtægt. Selvom han er åbenlyst uskyldig, er udfaldet af hans retssag så indlysende, at ingen advokater er interesseret i at forsvare ham – med undtagelse af Atticus Finch, byens mest fremtrædende borger. Hans medfølende forsvar koster ham mange venskaber.
Hvad er det fundamentale problem, som truer alle mennesker, og hvad er løsningen?
I mange film er der ofte underforståede eller åbenlyse forslag til den rette måde at leve på, hvis man skal blive lykkelig eller på en eller anden måde blive forløst fra de problemer, som menneskeheden står overfor.
"Den fabelagtige Amélie fra Montmartre" (Jean-Pierre Jeunt, 2001) har et klart budskab om, at verden ville være et bedre sted, hvis vi greb ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. "Gandhi" (Richard Attenborough, 1982) taler stærkt om vigtigheden af ikke-voldelig modstand og en simpel livstil. I "Amazing Grace" føler den unge politiker William Wilberforce sig kaldet af Gud til at kæmpe for ophævelse af slaveriet og for at fremme social retfærdighed og ligestilling.
I mange tilfælde vil vi få særdeles svært ved at svare på alle spørgsmål, når vi ser film. Mange film berører f.eks. ikke spørgsmålet om, hvordan vi kan vide noget, og hvorfor vi tror på noget. Men hvis vi nøje overvejer hver enkelt af de fem ovenstående områder, vil vi ofte være i stand til i nogen grad at identificere, hvad filmen mere eller mindre åbenlyst ønsker at give udtryk for. Vi har, som tidligere nævnt, ikke mulighed for at have kendskab til alle eksisterende livssyn og verdensbilleder. Men vi kan udvikle et begyndende kendskab til nogle af de mest indflydelsesrige.
Hvor godt hænger de forskellige livssyn sammen? Holder livssynet MÅL?
Hvad ønsker instruktøren, at jeg skal huske efter at have set filmen?
1. Er de glimt af livssyn, som filmen udtrykker, korrekte? Hænger de sammen, og giver de mening? Hvilke gør, og hvilke gør ikke?
Om noget hænger sammen kommer fra den teori, der siger, at hvis et udsagn er sandt, hænger det sammen. Sandheden giver mening og indeholder som hovedregel ikke elementer, der modsiger hinanden. Det, der ikke hænger sammen, kan ikke være sandt. Det kan ikke være sandt, hvis ikke det giver mening.
Samtidig må vi være åbne for muligheden af, at filmen indeholder et paradoks modsat en selvmodsigelse. Vi har at gøre med en selvmodsigelse, hvis to indbyrdes udsagn ikke kan være sande samtidig. F.eks. Woody Allen er en filminstruktør; Woody Allen er ikke og har aldrig været filminstruktør.
Ved et paradoks er der gode grunde til at tro, at to udsagn kan være sande, men at vi bare ikke kan finde en måde at forene dem på.
Et kendt eksempel fra teologien består i talen om Kristi natur. Her udtrykker Bibelen klart, at Kristus er både sandt menneske og sand Gud. Det er altså en bibelsk sandhed, men hvem kan fuldt ud forklare, hvordan det hænger sammen?
2. Korresponderer filmens livssyn med virkeligheden? Beskriver de verden, som den er? Eller opleves de som en fordrejning af virkeligheden? Ignorerer de væsentlige faktorer?
Hvis et udsagn er sandt, stemmer det overens med virkeligheden. Det vil sige, at sandheden beskriver den virkelige verden og kommer ikke med påstande, der ikke stemmer overens med virkeligheden.
3. Fungerer filmens livssyn? Virker de? Hvad sker der, hvis du strækker dem lidt længere? Hvilke spændinger og vanskeligheder, ville du møde? Hvor ramler alt evt. sammen?
Hvis et livssyn er sandt, må vi forvente, at det også virker i praksis. For vor tids mennesker tyder meget på, at spørgsmålet "om det virker" er det mest afgørende kriterium for at afgøre, hvorvidt noget er sandt: Det er dog en tilgang til sandhedsspørgsmålet som har sine styrker, men ikke mindst sine svagheder. Verden er et komplekst sted og fyldt med komplekse mennesker. Og hvad der virker for et menneske, virker måske ikke for et andet. Samtidig er det også værd at bemærke, at hvis alt afhænger af, om det virker for mig og derfor er sandt for mig, så har hele ideen om sandhed mistet sin kraft. Det vil resultere i relativisme, hvor enhvers version af "sandheden" vil være lige værdifuld.
Vurdering af filmens budskab
Hvad giver genklang hos dig? Hvorfor?
Hvilke sandheder, indsigter, fejl eller misforståelser finder du i filmen?
Hvilke aspekter ved filmen samstemmer eller er på kollisionskurs med Bibelen?
Er filmen sensitiv over for vanskeligheder, dilemmaer eller spændinger i livet?
1. Bekræfte sandheden og fremhæve det gode
Nogle kristne har det dårligt med forestillingen om, at film som er lavet mennesker, der ikke bekender sig som kristne, kan indeholde sandhed. Fornemmelsen af, at vi som kristne ikke har monopol på sandhed, synes på en eller anden måde at true nogen af os. Men faktisk indeholder mange af nutidens film elementer af sandhed og nogle gange afgørende sandheder, og dem må vi nødvendigvis bekræfte. Hvis vi undlader at bekræfte sandheden, når muligheden er der, vil især filmfolk og mennesker generelt undlade at lytte til os. De vil ganske enkelt ikke være i stand til at betragte os som værdifulde samtalepartnere og medvandrere.
"Hvad enten vi bryder os om det eller ej, indeholder andre verdensbilleder sandhed. Hvis vi afviser dem fuldstændigt, vil vi, samtidig med at vi afviser fejlene, også afvise sandheden. Og hvis vi afviser sandheden, skubber vi os selv ind i fejltagelsen.
Hvis vi ikke skal skubbe os selv ud i fejltagelser, må vi bekræfte sandheden dér, hvor den er, og vide, at i sidste ende kommer al sandhed fra Gud, og at alle verdensbilleder indeholder elementer af denne sandhed (Nick Pollard)."
2. Afdække mangler og fejltagelser
Ligesom mange film indeholder elementer af sandhed, indeholder de imidlertid ofte mangler eller fejltagelser. I nogle tilfælde vil en films hovedpointe være i direkte strid med et kristent livs- og menneskesyn. Jesus hævder at være sandheden. Han kommer med eksklusive påstande. Hvis Jesu udsagn om sig selv som sandheden er sand, kan andre livssyn ikke samtidig være fuldstændig sande.
Vi må derfor ikke være så optaget af at bekræfte sande og positive aspekter i film, at vi glemmer at afdække de aspekter, hvor filmens budskab ikke holder mål i forhold til et kristent livs- og menneskesyn.
Der er desværre i vort samfund og i kirken et stærkt pres for, at man ikke udtrykker uenighed med nogens tro eller værdigrundlag, for man må ikke dømme nogen. Men at feje uenigheder ind under gulvtæppet er hverken menneskeligt eller intellektuelt ærligt. Vi undlader derved at behandle andre mennesker og livssyn med respekt, fordi vi nægter at engagere os i en åben dialog, som både er meningsfuld og ærlig.
Hvis vi er uenige med nogen, består en respektfuld reaktion hverken i hån af deres livssyn eller ved helt bevidst at forsøge at reducere uenigheden. Snarere handler det om at gå ind i en dialog, hvor jeg forsøger at se uenigheden, som den opleves fra deres synspunkt, så vi derved begge forstår, hvorfor vi ser forskelligt på tingene.
Kilder:
Watkins, Tony: Focus – The Art and Soul of Cinema. Damaris Books 2007.
Pollard, Nick: Knap så svært - at vidne til tiden. Credo Forlag 2005.
Se også Spor af livssyn i film.
Gemmer din stemme...
