• SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Artikler - Film og folk

Lewis inspirerede til gyserfilm

Manuskriptforfatteren Scott Derrickson mener, at gyserfilm kan bevæge nutidens sekulariserede mennesker til at tænke på Gud.

Film og folk
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 17.07.2006



Kan gyserfilm bevæge nutidens sekulariserede mennesker til at tænke på Gud? et mener manuskriptforfatteren og instruktøren Scott Derrickson. I sin film Besat – The Exorcism of Emily Rose gør han forsøget. Ja, faktisk har han teologiske begrundelser for at gøre det:

I et interview med Christianity Today nævner han, at grunden til, at han begyndte at arbejde med netop gysergenren: Han ønskede at integrere sin tro med sit filmarbejde på en sådan måde, at det var kulturelt relevant.  Da  Derrickson var under uddannelse på filmskolen læste han Fra Helvedes Blækhus af C.S. Lewis og ligeså Walker Percy's Lancelot som siger, at ondskab er "uden tvivl nøglen til forståelse af vores tid, den eneste passende ufordring til tiden. For alle og alting er enten vidunderligt eller sygt, men intet er ondt. Gud er måske nok fraværende – men hvad nu hvis nogen finder Djævelen?"

"Det gav virkelig genklang hos mig," siger Derrickson. "Gysergenren måtte være det sted, en kristen kunne skabe et link til hovedstrømmen i kulturen. Her var der potentiale til, ikke blot til at prædike for de indforståede eller prædike for kulturen, men at skabe forbindelse til kulturen."

Et spørgsmål med dramatisk indflydelse
"Filmen har helt klart en dagsorden," siger Derrickson. "Dagsordenen er ikke at overtale folk til at tro. Formålet er at få mennesker til at overveje muligheden for tro eller ikke tro. Jeg er overbevist om, at svaret på spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer en åndelig verden, om Gud eller Djævelen er til, vil have en dramatisk indflydelse på en persons liv."

Man kan selvfølgelig have sin stærke tvivl om, om Derrickson's tese angående anvendelsen af gysergenren som redskab til at få mennesker til at overveje troen på Gud, kan holde vand. Ifølge vores anmelder Henrik Højlund lykkes han kun delvist med sit projekt. Men Derrickson rammer dog ikke helt ved siden af, hvis vi ser hans tese i lyset af, hvilket formål C. S. Lewis havde med at skrive Fra Helvedes Blækhus:

Bogen består af en samling breve fra en overdjævel, Fangegarn, til en underdjævel, Malurt, hvor Fangegarn giver gode råd om, hvordan et bestemt menneske kan ledes i fordærv. Ved således direkte og indirekte at skildre Djævelens metoder og univers, forsøger Lewis at pege på Bibelens Gud.  I sin indledning til bogen siger Lewis følgende: "Der er to lige store – men hinanden absolut modsatte – vildfarelser, vi mennesker kan hildes i, hvad djævle angår. Den ene er at lade være med at tro på dem og den anden at føle overdreven og usund interesse for dem. De for deres part er lige henrykte for begge vildfarelser og hilser en materialist og et menneske fuld af overtro med samme fryd. Læserne må endelig huske på, at Djævelen er en løgner. Man skal ikke gå ud fra, at alt, hvad Fangegarn siger, er sandt, ikke engang ud fra hans eget synspunkt."

Se selv filmen og dan dit eget indtryk af, om Derrickson lykkes med sit projekt



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer