• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Lion

5-årige Saroo kommer bort fra sin familie, da han havner i et tog, som først standser i Calcutta, 1600 km fra sit hjem. En rørende film baseret på virkelige begivenheder.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTop 10 2016
Produktionsår: 2016
Varighed: 120 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Garth Davis,
Medvirkende: Dev PatelSunny PawarNicole KidmanRooney Mara,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 22.02.2017



FIKTION ELLER VIRKELIGHED

For år tilbage indkasserede filmen Slumdog Millionaire, som foregik i den indiske slum, flere Oscars. Nu er vi med filmen "Lion" tilbage i Indien, men hvor "Slumdog Millionaire" var en fiktiv fortælling og et farverigt eventyr, så bygger "Lion" på en virkelig historie, der dog på mange måder ikke er mindre utrolig og eventyrlig.

Fantastisk barneskuespiller
Den lille indiske dreng Saroo på fem år forvilder sig under triste omstændigheder ind i et tog, hvor han falder i søvn. Da toget standser, er han i Calcutta næsten 1600 km væk fra sit hjem. Her tales bengalsk, mens han kun taler hindi, så uden at vide, hvor han er, uden et sprog og uden sin familie, går han fortvivlet og forhutlet rundt i millionbyen. Saroo som barn spilles af den lille Sunny Pawar. En lille, spinkel fyr med store brune øjne, og man elsker ham fra første scene. Efter forskellige forviklinger ender han med via et usselt børnehjem at blive bortadopteret til en australsk familie, hvor han vokser op. Efter 25 år i Australien hos forældre, der elsker ham højt, og hvis kærlighed han gengælder, begynder han med hjælp fra Google Earth, den næsten håbløse jagt på at finde sit indiske hjem. Han kan ikke løsrive sig fra den længsel i ham, der forlanger, at han søger efter sin oprindelige familie og får afklaret, hvad der skete, da han forsvandt. Den voksne Saroo spilles af Dev Patel, som også havde hovedrollen i "Slumdog Millionaire".

Gribende, men også med en langsommelighed i fortællingen
Filmen rører én dybt. Og den første halve time, hvor man følger lille Saroo er både intens og gribende. Ligeledes er den filmet på en måde, så selv de fattige omgivelser, viser en vis skønhed. Billedsiden er simpelthen så utrolig fortællende i sig selv, at ord bliver overflødiggjort. Ligeledes er slutningen dybt rørende og efterlader én mildest talt grådkvalt. Den første halve time fænger fuldstændig og har et flow, hvor man er helt opslugt. Men der kommer en langtrukkenhed over skildringen af Saroos voksenliv i Australien. Man fornemmer hans smerte og længsel, men der går en vis træghed i historien, hvilket er en skam, for Dev Patel er en dygtig skuespiller, og han gør sit bedste for at holde historien i gang.

Filmen formår til en vis grad at sætte fokus på det at være adoptivbarn, uden at den rigtig når helt i dybden med dette tema, måske fordi fokus kommer til at ligge på Saroos søgen efter svar. Dog siger Saroo på et tidspunkt til sin australske mor, at når man adopterer et barn, adopterer man et barn med en bagage, og man adopterer barnets fortid med. Antydningsvist får vi indtrykket af en kærlig familie, der dog har haft sine tunge problemer undervejs. Saroos historie er enestående, men tilbage står det faktum, at 80.000 børn hvert år forsvinder i Indien og overlades til en håbløs skæbne og ufattelig fattigdom.  Ikke alle når som Saroo at opleve kærligheden og nye muligheder hos en god adoptivfamilie og så oven i købet at have en kærlig biologisk mor.

De 80.000 forsvundne børns skæbne står tilbage, når filmen når til rulleteksterne. En rørende og tankevækkende film.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.4 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer