• DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

  • LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Drama

Lammet

Lamb

Lam - er det ikke noget, man spiser? En smuk etiopisk film om venskabet mellem en dreng med et kaotisk liv og et lam.

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: 2015
Varighed: 94 min.
Censur: 7 år
Instruktør: Yared Zeleke,
Medvirkende: Rediat AmareKidist SiyumWelela Assefa,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Peter Greek Kofod - 02.04.2016



DRENGEN OG LAMMET
Lammet hedder Chuni, for det er ikke et hvilket som helst lam - i hvert fald ikke for den etiopiske dreng Ephraïm. For Ephraïm er Chuni ankeret i tilværelsen, som er præget af omvæltninger. Moren er død af sult under tørken og faren er blevet nødt til at tage til hovedstaden, Addis Abeba, for at finde arbejde. Derfor bliver Ephraïm efterladt hos onklen, der er af den gamle skole, som mener at drenge skal blive til mænd ved at lave "mandeting". Derfor må Ephraïm ikke lave mad, selvom han er god til det. For onklen er Chuni bare et lam, der kan spises, og det er jo meget passende, når det snart er Meskel-fest - en stor religiøs fest i den etiopiske ortodokse kirke.

"Lammet" er en flot, sanselig og en lille smule langsom film. Fra de flotte panoramiske billeder af det etiopiske landskab, over mosbegroede træstammer i regnskoven og til nærbilleder af Ephraïm, der kører fingrene igennem pelsen på Chuni. "Lammet" giver os også et fint glimt ind i det etiopiske samfund og i dagligdagen i en etiopisk landsby. På overfladen virker det egentlig som en sød film, men nedenunder gemmer der sig noget lidt mere alvorligt.

Ephraïm er ikke helt alene i verden. Han danner nemlig et slags partnerskab med sin rebelske kusine Tsion. Ligesom Ephraïm lever Tsion ikke op til det, som familien forventer af hende. Hun vil nemlig ikke lade sig gifte bort, men er mere interesseret i at læse sig til ny viden. På den måde er en af de røde tråde igennem filmen kampen mellem den gamle generations holdninger til, hvordan livet skal se ud, og så de unges åbenhed overfor at tænke nyt. "Lammet" kan give anledning til overvejelse og drøftelse om, hvad det vil sige at være henholdsvis dreng/mand og pige/kvinde og om forholdet mellem generationer.

På mange måder minder "Lammet" om et klassisk eventyr, med hvad der nu skal til af hjælpere og modstandere. Men ifølge instruktøren, Yared Zeleke, afspejler filmen erindringerne fra barndommen i Etiopien. På den måde handler filmen også om en dreng, der får lov til at se mere og mere af, hvad livet bringer. Zeleke har skabt en film, som med ret stor sikkerhed er den første etiopiske film i danske biografer. Der mangler bare lige "det ekstra", der skal til, for at karaktererne har dybde nok til, at man føler sig bundet til dem. Jeg må i hvert fald indrømme, at jeg ikke blev bundet til Ephraïm og Chuni. Men hvad der sker med Chuni, må du selv finde ud af …

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Martin, 01-08-16 10:15:
Meget flot og poetisk film med et anderledes filmsprog. Flot kamera og lysarbejde.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer